samfund

Vores minder spiller langt større rolle end tidligere antaget

Dansk center på Århus Universitet er globalt centrum for forskningsfeltet ”selvbiografisk hukommelse” og modtager nu anerkendt pris.

Af - 17. maj 2017

En pige cykler uden støttehjul på vej til børnehave. Til at starte med går det meget godt, for den første del af vejen er lige ud. Men på Den Store Vej, hvor hun skal dreje kører biler og cykler kører i hver retning i et, for en fireårig, uforståeligt tempo.

Bagved pigen råber faren coachende og koncentrationen er på sit højeste, da cykelstyret skal drejes 90 grader til venstre. Men det er som mejslet fast og kan ikke rykkes en millimeter.

Katastrofen, i form af et is-skilt foran en kiosk, rykker tættere på ved hvert forpustet åndedrag, indtil der ikke er andet for pigen at gøre end at give op, og køre direkte ind i skiltet og vælte ned på fortovet.

Sådan en oplevelse ville formentlig sætte sig i de fleste af os og gøre at man kom i tanker om den, hver gang man så et is-skilt. Frygten, frustrationen og forbløffelsen ved erindringen om en tid med elendig koordination.

Cykeleksemplet er en såkaldt ufrivillig erindring, som vi i gennemsnit oplever 20 gange hver dag. Den gennemsnitlige frekvens på 20 daglige fortidsminder, der blander sig i vores daglige tankestrøm, er bare et af de mange resultater, som forskningscenteret CON AMORE har gjort sig siden centerets start i 2010.

Centeret er støttet af Danmarks Grundforskningsfond til og med 2019 og er i kraft af både størrelse og bevillingsgrundlag gået ualmindeligt bredt til værks i forskningen omkring fænomenet selvbiografisk hukommelse.

Det anerkendes nu internationalt. Til juli får centeret overrakt en prestigefyldt psykologipris ved navn Aristotle Prize, der uddeles af den europæiske sammenslutning af psykologiforeninger EFPA. Prisen uddeles hvert andet år til en forsker eller en forskergruppe, som har bidraget nyskabende til psykologien.

Bred tilgang giver effektiv forskning
Centeret har nået sine resultater ved at have en bred tilgang til forskningen på tværs af forskellige psykologiske skoler.

Gamle mennesker, dyr, psykisk syge, kulturel betydning og børn. Alle de individers forhold, forskel og oplevelser med selvbiografisk hukommelse bliver behandlet på Center on Autobiographical Memory Research

– Vi undersøger fra forskellige perspektiver: Fra biologisk til kulturelt niveau. Fra tidlig liv til alderdom. Normalt ville man specialisere sig inden for specifikke områder og komme i dybden med det, men vi prøver at kombinere i stedet, fortæller Dorthe Berntsen, som er centerleder på CON AMORE.

Den brede tilgang til emnet har vist sig at være effektiv, for flere af elementerne kan genbruges. Når en metode er udviklet et sted, kan den med fordel bruges et andet, der dermed er være med til at få kortlagt fænomenet dybere. Og især psykisk syges reaktioner på ufrivillige erindringer har givet en ny forståelse.

– Du hører en sang i radioen, der får dig til at huske en fest. Men personer med psykiske lidelser reagerer voldsommere på at huske fortiden. Det havde vi ikke set, hvis vi ikke havde haft den fælles tilgang, siger Dorthe Berntsen.

At mennesker med psykiske lidelser har et anderledes reaktionsmønster i mødet med minderne udvider forståelsen af et stadig støre felt af depressioner, borderline, skizofreni mm. Det er altså ikke indholdet af erindringerne, men hvordan man reagerer på dem, der har en betydning. Det forhold er en vigtig komponent i forståelsen af psykisk syge.

Hukommelsesforskningen, der er en af de store grene inden for psykologien, har slet ikke tidligere beskæftiget sig med ufrivillige erindringer. Og her har CON AMORE produceret solide resultater, der understreger vigtigheden af fænomenet inden for både forskning og behandling.

Aarhus som centrum i verden
Selvbiografisk hukommelse er et forskningsfelt i vækst. Da CON AMORE åbnede i 2010 stod den internationale kreds af forskere, der beskæftigede sig med emnet, klar til at få et samlingssted, hvor de kunne mødes og vidensdele. De første fem år af centrets levetid holdt de en populær årlig konference, som var den første af sin art.

– Det spillede en vigtig rolle for feltet at få identitet og mødested, fortæller Dorte Berntsen om potentialet for Aarhus som centrum for selvbiografisk hukommelse.

Ufrivillige erindringer er vokset ind i det felt, der behandler psykiske lidelser, den klinisk psykologi, som er det største område inden for psykologien. Opdagelserne af hyppighed, reaktionsmønstre og vigtigheden af fænomenet har rykket ved nogle af de grundlæggende opfattelser om psykiske lidelser og er nu yderligere blevet sat på dagsordenen med Aristotle Prize.

 

samfund

Boris Johnson vil lokke de dygtigste forskere til Storbritannien

I kølvandet på Brexit vil den britiske premiereminister forsøge at lokke de dygtigste forskere til Storbritannien med nogle særlige visum-regler. Det kan være godt nyt for danske forskere, mener præsident i Videnskabernes Selskab, der dog har svært ved at se, hvordan det kan erstatte status quo