debat

Teknisk- og naturvidenskabelig forskning er nøglen til regeringens ambitioner

Vidensbroerne mellem forskningsinstitutioner og omverdenens virksomheder og institutioner trænger til forbedring, skriver Dansk Metal. Det bør ske ved at investere dele af forskningsreserven i at få løftet Innovationsfonden til 2. mia. kr., lyder ét af forslagene fra forbundet

Af - 28. august 2019

Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef, Dansk Metal. Foto: Dansk Metal

Det ser lyst ud for dansk forskningspolitisk. Den nye regering har med dens forståelsespapir sat en klar politisk retning for velfærd, sundhed, klima og erhvervsliv. Skal ambitionerne realiseres bliver teknisk- og naturvidenskabelig forskning nøglen.

At den nye regering har blik for forskningen kunne man allerede se, da Socialdemokratiet inden valget lancerede deres ambitiøse forskningspolitiske målsætninger i udspillet, Vækst der virker. Hvor man bl.a. fandt forslag om større fradrag for virksomheders udgifter til forskning. 

Tiden kalder heldigvis på store ambitioner. Særligt i en global horisont hvor handelskrige, brexit, stigende ulighed og klimaforandringer truer.

På lang sigt opfordrer vi i Dansk Metal til, at man frem mod 2030 løfter de offentlige forskningsmidler fra 1 til 1,5 pct. af BNP med særlig vægt på den tekniske og naturvidenskabelige forskning, som bør fylde mindst 60 pct. af de nye midler

At løse samtidens udfordringer som klimaforandringer og samtidig sikre fremtidens arbejdspladser, kalder derfor på investeringer, på forskningsbaseret uddannelse, på et større fokus på teknisk og naturvidenskabelig forskning og på et tæt samarbejde mellem forskningsinstitutioner, GTS’er og virksomheder.

Et løft til Innovationsfonden 

Derfor opfordrer vi til, at man på kort sigt forbedrer vidensbroerne mellem forskningsinstitutionerne og omverdenens virksomheder og institutioner. Det bør ske ved at investere dele af forskningsreserven i at få løftet Innovationsfonden til 2. mia. kr. og ved at få løftet Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram til et 2010-niveau. 

Det er herigennem, at nye grønne ideer og prototyper kan blive til virkelighed og dermed understøtte regeringens ambition om en 70 pct. reduktion i drivhusgasser. Det kunne f.eks. være forskning i energilagring – en teknologi der er konsensus om, er nødvendig hvis vi skal løse klodens klimaudfordringer. 

Samtidig bør man forbedre forskningsinfrastrukturen, såsom laboratorier, så danske forskere har de bedste rammer og faciliteter for deres arbejde. Og slutteligt investere i nye test- og pilotfaciliteter på GTS-institutterne, hvor virksomhederne kan udvikle og teste deres nye produkter og løsninger.

1,5 procent frem mod 2030

På lang sigt opfordrer vi i Dansk Metal til, at man frem mod 2030 løfter de offentlige forskningsmidler fra 1 til 1,5 pct. af BNP med særlig vægt på den tekniske og naturvidenskabelige forskning, som bør fylde mindst 60 pct. af de nye midler. 

Det er nemlig via langsigtet grundforskning at vi i særlig høj grad åbner op for ny indsigt, der senere kan føre til kommercielle gennembrud. F.eks. kan 80 pct. af de banebrydende lægemidler i USA spores tilbage til grundforskning. Ligesom vi i en dansk kontekst, siden Niels Bohrs kvantegennembrug, fortsat er førende inden for kvanteteknologi. En teknologi der på sigt kan skabe kommercielle kvantecomputere, der kan give os helt uset regnekraft. En regnekraft der f.eks. kan bruges til at regne sig frem til materialer, der vil være superledende ved stuetemperatur og dermed revolutionerende for hele elnettet.

At skrue op for forskningen kræver dog politisk handling og prioritering. For lige nu halter Danmark efter sine naboer i prioriteringen af forskning. F.eks. har Tyskland en målsætning om at bruge 3,5 pct. af BNP på forskning i 2025, mens Sverige og Finland har opstillet mål om 4 pct. af BNP. I Danmark bruger vi, som Barcelona-målsætningen foreskriver, 3 pct. af BNP på forskning. Men investeringsniveauet har stået stille i snart et årti.

DANSK METAL: EU SKAL BRUGE FLERE PENGE PÅ FORSKNING

Den nye regering har nøglen: Teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Bruger de den, kan døren åbnes op til konkrete løsninger på samfundets store udfordringer. Styrket teknisk- og naturvidenskabelig forskning i Danmark vil højne mulighederne for, at forskere og virksomheder side om side kan komme på ideer og produkter, der kan løse nogen af hvor samtids store udfordringer, som klimaforandringer og dets afledte konsekvenser. Ideer og løsninger der samtidig kan eksporteres og dermed skabe fremtidens nye arbejdspladser. 

Har du lyst til at tage del i debatten om dansk forskning på ScienceReport.dk? Redaktionen modtager gerne debatindlæg eller ideer til samme på info@sciencereport.dk.