Rektor på RUC Hanne Leth Andersen, har tidligere været kritisk i forhold til karakterskalaen, som hun har ment opdrog de studerende til at levere en fejlfri præsentation frem for at selv at tænke nyt.
– Problemet med den nuværende karakterskala er, at den fokuserer for meget på mål og mangler, siger hun ifølge Gymnasieskolen.
Oprindelig blev den nye 7-trinsskala indført for at harmonisere med udenlandske ECTS points, og selv om den på mange måder har levet op til forudsætningerne fra dens fødsel, om hvor mange procent der skal have en hvis karakter, så finder mange også skalaen uretfærdig, fx. formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Thing…
– Som det er i dag, dækker 7 over for meget. Et 7-tal bliver opfattet som en lav karakter, men det er det jo ikke. Der er sket en forskydning i de karakterer, man kan ’leve med’. Jeg tror, det har været med til at øge karakterræset, siger Martin Thing, til Gymnasieskolen.
Rektor på RUC har en ide til en ny skala, om end hun stadig synes, vi skal fastholde 7-trinsmodellen. Men i stedet for at lave uens afstand mellem karaktererne, forslår hun en jævn skala med karaktererne 0-2-4-6-8-10-12
– Den uens afstand mellem karaktererne på den nuværende karakterskala, for eksempel mellem 7 og 10, gør, at man straffes ekstra ved at få 7, som jo ellers er en fin karakter – den tredjebedste, siger hun
Og det virker uhensigtsmæssigt, når karaktergennemsnit har så stor betydning for optagelsen på videregående uddannelser.
Et andet udskældt element har været besværet med at belønne den helt ekstraordinære præstation. Når godt 10% af en årgang får et 12-tal, kan det være svært at belønne de ganske få, der kan noget særligt. Her forslår hun, at man kan sætte et + på karakteren, altså 12+. Det forrykker ikke gennemsnittet, men anerkender indsatsen.
Forsiden lige nu:
Fra giraffer til DNA-støvsuger: Forsker vinder pris for levende forskningskommunikation
PRISER. Lektor i biologi Kristine Bohmanns hiver årets forskningskommunikationspris hjem. Uddannelses og Forskningsministeriet lægger særligt vægt på forskerens seneste kreative påfund: En opfindelse, der suger dyrs DNA ud af luften.
Den menneskelige værdi står ved en skillevej. Derfor skal vi have et AI-mærke
AI. AI truer både de kreative branchers rettigheder, den enkeltes kritiske sans og beskyttelse af forbrugere. Derfor raser debatten om en ”Made By Human”-certificering i EU, Forbrugerrådet Tænk og brancher. Ekspert har et bud.
Anne Marie Mai: – Hun gav mig en bekræftelse af, at jeg kommer med noget, der er værd at lytte til
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Siden 2016 har litteraturprofessor Anne Marie Mai haft en tæt og frugtbart samarbejde med den engelske professor Rita Felski. En kvinde der på en gang insisterer på eget værd, skubber til forskningsfelt og støtter op omkring sine kollegaers karriere.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Virksomheder i opråb til politikere: Stram klimakravene til byggeriet
Over 170 virksomheder og organisationer støtter opfordring fra Reduction Roadmap. Vi skal tage afsæt i klimavidenskaben og derfor stille langt skrappere klimakrav til byggeriet.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.