Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Debat

Dekaner: Vi skal fremtidssikre de danske ingeniøruddannelser med ny uddannelsesmodel

Dekanerne foreslår på en ny uddannelsesmodel med afsæt i virkelige problemstillinger.

Henrik Pedersen og Mogens Rysholt Poulsen er dekaner på Aalborg Universitet. Foto: Aalborg Universitet.

Der skal stærke ingeniørkompetencer til, hvis Danmark skal rykke på store aktuelle samfundsudfordringer som klimaforandringer, en aldrende befolkning og truslen om flere pandemier. Vores ingeniører skal konstant være på forkant med udviklingen, og de skal rustes allerede i studietiden, hvor de skal lære at søge i − og forholde sig kritisk til − tidens massive informationsflow.

Spørger man de studerende, hvordan de bedst lærer, fremhæver de tre områder, som de gerne ser styrket: Valgfrihed, fleksibilitet og ikke mindst øget personlig kontakt med undervisere og vejledere. 

De studerende har en pointe
Hvis de danske ingeniøruddannelser skal bringes godt ind i fremtiden, skal vi lytte til de studerende. Forskningen bakker op med resultater, der viser, at kontekstuel, dialogbaseret læring er langt mere effektiv end læring baseret på envejskommunikation. 

Med andre ord: Vi skal væk fra den undervisning, hvor de studerende sidder i store auditorier og lytter til en underviser, der måske står 15 meter væk og præsenterer sit stof. Måske endda et stof, som på det pågældende tidspunkt ikke kan sættes i en særlig kontekst af den studerende. 

Vi skal understøtte en model, hvor de studerende arbejder med virkelige problemer i samarbejde med det omgivende samfund og i tæt dialog med deres vejledere. Kontekstuel, dialogbaseret læring.

Vi skal turde sige digital undervisning
I øjeblikket er mange studerende forståligt nok trætte af at være lukket ude fra universiteterne og kun modtage digital undervisning. Det er bestemt heller ikke optimalt. Men vi skal turde sige digital undervisning. I den rigtige form. Hvis den viden, de studerende traditionelt har fået via auditorieundervisning, kan hentes digitalt nøjagtig på det tidspunkt, hvor de har brug for den, kan undervisernes tid bruges langt bedre på direkte dialog med de studerende.

Hvorfor ikke udvikle en uddannelsesmodel inspireret af det australske Charles Sturt University (CSU), der som de første introducerede et såkaldt topic tree på deres ingeniøruddannelser? 

Et dansk, digitalt emnetræ
CSU’s model, som er tilpasset regionale forhold i et hjørne af Australien, kan ikke kopieres til danske forhold, men den kan danne inspiration for en dansk model, hvor de studerende:

  • arbejder med virkelige problemer 
  • har et tæt samarbejde med erhvervslivet
  • henter faglig viden (som traditionelt tilbydes gennem auditorieforelæsninger) i et digitalt emnetræ, som samler de bedste digitale undervisningsforløb fra hele verden. 
  • modtager mere direkte vejledning – personligt eller på små hold

Læring, når det er aktuelt
Sigtet med modellen er lige præcis, at de studerende skal arbejde med virkelige problemer og i samarbejde med verden uden for universitetet. Den nødvendige progression i studiet skal sikres gennem dette arbejde. Undervejs vil de få brug for viden fra emnetræet, som hentes ned til tiden, det vil sige når det er aktuelt for deres arbejde med problemerne.

På vores fakulteter kan vi se en stor fordel i ovennævnte model

Emnetræet skal visualiseres ved et digitalt kort med en struktureret opbygning. De studerende skal naturligvis have en grundig indføring i at opsøge og finde viden i træet, hvor emner er forbundet under hensyn til indbyrdes afhængigheder og mulige specialiseringer. Og den tid, som underviserne sparer på auditorieforelæsninger, skal allokeres til direkte vejledning af studerende enten personligt eller i mindre grupper, så den digitale formidling af disciplinerne fra emnetræet understøttes af en dialog med en nærværende underviser.

Samarbejde mellem de stærke miljøer
På AAU arbejder de studerende i grupper på store semesterprojekter, hvor de beskæftiger sig med virkelige problemer, men interaktionen med virkelighedens udfordringer kan arrangeres på andre måder. Pointen her er, at de nødvendige discipliner ikke skal tilbydes på sædvanlig vis, hvor de kun delvis er i synk med de studerendes behov, men derimod skal de studerende lære at finde denne viden selv digitalt. 

På vores fakulteter kan vi se en stor fordel i ovennævnte model – især hvis de stærke miljøer inden for STEM-disciplinerne i Danmark arbejder sammen om at lave et emnetræ, som vi deler på tværs af landet og med resten af verden. Så kan vi forene vores kræfter og spare ressourcer, som i stedet kan bruges direkte på vores studerende. 

Hvem vil være med til at forme fremtidens ingeniøruddannelser?

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.