debat

Kønsforskelle i evalueringer

Kvindelige undervisere bliver bedømt hårdere af deres studerende end mandlige, men kun når de er unge. Kvindelige studerende bryder sig til gengæld ikke om gamle mænd. Måske er evalueringer bare upålidelige.

Af and - 22. oktober 2017

Hjerneforsker Mikkel Wallentin, mener diagnosen bag udskrivningen af lykkepiller er alt for ringe.

For nylig kunne man læse en deprimerende artikel i The Economist om sexisme i måden universitetsundervisere evalueres på. En stor undersøgelse af kursusevalueringer udfyldt af studerende på School of Business and Economics ved Maastricht Universitet i Holland viste, at de studerende er stærkt forudindtagede over for kvindelige undervisere. Blandt undersøgelsens næsten 20.000 besvarelser fra 9000 deltagere var der en tydelig tendens til, at kvindelige undervisere fik lavere karakterer ved undervisningsevalueringen. Artiklen rapporterede desuden, at sexismen var værst over for de yngre kvindelige undervisere, og at de mandlige studerende var mest forudindtagede.

…men det var ikke hele sandheden
Hvert kursus varede syv uger med ugentlige forelæsninger som alle studerende deltog i. Derudover fik de studerende to gange om ugen klasseundervisning i to timer. Disse timer blev varetaget af henholdsvis kandidatstuderende, ph.d.-studerende, eksterne lektorer eller seniorforskere (lektorer eller professorer). For nemheds skyld vil jeg i det følgende kalde kandidatstuderende og ph.d.-studerende for unge undervisere og de resterende for erfarne (eller gamle) undervisere.

Kønseffekten på evalueringerne kan på grund af randomiseringen ikke skyldes underliggende skævheder

I klassetimerne blev de studerende opdelt i grupper på 15 studerende og tildelt en underviser ved lodtrækning. I alt blev mere end 700 undervisere evalueret over en periode på fire år. Kønseffekten på evalueringerne kan på grund af randomiseringen ikke skyldes underliggende skævheder og sammenhænge mellem, hvilke kurser kvinder underviser, og hvilke bestemte studerende vælger at tage. Det er undersøgelsens store styrke.

Undersøgelsen taler direkte ind i den standende debat på de danske universiteter, om hvorfor der er så få kvinder i de øvre lag af den akademiske verden. Måske får de kvindelige forskerspirer et knæk, fagligt og mentalt af at blive urimeligt hårdt bedømt tidligt i deres karriere.

En af de vigtige pointer i undersøgelsen er, at underviserens køn ikke spiller nogen rolle for, hvor meget de studerende får ud af undervisningen. Der er nemlig ikke nogen forbindelse mellem underviserens køn og den studerendes eksamenskarakter, som er det mest objektive mål for undervisningens kvalitet. De fleste eksamener i undersøgelsen blev i øvrigt bedømt af folk, som ikke havde været involveret i undervisningen.

Det antydes som sagt i artiklen i The Economist, at det er mændene, her de mandlige studerende, som udøver sexismen mod de stakkels kvinder. Undersøgelsen, som artiklen i The Economist bygger på, er under udgivelse i Journal of the European Economic Association, og nærlæsning af forskningsartiklen giver et lidt mere nuanceret billede af sagernes tilstand.

Det går også ud over de gamle mænd
Det er korrekt, at de unge kvindelige undervisere bliver bedømt hårdere end deres mandlige kollegaer, men faktisk er der ingen statistisk forskel på, hvor hårdt de bedømmes af de kvindelige og de mandlige studerende. Begge køn foretrækker unge mandlige studenterundervisere frem for unge kvindelige studenterundervisere.

Når det i statistikken alligevel ender med at se ud som om, de mandlige studerende overordnet set er mere sexistiske end kvinderne, skyldes det, at de kvindelige studerende har en sekundær bias, som de mandlige studerende ikke har. De mandlige studerende synes lige godt om de erfarne undervisere af begge køn, mens kvinderne giver de erfarne mandlige undervisere (lektorer og professorer) signifikant dårligere evalueringer end deres kvindelige kollegaer.

Konklusionen understøttes bare ikke af den hollandske undersøgelse.

Når man lægger de to modsatrettede sexismer sammen, udligner de hinanden, og det ser ud, som om kvinderne er mindre forudindtagede end mændene, hvilket nok passer rigtig godt til mange menneskers fordomme omkring forskellen mellem kvinder og mænd. Konklusionen understøttes bare ikke af den hollandske undersøgelse.

Og hvad så i Danmark?
Det er vanskeligt at vide om mønstret ville være det samme, hvis man gennemførte undersøgelsen i Danmark. Der er mig bekendt ikke mange kurser, hvor de studerende får en underviser ved lodtrækning, hvilket er med til at sikre, at undersøgelsen ikke påvirkes af andre omstændigheder end den kønslige.

Men Holland er trods alt ikke så langt væk, og derfor kan vi med en vis rimelighed antage, at danske studerende har samme indbyggede kønsstereotyper. Derfor er det vigtigt, at vi beskytter de unge kvindelige undervisere, som er i en sårbar periode af deres karriere, mod uretfærdig evaluering fra studerende af begge køn.

gamle mandlige undervisere som jeg selv skal beskyttes mod de unge kvindelige studerende

Hvis jeg skriver, at gamle mandlige undervisere som jeg selv skal beskyttes mod de unge kvindelige studerende, kommer det let til at lyde helt forkert, og eftersom jeg i forvejen har mit på det tørre i min fede faste stilling, lever jeg nok med lidt sexisme fra den front.

Men der er altså kun en meget svag sammenhæng mellem den studerendes oplevelse af en underviser og samme studerendes udbytte af et kursus målt ved eksamen. Den overordnede konklusion er derfor, at vi skal behandle den omsiggribende evalueringskultur med den skepsis, som den fortjener. Vi mennesker er ganske dårlige til at evaluere os selv og hinanden.

Klummen er skrevet af Mikkel Wallentin, Ph.d. i kognitiv neurovidenskab og lektor ved Cognitive Science på Aarhus Universitet.

 

Figur lavet på baggrund af data fra evalueringsundersøgelsen

samfund

Minkforsker: Grundlaget for min forskning er forsvundet

Det var et chok for minkforsker Steen Henrik Møller ved Aarhus Universitet, da regeringen beordrede masseaflivning på samtlige minkfarme i Danmark. Nu forsvinder det økonomiske grundlag for hans forskning og en masse viden om minkens velfærd risikerer at gå tabt, fortæller han.