– Styr STEM begejstringen

Regeringen lancerede i foråret en national naturvidenskabsstrategi. Formålet er at styrke interessen for de naturvidenskabelige og teknologiske fag i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Det gælder om at tiltrække flere børn og unge til STEM-fagene (STEM for Science, Technology, Engineering, Mathematics) for det er disse fag, der udgør ”en vigtig nøgle til Danmarks fortsatte vækst og velfærd”, som det hedder i strategien.

STEM-fagene har politisk bevågenhed verden over. I USA præsenterede Præsident Obama for to år siden initiativet STEM for all, der til forveksling ligner den nye danske naturvidenskabsstrategi. Samme grundpræmis: naturvidenskab og teknologi er vigtige elementer, når det gælder om at sikre USA’s fremtid. Samme løsningsforslag: flere børn og unge skal have lyst til og mulighed for at tage en STEM-uddannelse.

I dag ved vi, at STEM-fagene ikke er neutrale redskaber til at skabelse af vækst og velfærd

Begejstringen for STEM er stigende – og har været det stort set siden afslutningen på Anden Verdenskrig, hvor videnskabsfolk, politikere og erhvervsledere i lyset af atombombeprojektet for alvor fik øjnene op for STEM-fagenes økonomiske og politiske muligheder.

I dag ved vi, at STEM-fagene ikke er neutrale redskaber til at skabelse af vækst og velfærd, men også skaber nye risici og problemstillinger. Derfor bør STEM-begejstringen være ledsaget af en strategi for, hvordan vi gør de kommende generationer interesseret i de samfundsmæssige og etiske konsekvenser af STEM.

STEM er mere end STEM

Den politiske STEM-begejstring bygger delvist på meldinger om mangel på højtuddannede kandidater inden for de tekniske og naturvidenskabelige fag. I år fremlagde Danmarks teknologiske alliance Engineer the Future i samarbejde med Ingeniørforeningen IDA en prognose, der sagde, at Danmark kommer til at mangle 10.000 kandidater inden for teknologi, naturvidenskab og IT i 2025.

Bag tallene gemmer der sig en mere grundlæggende tro på STEM som politisk virkelighed. STEM-begejstringen er nemlig ikke bare tiltag, der skal løse et konkret problem på arbejdsmarkedet, men også et udtryk for en innovationsbaseret fremskridtstænkning, hvor ny viden og teknologisk udvikling går hånd i hånd med økonomisk vækst og samfundsmæssig velfærd.

Andrew Hacker går et skridt videre i sin analyse i New York Review of Books. Her konkluderer han, at STEM-begejstringen også handler om, hvem vi gerne vil være som nation og som mennesker. Hacker advarer mod forsøg på at gøre STEM-fagenes fokus på målbare resultater og den teknologiske vækstetik til selve grundlaget for fremtidens samfund.

STEM-fagene kan ikke stå alene

Herhjemme er der næppe risiko for, at vi kommer til at gå så langt i vores begejstring for STEM, som Andrew Hacker frygter. Vi kan tværtimod være med til at vise, at man kan fremme STEM-fagene samtidig med, at man fremmer opmærksomheden på dyder som ansvarlighed og dannelse.

For at sikre, at STEM-begejstringen ikke bliver blind begejstring, er vi nødt til at sætte STEM-fagene i perspektiv

For at sikre, at STEM-begejstringen ikke bliver blind begejstring, er vi nødt til at sætte STEM-fagene i perspektiv, og det gælder for så vidt både den offentlige debat og undervisningen. STEM-fagene kan ikke stå alene, hvis vi skal sikre, at fremtidens ingeniører og naturvidenskabsfolk også skal være i stand til at tage et medansvar for en mangfoldig og bæredygtig udvikling.

Helt konkret bør vi sikre, at vi ikke kun fremmer interessen for STEM-fagene blandt børn og unge, men også interessen for at forstå STEM-fagenes samfundsmæssige og menneskelige aspekter. Det sker for eksempel ved at inddrage humanistiske og samfundsvidenskabelige perspektiver i undervisningen, men også ved at undervise eksplicit i STEM-fagenes historie og kultur for at understrege disses betydning for samfundsudvikling og personlig dannelse.

Netop nu udmøntes regeringens nye naturvidenskabsstrategi med 180 millioner i årene 2018-24. Der skal blandt andet udarbejdes en ”Naturvidenskabernes ABC” tilpasset de forskellige trin i uddannelsessystemet, som skal give børn og unge kendskab til ”bærende principper i naturvidenskab og store fortællinger om naturvidenskab”. Det er mit ønske, at man i dette arbejde vil lægge vægt på at sikre et solidt fundament for ansvarlighed og dannelse i STEM-fagene.

Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor på Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.