Med innovative løsninger og metoder inden for en række biologiske felter har Peer Bork, direktør for Det Europæiske Molekylære Biologilaboratorium (EMBL), Heidelberg, Tyskland kraftigt accelereret brugen af moderne data til at skabe ny viden og til bioteknologiske anvendelser.
Som anerkendelse for den fremragende forskning, han har skabt gennem hele sin forskningskarriere, tildeles Peer Bork Novozymes Prisen 2021.
Det oplyser Novo Nordisk Fonden i en pressemeddelelse.
– Med databaser og værktøjer forsøger vi at skabe en mulighed for at indfange alle de nye data fra hele verden, der omhandler, hvordan gener fungerer, hvordan de er relaterede, og hvordan proteiner eller kemiske stoffer interagerer i og mellem forskellige organismer. Fremskridtene var langsomme i starten, men i dag har vi et enormt værdifuldt netværk, der kan hjælpe forskere og virksomheder verden over med at undersøge deres teorier om sygdomme, miljø og andre globale udfordringer, siger Peer Bork.
Prisen tildeles for at anerkende fremragende forsknings- eller teknologibidrag, der gavner udviklingen af bioteknologisk videnskab til innovative løsninger. Med prisen følger fem millioner kroner.
Prisen tildeles af Novo Nordisk Fonden.
– Peer Bork modtager Novozymes Prisen for at udvikle banebrydende, frit tilgængelige og integrerende bioinformatiske værktøjer. Ved at kombinere kreativitet og talent har Peer Bork udviklet originale værktøjer, databaser og webservere til at indsamle og analysere den store mængde biologiske data, der nu er tilgængelige med nye teknologier. Hans metoder er siden blevet brugt af hundreder af tusinder af akademiske og industrielle forskere til utallige anvendelser, siger Bernard Henrissat, der er formand for udvalget for Novozymes Prisen, forskningsdirektør emeritus ved Aix-Marseille Université, Frankrig og professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Let og meget præcis
Peer Bork fik sin biokemiske uddannelse i Leipzig i 1980’erne i det tidligere Østtyskland. Derefter specialiserede han sig i bioinformatik ved Max Delbrück Center for Molecular Medicine i Berlin-Buch, og han blev allerede tidligt i sin karriere fascineret af at lære at organisere den stigende mængde biologiske data for at bruge dem til biologiske opdagelser.
– Jeg indså hurtigt, at nogen havde brug for at systematisere de mange data og udvikle værktøjer til at analysere dem og især dele dem, så forskere på tværs af discipliner og lande kunne arbejde sammen om at forstå organismernes molekylære maskineri, forklarer Peer Bork.
Han begyndte med succes at identificere og katalogisere proteindomæner, men snart blev sekvenserne af hele genomer tilgængelige, hvilket krævede nye analysemetoder. Et stort videnskabeligt gennembrud kom i starten af det nye årtusinde, da Peer Bork spillede en vigtig rolle som analytiker i Human Genome Project – et af de sidste 50 års mest banebrydende videnskabelige projekter.
I de efterfølgende to årtier har samarbejde med eksperimentelle forskere, hvad enten det er i store konsortier eller i mere fokuserede projekter, præget Peer Borks tilgang til forskning. Et eksempel er den nyskabende metode til at forudsige geners funktioner ved at se på bevarelsen af genernes naboer på tværs af arter. Det førte til skabelsen af et særdeles effektivt forudsigelsesværktøj baseret på proteininteraktionsnetværk med navnet STRING.
– Med STRING gjorde Peer Bork, hvad han har gjort mange gange før og siden. Ved at oprette en online database til indsamling af kendte og udregnede protein-protein-interaktioner kan forskere nu forudsige nye interaktioner i deres egne data. Peer Bork har således lagt grundlaget for biologiske databaser og webressourcer – brugt over hele kloden fra grundlæggende videnskab til den bioteknologiske industri – til at forudsige disse interaktioner på en nem og meget måde. Dette har gjort det muligt at producere nye lægemidler, men også renere, mere effektive og bæredygtige materialer. Alt i alt har han haft en helt afgørende indflydelse på industriel bioteknologi, siger Bernard Henrissat.
Mikrobiomer i tarmen og havet
Peer Bork er på en evig søgen efter nye forskningsfelter, hvor ny grundlæggende indsigt i biologi kan opnås ved udvikling af konceptuelt nye værktøjer. Han fandt et i midten af 2000’erne med fremkomsten af det nye koncept metagenomics, som er gensekventering fra flere organismer på én gang i prøver. Dette gør det muligt for forskere ikke kun at undersøge én organisme, men at forsøge at karakterisere samfund af mikroorganismer, såsom dem der er lever i den menneskelige tarm, som huser hundreder af bakteriearter, der hjælper med at fordøje vores mad og sende signaler og stoffer rundt i vores kroppe.
– Vi har udviklet værktøjer baseret på mikroorganismernes DNA, der kan give et øjebliksbillede af nøjagtigt hvilke bakterier vi har i vores tarmsystem, så vi kan forudsige tidlige stadier af sygdomme som tyktarms- eller bugspytkirtelkræft bedre end eksisterende metoder ved hjælp af en helt ny mikrobiel tilgang, ” forklarer Peer Bork.
For nylig, som en del af Tara Oceans Consortium, tilpassede Peer Bork konceptet til også at kunne undersøge havene for at fange den mikrobielle biodiversitet i sammenhæng med ændrede miljøforhold, for eksempel de stigende vandtemperaturer.
Selvom Peer Borks indsats er åbenbar for mange, er anerkendelsen ikke normal kost i hans hverdag.
– Det feedback, jeg hyppigst får, er, når jeg bliver citeret i videnskabelige artikler af mine forskerkolleger, så jeg er meget smigret over, at både forskere og centrale personer i bioteknologivirksomheder har taget sig tid til at nominere mig til så vigtig en pris. Jeg var lidt overrasket over, at bioteknologivirksomheder bruger vores værktøjer så meget, så jeg føler mig meget beæret og glad for at modtage Novozymes Prisen, slutter Peer Bork.
Forsiden lige nu:
Første men ikke sidste gang: Carlsbergfondet uddeler stort millionbeløb til forskningsformidling, der taler til øjne og ører
Carlsbergfondet uddeler godt 21 millioner kroner til 27 projekter, der gennem podcast, tv-serier og events skal styrke kendskabet til forskning og videnskab for en bred målgruppe i Danmark. Næste runde åbner for ansøgninger.
Banebrydende enzymforskning på DTU vinder Nils Foss Excellence Pris 2023
Enzymforsker Anne S. Meyer har fundet guld i roepulp og udviklet enzymer, der kan betyde en mere bæredygtig fødevareproduktion. Derfor får hun Nils Foss Excellence Pris 2023.
Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
