Regeringen lancerede i foråret en national naturvidenskabsstrategi. Formålet er at styrke interessen for de naturvidenskabelige og teknologiske fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det gælder om at tiltrække flere børn og unge til STEM-fagene (STEM for Science, Technology, Engineering, Mathematics) for det er disse fag, der udgør ”en vigtig nøgle til Danmarks fortsatte vækst og velfærd”, som det hedder i strategien.
STEM-fagene har politisk bevågenhed verden over. I USA præsenterede Præsident Obama for to år siden initiativet STEM for all, der til forveksling ligner den nye danske naturvidenskabsstrategi. Samme grundpræmis: naturvidenskab og teknologi er vigtige elementer, når det gælder om at sikre USA’s fremtid. Samme løsningsforslag: flere børn og unge skal have lyst til og mulighed for at tage en STEM-uddannelse.
I dag ved vi, at STEM-fagene ikke er neutrale redskaber til at skabelse af vækst og velfærd
Begejstringen for STEM er stigende – og har været det stort set siden afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor videnskabsfolk, politikere og erhvervsledere i lyset af atombombeprojektet for alvor fik øjnene op for STEM-fagenes økonomiske og politiske muligheder.
I dag ved vi, at STEM-fagene ikke er neutrale redskaber til at skabelse af vækst og velfærd, men også skaber nye risici og problemstillinger. Derfor bør STEM-begejstringen være ledsaget af en strategi for, hvordan vi gør de kommende generationer interesseret i de samfundsmæssige og etiske konsekvenser af STEM.
STEM er mere end STEM
Den politiske STEM-begejstring bygger delvist på meldinger om mangel på højtuddannede kandidater inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. I år fremlagde Danmarks teknologiske alliance Engineer the Future i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA en prognose, der sagde, at Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT i 2025.
Bag tallene gemmer der sig en mere grundlæggende tro på STEM som politisk virkelighed. STEM-begejstringen er nemlig ikke bare tiltag, der skal løse et konkret problem på arbejdsmarkedet, men også et udtryk for en innovationsbaseret fremskridtstænkning, hvor ny viden og teknologisk udvikling går hånd i hånd med økonomisk vækst og samfundsmæssig velfærd.
Andrew Hacker går et skridt videre i sin analyse i New York Review of Books. Her konkluderer han, at STEM-begejstringen også handler om, hvem vi gerne vil være som nation og som mennesker. Hacker advarer mod forsøg på at gøre STEM-fagenes fokus på målbare resultater og den teknologiske vækstetik til selve grundlaget for fremtidens samfund.
STEM-fagene kan ikke stå alene
Herhjemme er der næppe risiko for, at vi kommer til at gå så langt i vores begejstring for STEM, som Andrew Hacker frygter. Vi kan tværtimod være med til at vise, at man kan fremme STEM-fagene samtidig med, at man fremmer opmærksomheden på dyder som ansvarlighed og dannelse.
For at sikre, at STEM-begejstringen ikke bliver blind begejstring, er vi nødt til at sætte STEM-fagene i perspektiv
For at sikre, at STEM-begejstringen ikke bliver blind begejstring, er vi nødt til at sætte STEM-fagene i perspektiv, og det gælder for så vidt både den offentlige debat og undervisningen. STEM-fagene kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre, at fremtidens ingeniører og naturvidenskabsfolk også skal være i stand til at tage et medansvar for en mangfoldig og bæredygtig udvikling.
Helt konkret bør vi sikre, at vi ikke kun fremmer interessen for STEM-fagene blandt børn og unge, men også interessen for at forstå STEM-fagenes samfundsmæssige og menneskelige aspekter. Det sker for eksempel ved at inddrage humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver i undervisningen, men også ved at undervise eksplicit i STEM-fagenes historie og kultur for at understrege disses betydning for samfundsudvikling og personlig dannelse.
Netop nu udmøntes regeringens nye naturvidenskabsstrategi med 180 millioner i årene 2018-24. Der skal blandt andet udarbejdes en ”Naturvidenskabernes ABC” tilpasset de forskellige trin i uddannelsessystemet, som skal give børn og unge kendskab til ”bærende principper i naturvidenskab og store fortællinger om naturvidenskab”. Det er mit ønske, at man i dette arbejde vil lægge vægt på at sikre et solidt fundament for ansvarlighed og dannelse i STEM-fagene.
Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
