Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Andre skriver

Professor Susanne Mandrup indtræder i Carlsbergfondets bestyrelse

Carlsbergfondet har per den 24. marts 2022 fået et nyt medlem i bestyrelsen. Ind træder professor på Syddansk Universitet Susanne Mandrup. Hun afløser professor Flemming Besenbacher og er valgt til og med 2025.

Det skriver Carlsbergfondet i en pressemeddelelse.

Medlemmerne af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab har på medlemsmødet den 24. marts 2022 valgt ph.d. Susanne Mandrup til nyt medlem af Carlsbergfondets bestyrelse. Susanne Mandrup er 59 år og professor i molekylær biologi på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi på Syddansk Universitet.

Carlsbergfondets bestyrelsesforkvinde Majken Schultz udtaler:

-Jeg er glad for at kunne byde Susanne Mandrup velkommen som nyt medlem i Carlsbergfondets bestyrelse. Susanne Mandrup er ikke alene en fremragende forsker, der nyder stor anerkendelse nationalt såvel som internationalt. Hun har også sat sit præg på særligt den danske forskningsverden gennem sit mangeårige engagerede virke som forsknings- og konsortieleder samt medlem af en lang række råd, komiteer og fonde. Susanne Mandrup har gennem årene været optaget af yngre forskeres vilkår og muligheder samt af behovet for diversitet i forskningsmiljøerne og fleksibilitet i karriereplanlægning – områder, som ligger Carlsbergfondet meget på sinde at fremme. Jeg er sikker på, at Susanne Mandrup vil sætte et stærkt og berigende aftryk på Carlsbergfondet i de kommende år.

Susanne Mandrup udtaler:

-Jeg glæder mig meget over at være blevet valgt til Carlsbergfondets bestyrelse. Jeg ser Carlsbergfondet som et helt unikt fond, der har været et vigtigt fundament for danske forskere og deres muligheder for at levere ny viden til samfundet i snart 150 år. Jeg træder ind i bestyrelsen med stor ydmyghed og respekt for den rolle, som Carlsbergfondet indtager i Danmark. Og jeg glæder mig til fremadrettet at bidrage til at styrke og udvikle Carlsbergfondet til gavn for dansk forskning som helhed.

Om Susanne Mandrup

Susanne Mandrup er uddannet cand.scient. i eksperimentel cellebiologi fra Syddansk Universitet i 1988 og ph.d. i biokemi i 1992 samme sted.

Efter et postdoc ophold på Johns Hopkins University i Baltimore vendte hun tilbage til Syddansk Universitet, hvor hun siden 2008 har hun været professor på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi. Her står hun i spidsen for forskningsenheden ’Functional Genomics & Metabolism’ samt grundforskningscenteret ’Functional Genomics and Tissue Plasticity’.

Susanne Mandrup forsker primært inden for områderne genombiologi, cellebiologi og metabolisme. Gennem hele sin karriere har hun været fascineret af genomet som bærer af ”livets instruktionsbog”, herunder hvordan aflæsningen af genomet reguleres. Hun anvender blandt andet avancerede sekventeringsteknologier for at studere denne regulering og har gennem årene publiceret en lang række fremragende forskningsresultater i højt ansete tidsskrifter.

Susanne Mandrup har takket være sine mange år i spidsen for forskningsgrupper og -projekter omfattende ledelseserfaring. Siden 2000 har hun ledet sin egen forskningsgruppe, som i øjeblikket tæller cirka 30 ansatte og studerende på forskellige niveauer.

Susanne Mandrup har i løbet af sin karriere deltaget i og ledet en lang række internationale konsortier og har blandt andet i kraft heraf et stort internationalt netværk. Endvidere har hun siddet i en lang række råd og fonde samt været dybt engageret i forskeruddannelse. Blandt andet var hun med til at starte Danish PhD school of Metabolism i 2003.

Susanne Mandrup har været medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab siden 2016.

Om Carlsbergfondets bestyrelse

Carlsbergfondet blev oprettet af brygger J.C. Jacobsen ved Fundats- og Gavebrev af 1876. Siden dengang er Carlsbergfondets bestyrelsesmedlemmer jævnfør fundatsen blevet valgt af og blandt Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs indenlandske medlemmer. Valget gælder for fem år.

Carlsbergfondets bestyrelse består af fem medlemmer. Hvert år afgår et medlem af bestyrelsen. Genvalg kan finde sted.

Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag

I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa

DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

Seneste artikler:

McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster

SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.

Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe

SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.