tech

Opfordring fra Silicon Valley: Lav makerspaces på danske universiteter

Makerspaces effektiviserer forskningen, viser erfaringer fra eliteuniversiteter i USA

Af - 12. august

Makerspaces er, som navnet antyder, et rum hvor ting bliver til. Det er et rum, som kan være fyldt med alt fra 3D-printere og laserskærer til piperensere og post-its. Her kan man afprøve sine ideer i virkeligheden.

På det amerikanske prestige-universitet MIT er disse rum en naturlig forlængelse af auditorierne, hvor de studerende jævnligt mødes for at brainstorme og bygge prototyper. Gennem prototyperne lærer de studerende at løse problemer på en måde, der be- eller afkræfter deres ideer og dermed hurtigere driver projektet fremad.

I en rapport fra det danske innovationscenter i Silicon Valley lyder opfordringen derfor på at oprette tværfaglige makerspaces på de danske universiteter. Gennem eksempler fra tre elite universiteter i Amerika beskrives det, hvordan makerspaces kan være gavnlige for både uddannelse og forskning hvis de integreres på tværs af fagligheder.

Muligheden for at kunne producere prototyper gennem for eksempel VR simuleringer eller 3D-printere vil effektivisere forskningen, da prototyper hjælper diskussionen og udviklingen, der foregår i samarbejdet mellem faglighederne, hurtigere på vej.

FabLab RUC har åbnet dørene for alle  

Makerspaces er allerede er en integreret del af mange IT-uddannelser i Danmark, og også på Roskilde Universitet har de et tværfagligt laboratorium for alle. Det er åbent for både studerende på Roskilde Universitet og borgere og virksomheder i samfundet.

Her arbejder de studerende for eksempel med deres semesterprojekter side om side med startup virksomheder og forskere. Og det gør de studerende bedre, siger lederen af FabLab RUC Nicolas Padfield:

– Det højner standarden af projekterne. Det løfter de studerende, at de ikke kun er omgivet af skoleprojekter, hvor der ofte er begrænsninger. I FabLab sprænger de rammerne, og de må gerne bygge større.

FabLab RUC blev oprettet for 10 år siden i forbindelse med oprettelsen af Humanistisk-Teknologisk Bachelor, og det var i begyndelsen kun for de bachelorstuderende. I takt med at både bacheloruddannelsen og brugen af FabLab RUC blev mere populær, åbnede de dørene op for alle i samfundet. Og det er blandingen af forskellige mennesker der gør, at FabLab er ved at drunke i sin egen succes, som Nicolas Padfield beskriver det.

– Det giver mening at åbne dørene og blande faggrupperne, for de digitale fakbrikationsmuligheder er i rivende udvikling. Alle skal have det. Andre universiteter er startet lidt mere forsigtigt, hvor de studerende skal lave ansøgninger for at bruge det. Men Fablab RUC er de eneste, der har adgang for alle.

Jonas Hermansen er cheffysiker på Herlev Hospital, og han har flere gange benyttet sig af FabLaB RUC både privat og professionelt. Han har blandt andet lavet prototyper af forskellige indsatser til reagensglas og scannere til påfyldning af radioaktive væsker.

– Afstanden fra ide til produkt er relativ kort, og der er et godt samarbejdet med de andre. Du får hjælp, og du hjælper andre. Det er det, man går ind til, når man bruger et fablab.

Han har tidligere brugt Copenhagen fablab i Valby, men han foretrækker FabLab RUC, da de er bemandet af professionelle nørder, som han kalder dem.

– De kan enormt mange ting, og man kan stille dem faglige spørgmål, som de kan svare på. Det højner niveauet gevaldigt og sænker ventetiderne.

FabLab RUC finansieres af Roskilde Universitet og kan frit bruges af de studerende, mens udefrakommende selv skal medbringe  materialer.

Du kan finde rapporten fra det danske innovationscenter i Silicon Valley her.

debat

En stilethæl i en øm tå

Bibliotekschef og professor mener, at vi bør lære af Frankrigs tilgang til offentliggørelse af forskningen, hvis der skal gøres op med de magtfulde forlag

samfund

Flere humanister kommer i job

Siden 2010 er antallet af beskæftigede humanister steget med næsten 40 procent – men færre beskæftiger sig med forskning og udvikling