samfund

Sloppy science kan skade videnskabens integritet

Fire nye danske forskningsprojekter skal undersøge og styrke europæisk forsknings ansvarlighed og integritet.

Af - 10. august

Videnskaben viser tegn på krise. Derfor er der stigende opmærksomhed både på kvaliteten af den forskning der produceres, og på forskningens relevans og funktion i samfundet, mener Niels Mejlgaard centerleder på Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA).

Derfor igangsætter CFA fire nye tværeuropæiske forskningsprojekter om ansvarlighed og integritet i forskning, som skal kortlægge og afhjælpe krisen i videnskaben.

Det bunder i både interne og eksterne udfordringer, forklarer Niels Mejlgaard, som også er projektleder for de fire forskningsprojekter. Internt i videnskaben gælder det den konkrete forskningspraksis:

– Der er spektakulære eksempler på, at forskere fabrikerer egne data eller bevidst fordrejer resultater. Men studier viser, at regulært snyd og bedrag inden for forskning er sjældent. Til gengæld er der tegn på sloppy science: at tvivlsom forskningspraksis som for eksempel dårligt design, metode, datahåndtering eller brud på principper for god publiceringspraksis er mere udbredt.

Sloppy Science har negative konsekvenser både for kvaliteten af forskningsbaseret viden og for de samfundsmæssige beslutninger, der træffes på grundlag af forskningen, forklarer Niels Mejlgaard.

Forkert brug af videnskab skaber mistillid 

Det skaber grund til bekymring, for tvivlsom forskningspraksis kan føre til mistillid til videnskaben. Og netop mistilliden til videnskaben er en del af videnskabens eksterne krise. Derudover er det et stort problem, hvis videnskaben anvendes kynisk, som Niels Mejlgaard kalder det. Han bruger klimadebatten som eksempel på tendensen:

– Klimaforskningen er et eksempel på legitimitetskrisen. Det er et problem, når politikere henviser til ikke eksisterende viden, fordrejer forskningsresultater eller finder den ekspert, der passer ind i en politisk dagsorden.

Samtidig er der fra samfundets side et øget krav om acceleration og mere nytteorienteret forskning. Det presser både forskere og forskningsinstitutioner og udfordrer samtidig de forskningsmæssige normer, idet de i højere grad skal rette sig efter samfundets efterspørgsel. Det kan både være godt og skidt ifølge Niels Mejlgaard:

– Hvis tilliden skal genetableres, er det nødvendigt, at videnskaben har blik for værdier og behov i samfundet. Der er brug for at eksperimentere med metoder, der kan sikre, at forskningen løfter sit samfundsmæssige ansvar på en god måde. Det kan for eksempel være ved at inddrage borgerne i forskningen, at sikre fri adgang til forskningsresultater og at være systematisk opmærksom på de potentielle positive og negative konsekvenser af forskning og ny teknologi. Men det er en hårfin balance, for hvis samfundet stiller urimelige krav til produktivitet og nytteværdi, kan det underminere gode normer og praksis og resultere i viden af ringe kvalitet.

Relationen mellem videnskaben og samfundet skal undersøges  

De interne og eksterne udforinger er dog ikke nemme at forene, for der kan være forskelle i hvad god forskningspraksis er, og hvad samfundets behov er. Det er spændingsfeltet mellem disse to, projekterne skal undersøge.

– Det er fire komplementære projekter, der undersøger både de interne problemer i videnskaben: altså spørgsmålet om integritet i forskningspraksissen, og de eksterne problemer: hvordan videnskaben bruges og organiseres i samfundet. Tilsammen kan de give os et indtryk af, om der er en hensigtsmæssig relation mellem det, samfundet har brug for, og det videnskaben rent faktisk gør, fortæller Niels Mejlgaard.

Projektet om integritet skal skabe normer i videnskaben, og helt konkret skal resultatet være en webbaseret værktøjskasse til forskere og forskningsoranger. Den vil for eksempel indeholde kurser eller principper for open acces, som forskerne kan trække på alt efter hvilken kontekst de arbejder i. De tre resterende projekter om ansvarlighed skal dels udvikle indikatorer til at kortlægge og monitorere udfordringerne og dels lave handleplaner for specifikke organisationer.

Horizon 2020 har bevilliget CFA næsten 20 millioner kroner til i alt fem projekter, hvoraf de fire af dem sammen skal undersøge og styrke kvaliteten af forskning, og hvilken værdi viden tillægges på tværs af Europa. Du kan læse mere om de enkelte forskningsprojekter her.

samfund

Professor vil have H. C. Andersen på finansloven

Der er brug for væsentlig større investeringer i Danmarks H. C. Andersen-forskning, hvis ikke vores største eventyrforfatter skal miste sin relevans. Det mener Johs. Nørregaard Frandsen, som for nylig tog sagen hele vejen til Christiansborg