Ny politisk tillægsaftale om udflytning af videregående uddannelser løser ikke katastrofal mangel på studerende hverken i byerne eller i provinsen, skriver Danske Professionshøjskoler i en pressemeddelelse.
Regeringen og et flertal af partier i Folketinget er netop blevet enige om en tillægsaftale, som udmønter den politiske aftale ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” fra juni sidste år. Partierne har siden januar forhandlet aftalen med udgangspunkt i de indspil, som blandt andre landets professionshøjskoler afleverede til Uddannelses- og Forskningsministeriet i starten af året.
Stefan Hermann, formand for Danske Professionshøjskoler, bakker fortsat op om intentionerne om at sikre bedre uddannelsesmuligheder i hele landet – som er en del af professionshøjskolernes DNA. Og anerkender, at aftalen giver professionshøjskolerne bedre muligheder for at sikre uddannelsespladser også uden for de store byer.
Samtidig er han stærkt bekymret for, at de gode intentioner ikke kan føres ud i livet på grund af det alarmerende fald i søgningen mod professionsuddannelserne på velfærdsområdet via kvote 2 i sidste uge. Her oplevede sygeplejerskeuddannelsen et fald i søgningen på hele 36 procent på landsplan i forhold til sidste år. Siden 2017 er søgningen faldet med 45 procent. Samme tendens gælder for pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannelsen.
– Problemet er ikke, at der mangler uddannelsespladser på disse uddannelser hverken i provinsen eller i byerne. Det, vi står overfor, er derimod historien om en bebudet katastrofe: At vores velfærd smuldrer, fordi hospitaler, folkeskoler og børnehaver mangler professionelle og dygtige sygeplejersker, lærere og pædagoger. Og de selvsamme uddannelser mangler studerende. Det er det, som kræver politisk fokus, siger Stefan Hermann.
Fald i søgning til sygeplejerskeuddannelse på 61 procent
Han advarer mod at tro, at interessen for at søge ind på netop disse uddannelser vender af sig selv. Søgningen faldt kraftigt over hele landet i sidste uge, ikke mindst uden for de store byer. For sygeplejerskeuddannelserne i Esbjerg og Silkeborg faldt søgningen via kvote 2 eksempelvis med henholdsvis 61 procent og 54 procent sammenlignet med 2021. Samtidig faldt søgningen til pædagoguddannelsen i Slagelse med 30 procent, mens læreruddannelsen i Hjørring faldt med 38 procent.
Herudover blev det i aftalen ”Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” besluttet at oprette en læreruddannelse i Svendborg og en pædagoguddannelse i Holbæk. Men de nye uddannelser risikerer en svær fødsel. For eksempel registrerede den nærliggende læreruddannelse i Odense et fald i søgningen på hele 30 procent ved sidste uges søgefrist, mens søgningen til pædagoguddannelsen i Roskilde faldt med 25 procent i forhold til sidste år.
– Når vi kigger ud ad vinduet lige nu, så hænger de politiske ambitioner ikke sammen med de unges reelle søgemønstre mod uddannelser. Vi har brug for, at de store politiske håndtag tages i brug, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at vende udviklingen og øge de unges interesse for at blive sygeplejerske, pædagog, lærer eller socialrådgiver, siger Stefan Hermann.
Fakta:
– Tallene ovenfor er baseret på professionshøjskolernes indmeldinger, bearbejdet af Danske Professionshøjskoler. Der er tale om 1. prioritetsansøgninger, som er noteret i de nævnte byer af den Koordinerede Tilmelding (KOT).
– Søgningen via kvote 2 mod sygeplejerske-, pædagog-, lærer og socialrådgiveruddannelserne er faldet over de senere år. Fra 2017 til 2022 er søgningen via kvote 2 til sygeplejerskeuddannelsen or eksempel faldet med 45 procent målt på 1. prioritetsansøgninger. For pædagoguddannelsen er tallet 42 procent, for læreruddannelsen er det 21 procent, mens det for socialrådgiveruddannelsen er 28 procent.
Forsiden lige nu:
Danish Crown er på anklagebænken for greenwashing og kritiseret forskningssamarbejde
En principiel sag står i Landsretten, hvor Danish Crown er anklaget for greenwashing i en kampagne om grisekød. Forskningsrapporten bag er i de seneste uger er blevet kaldt ‘utroværdig’ af en række eksperter, efter af medier har afsløret, hvordan slagterivirksomheden har influeret AU-forskernes arbejde.
Millionbevilling til RUC-forsker: Skal finde nøglen til at lokke unge ind på erhvervsskolerne
Professor i politik og forvaltning, Martin B. Carstensen, skal forske i overgangene i uddannelsessystemet, og hvordan vi indretter det, så flere unge finder det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse.
Ranglisterne er på vej ud
Hvert år offentliggøres ranglister over de bedste universiteter, som har været tillagt stor magt over universiteternes prioritering. Det giver det ikke mening at underkaste universiteterne en kunstig og ensartet evaluering på tværs af traditioner, discipliner og geografi.
Seneste artikler:
McKinsey: Syv gode råd til klimaneutralitet og grønne gevinster
SOMMERLÆSNING: Mckinsey har undersøgt verdens førende virksomheders arbejde med bæredygtig og rentabel forretning. De erfaringer udstiller syv nøglefaktorer, som virksomheder bør fokusere på for at skalere og høste grønne gevinster.
Politiken skævvrider egne klimadata over for avisens læsere
SOMMERLÆSNING: Siden 2019 har Dagbladet Politiken hvert år offentliggjort en såkaldte grøn status. Men læserne får kun indblik i en meget lille del af avisens reelle klimabelastning.
Kvikguide: Sådan sikrer du dig mod at greenwashe
SOMMERLÆSNING: Sustain Report har allieret sig med tænketanken Frej og giver her virksomheder en quickquide til let og elegant at undgå greenwashing og dermed undgå at bryde markedsføringsloven.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
