Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Aarhus Universitet udnævner ny professor i strukturel mikrobiologi

Ditlev Egeskov Brodersen er udnævnt til professor i strukturel mikrobiologi til at forske i mikroorganismers overlevelsesmekanismer ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik ved Aarhus Universitet per 1. juni 2021.

Det oplyser universitetet i en pressemeddelelse.

Ditlev E. Brodersen har en cand.scient.-grad i kemi-bioteknologi fra 1997 fra Aarhus Universitet og efterfølgende en ph.d.-grad fra 2000 i strukturbiologi med lektor Morten Kjeldgaard som vejleder.

Her startede hans interesse for at studere de molekylære detaljer i mikrober, og for at forfølge denne interesse, arbejdede Ditlev Brodersen i perioden 1999-2003 på det verdenskendte forskningsinstitut Medical Research Council i Cambridge, England, hvor han – med støtte fra både European Molecular Biology Organisation (EMBO) og Human Frontiers Science Programme (HFSP) – bidrog til opklaringen af, hvordan det proteinproducerende maskineri i bakterier, kaldet ribosomet, ser ud i stor detalje. Dette bidrag var medvirkende til, at Ditlev E. Brodersens mentor, Venki Ramakrishnan, i 2009 modtog Nobelprisen i Kemi for opdagelsen. Efterfølgende studerede Ditlev Brodersen, hvordan antibiotika binder til proteinmaskineriet og fungerer som en kæp i hjulet.

I 2003 modtog Ditlev E. Brodersen Novo Nordisk Fondens Seniorforskerstipendium på fem millioner kroner til opstart af en ny forskningsgruppe ved Aarhus Universitet med fokus på de fundamentale, molekylære mekanismer i mikroorganismer som gær og bakterier. I 2008 blev Ditlev E. Brodersen fastansat som lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, hvorfra han nu igennem mere end 15 år har ledet sin forskningsgruppe.

I de senere år har Ditlev E. Brodersen specielt fokuseret på udvikling af undervisningen i strukturbiologi med henblik på at give de studerende ved Aarhus Universitet indblik i de fundamentale mekanismer, som han forsker i.

Ditlev E. Brodersen er 49 år, er gift med Mie Lindeman Olsen, der er lektor og underviser i biologi, kemi og bioteknologi ved Marselisborg Gymnasium, og sammen har de tre børn.

Forsiden lige nu:


Mød Danmarks 10 mest populære forskere på sociale medier

En ny liste med Danmarks mest populære forskere på LinkedIn og Twitter er netop offentliggjort. En af dem er en ung somalisk-hollandsk forsker fra KU, der både bruger sine platforme som forsker og som aktivist.


Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.