samfund

Stor stigning i privat forskning

Nye tal viser at danske virksomheder har løftet deres investeringer i forskning og udvikling markant

Af - 15. marts

Kilde: Danmarks Statistik

Efter at tallet i en årrække har stået nærmest stille, viser nye tal fra Danmarks Statistik nu, at danske virksomheder for alvor er kommet ud af krisen og har investeret væsentligt mere i forskning og udvikling end de har gjort tidligere år.

I 2010 brugte de danske virksomheder godt 37 mia. kr. på forskning og udvikling og i faste priser var udgiften stort set uændret frem til 2014. Men i 2015 og 2016 tog investeringerne fart, således at forsknings og udviklings udgifterne i 2016 var godt 15% højere end i 2010 og var løftet til 42.9 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik.

De øgede investeringer i fremtiden er en sund udvikling, mener Dansk Industri:

-Den opgørelse bekræfter os i, at virksomhederne for alvor er begyndt at øge deres langsigtede investeringer. Det er rigtig positivt, fordi investeringer i forskning og udvikling styrker vores virksomheders konkurrenceevne betydeligt, siger chefkonsulent Jonas Orebo Pyndt fra Dansk Industri.

Store virksomheder står for stigningen

Det er især de store videnstunge virksomheder, der står for stigningen. De ti største virksomheder målt på FogU-aktivitet står således for næsten halvdelen (46 pct.) af væksten.

Hos en af Danmarks store videnstunge virksomheder, William Demant Holding, der blandt andet har Oticon som et af sine brands, har man igennem mange år øget det beløb man har investeret i forskning og udvikling:

-Siden 2010 har vi øget beløbet vi investerer i F&U med 39%, så vi sidste år investerede 856 millioner kroner i forskning og udvikling, fortæller Finn Möhring, Vice President, R&D, Oticon A/S til Science Report

Han er ikke i tvivl om at de store forsknings investeringer er uhyre vigtige, hvis virksomheden fortsat vil være helt i front:

-Hørebehandlingsområdet er kendetegnet ved, at der er tale om kompliceret teknologi, og at innovationen samtidig går hurtigt. I den seneste årrække har vi eksempelvis investeret betydelige midler i udviklingen af Oticon Opn. Forskning og udvikling er derfor en hjørnesten i vores forretning. Kun ved konstant at investere i at udvikle fremtidens hørebehandling kan vi fortsat gøre en forskel for mennesker med høretab, konstaterer Vice President Finn Möhring.

Overordnet er der ingen tvivl om, at det er rigtig positivt for både dansk økonomi og dansk forskning at erhvervslivets investeringer på området efter en årrække med stilstand nu er begyndt at vokse.

Men der er altid ting, der kan blive bedre. F.eks. ærgrer Dansk Industri sig over, at den tidligere udvikling hvor de private forskningsinvesteringer koncentreres på færre og færre virksomheder ser ud til at fortsætte, det viser sig ved at de små og mellemstore virksomheder ikke viser samme vækst i forsknings investeringer som andre dele af erhvervslivet:

-Desværre er de mindre virksomheder ikke helt med på vognen, når det gælder investeringerne i forskning og udvikling. Derfor er det også ekstra problematisk, at de statslige ordninger, der netop skal bidrage til at øge forskning og udvikling blandt denne store gruppe af virksomheder, er blevet beskåret. Det gælder ikke mindst Danmarks Innovationsfond og udviklings- og demonstrationsprogrammerne. Mange virksomheder har behov for sådanne ordninger for at komme ud over rampen og vokse sig større, siger Jonas Orebo Pyndt.

Udfordringerne fremad

Tallene fra Danmarks Statistik viser, at der er tale om en stigning indenfor alle udgiftstyper – det være sig lønudgifter såvel som apparatur og instrumenter og bygninger. I alt blev der i 2016 brugt 42,9 mia. kroner på forskning og udvikling.

På trods af den positive udvikling ønsker Dansk Industri sig mere endnu. Men det kræver fokus på kvalificeret arbejdskraft:

– Nu skal vi arbejde målrettet på at styrke den positive udvikling. Danmark er nemlig i skarp global konkurrence om at tiltrække og fastholde virksomhedernes investeringer i forskning og udvikling. Det kræver blandt andet stærke forskningsmiljøer og god adgang til kvalificerede medarbejdere. Særligt adgangen til medarbejdere kan være udfordrende, da vi i Danmark som bekendt er ved at løbe tør for ledige kvalificerede hænder og hoveder, siger Jonas Orebo Pyndt.

Byret: Milena Penkowa får ikke sin doktorgrad igen.

Penkowa får ikke sin doktorgrad tilbage

Fredag blev der truffet afgørelse i sagen om, hvorvidt den tidligere hjerneforsker på Københavns Universitet, Milena Penkowa, kan få sin doktorgrad igen. Den gik ikke, men hjerneforskeren vil nu anke sagen.

debat

Viden er samfundets drivkraft

I 2019 vil Dansk Magisterforening sætte ekstra fokus på vigtigheden af, at politiske beslutninger træffes på et solidt vidensgrundlag, skriver formanden