samfund

Willerslev: I Danmark kan vi lære meget af Cambridge University

Gennem de sidste 3 år har forskeren brugt halvdelen af sin tid på University of Cambridge og den anden halvdel på Københavns Universitet

Af - 1. juli

Artiklen er udgivet første gang d. 31. maj 2018

-En af fordelene ved at være begge steder er, at det bliver krystalklart, hvad der er af fordele og ulemper ved begge steder. Cambridge er et fantastisk sted. Det er blandt de højeste rangerende universiteter i verden – altid blandt de bedste 5 i verden og ofte nummer 1 eller 2 på de forskellige ranglister over verdens universiteter, fortæller Eske Willerslev over en kop kaffe på et af sine ugentlige besøg i Danmark.

Og der er meget vi kan lære af Cambridge, hvor der først og fremmest er fuldt fokus på at forske og undervise. Med sit Prince Philip Professorat i Cambridge er Willerslev knyttet til St. Johns College, hvor han har en gratis lejlighed midt i byen:

-Jeg får redt seng og gjort rent…

To gratis måltider mad om dagen serveret af tjenere…

-…og aftenmåltidet er skænket med vin, smiler han.

Og han har budget til at invitere gæster og installere dem på St. Johns College.

Stolthed og bedre ansættelser giver bedre forskning

-Den del af det, er fantastisk. Det er sat op til, at du kan bruge al din tid på det, det hele handler om nemlig forskning og undervisning. Alt andet er der andre, der tager sig af. Men det forventes til gengæld også at du leverer topkvalitet på disse to parametre. Ikke overraskende giver det bedre forskning og undervisning. Samtidig er der jo på Cambridge generel fejring af akademia med mange ritualer store gallamiddage etc. Vi skal altid bære slips og kappe til aftenmåltiderne, og der bliver bedt bordbøn. Alle disse ting har en vigtig funktion. Man bliver stolt af at være akademiker. Også omverden ser os som noget specielt, nærmest loge agtigt. Den del kunne vi lære meget af herhjemme, siger Eske Willerslev og husker tilbage til da han afleverede og forsvarede sin doktordisputats i København

-…der stod tre termokander kaffe og nogle plastikkrus på et bord, ikk. I Danmark ses det at være professor, ikke som noget særligt. Det er synd, for det er noget vi brude være stolte af. Forskere, er generelt kloge. Rigtig kloge og viger deres liv til at forstå verden. Det er sku´ da en ædel gesjæft.

På Cambrigde har man opbygget en kultur og en ånd omkring akademia, hvor man er stolt. Men stoltheden i Cambridge påvirker også forskningen, der bliver skabt:

-Jamen, der er da klart, at hvis folk føler sig stolte, så laver de bedre forskning og får nemmere gode ideer.

Men den bedre forskning kommer også af, at man ser muligheder frem for begrænsninger. Man opfatter hele verden som sin arbejdsplads, og der er langt mindre fokus på om forskningen er ”anvendelig”:

-Derover kommer det slet ikke op, om forskningen kan bruges i samfundet – er ”applied” eller ej. Det eneste, der har værdi i Cambridge er, om man genererer ny viden eller ej. I Danmark er meget mere fokus på, hvad forskningen kan bruges til. Det er en kæmpe forskel på det danske og det engelske tankesæt. Og helt fundamentalt for at få verdensklasse forskning. For ingen kan forudsige hvilken grundforskning som ender med at blive anvendelig. Men alle de ting, der udgør vores basis i samfundet: biler, lys, IT, sygdomsbekæmpelse – bygger på grundforsknings opdagelser, forklarer Willerslev.

Ikke pengenes skyld

Et nemt svar på at den høje placering på alverdens ranglister, kunne være flere penge. Men det er ifølge Eske Willerslev ikke svaret:

-Nej, det bunder ikke i penge. Det bunder i at de har et navn og et tankesæt. Mange af bygningerne derovre er slidte, og noget gammelt lort det meste af det. Men det, der ikke er noget lort, er det her – han prikker sig på tindingen – de hjerner, der er proppet ind derovre, er bare gennemsnitligt bedre end i Danmark. De tiltrækker de bedste folk fra hele verden. Der er forskere i Danmark, der er lige så skarpe som dem i Cambridge, men gennemsnitligt er de bedre.

For at Eske Willerslev kunne opnå sit Prince Philip professorat søgte han på lige vilkår med alle andre på et opslag. Først blev han shortlistet sammen med andre, så skulle han give en talk for hele afdelingen, og bagefter skulle han møde hver enkelt gruppeleder som efterfølgende gav en indstilling til afdelingslederen. Endelig blev nogle få udvalgt til den egentlige to timers jobsamtale, hvor der sad omkring 15 mennesker i ansættelsespanelet, hvoraf kun to eller tre kom fra Cambridge University, mens resten kom udefra.

-Det er en langt hårdere ansættelsesproces derover end herhjemme. På KU er det måske et udvalg på tre mennesker, der bestemmer, men jeg møder aldrig dem, der bliver ansat, før det sker. Der er ingen tvivl om at mht. hyring af folk, der har vi bare været for dårlige i Danmark. Og det kunne sagtens lade sig gøre at være bedre.

Danmark er mindre bureaukratisk

Til gengæld er der også en del vi skal værne om i det danske system, mener Willerslev:

-Cambridge er sygeligt bureaukratisk, jeg har aldrig oplevet noget lignende, det har fx taget mig to et halvt år at få et mødebord og tre stole.

Der ud over skal man tage kurser i mange emner: hvordan man opfører sig overfor en kvinde, hvordan man opfører sig overfor en minoritetsgruppe, osv:

-…og jeg har nu ikke bestået et eneste, af de der kurser endnu, skal det lige siges, for jeg gider ikke læse det enorme materiale, man skal igennem.

Der er kurser og sikkerhedsprocedurer i alt, så meget, at det stærke bureaukrati påvirker forskningen:

-Hver gang man skal udføre et eksperiment, skal man udfylde en kæmpe stabel papirer – det er et bureaukratisk helvede. Det betyder, at der er masser eksperimenter, man ikke udfører, fordi det simpelthen er for besværligt. Der, hvor mange af breakthroughne sker, er der, hvor du bare følger en indskydelse og laver et eksperiment – og den del er blevet totalt stækket derovre, fordi man skal udfylde en masse papirer. Det her bureaukratisk helvede siger forskerne på Cambridge, er noget der er blevet opbygget over de sidste 15 år. Det har ikke altid været sådan. Mange mener, det bliver universiteters død mht. at holde førerpositionen i verden. Jeg er ikke uenig.

Sådan er det ikke på danske universiteter, selv om der er en del brok over at bureaukratiet også herhjemme er taget til:

-Vi er meget mere pragmatiske i Danmark – vi tror på, at folk i højere grad selv kan vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Det er skidegodt, og det skal vi holde fast i. Der er vi stærke, fordi vi har større tiltro til vores ansatte.

En anden ting Eske fremhæver, som noget vi er gode til i Danmark er generering af data:

-Vi er fantastiske til at opsætte pipelines til at indsamle data –hurtig og effektivt. Vi er fantastisk avancerede håndværkere. Der er vi formidable. Og så har vi gode laboratoriefaciliteter sammenlignet med Cambridge. Alligevel vil jeg klart anbefale andre at prøve at være i Cambridge, hvis de får muligheden, slutter han.

Eske Willerslev skal i 2019 beslutte om han vil forlade Danmark helt og være fuldtids på Cambridge.

samfund

Flere humanister kommer i job

Siden 2010 er antallet af beskæftigede humanister steget med næsten 40 procent – men færre beskæftiger sig med forskning og udvikling

samfund

ESS mangler 1,7 mia. kr.

Det banebrydende forskningsanlæg i Lund, som blandt andet er ejet af Danmark, bliver mindst et år forsinket og står til en budgetoverskridelse på godt 1,7 mia. kroner