De nordiske statsministre vedtog i august 2019 en ny vision for det nordiske samarbejde frem imod 2030. Norden skal blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.
Da visionen blev vedtaget, var der mange, som hævdede, at den var for uambitiøs, eftersom Norden allerede er så integreret. Helt siden 1954 har vi kunnet rejse frit i Norden uden at skulle vise pas, og vi har haft et frit bevægeligt arbejdsmarked. I grænseområderne er der mange, som dagligt krydser en landegrænse for at komme til og fra arbejde. Men dette var alt sammen, før COVID-19 ramte os, og grænserne blev lukket, og hvert land førte sin egen strategi for at håndtere krisen. En splittelse opstod mellem vores nordiske lande, som få havde kunnet forudse.
Hvad har vi lært af krisen indtil nu?
Til trods for at man længe har ventet en pandemi, så har ingen af de nordiske lande (eller andre lande i verden) været godt nok forberedt på, hvordan en pandemi skulle håndteres. COVID-19 spredte sig hurtigt, og den ramte ”alle” lande samtidig. Desuden udløste den en krise, som ramte alle sektorer i samfundet. Vi har også erfaret, at et omfattende internationalt samarbejde har været nødvendigt for at begrænse og håndtere krisen. Den vigtigste lærdom er formentlig, at vi må tænke nyt, når det gælder et pandemiberedskab, og at vi må være forberedt, før næste pandemi rammer.
Ved at samarbejde om brugen af registerdata på tværs af de nordiske lande vil man kunne få et langt større datagrundlag at arbejde med
De nordiske lande er relativt små nationer, som hver for sig har begrænset kompetence og kapacitet til at håndtere pandemier. Hvis vi i Norden kan samarbejde om et pandemiberedskab, vil vi samlet set kunne være bedre forberedt. Vi vil kunne hjælpe hinanden med krisehåndtering, og vi vil lettere kunne begrænse de negative konsekvenser, som en pandemi kan medføre.
Behov for mere forskningsbaseret viden
For at styrke beredskabet mod fremtidige pandemier må vidensgrundlaget om forebyggelse og håndtering af selve sundhedskrisen og kriserne, som rammer andre vigtige samfundsfunktioner, være større.
Der er derfor blevet igangsat mange nationale studier af og om tiltag og konsekvenser af COVID-19. Studierne kunne dog have givet os endnu mere relevant viden, hvis man også havde sammenlignet håndteringen og konsekvenserne af COVID-19 på tværs af de nordiske lande.
NordForsk, som er en institution under Nordisk Ministerråd, vil i samarbejde med nationale forskningsfinansierer kunne facilitere nordisk forskningssamarbejde om COVID-19.
Sundhed
Alle de nordiske lande har sundhedsregistre med information om forekomst, spredning og behandling af COVID-19. Ved at samarbejde om brugen af registerdata på tværs af de nordiske lande vil man kunne få et langt større datagrundlag at arbejde med, og man vil kunne sammenligne sygdomsudbruddene i de forskellige lande. På den måde vil man kunne få mere viden om effekterne af de forskellige tiltag og strategier, som man har valgt i de nordiske lande, for at forebygge, forhindre smittespredning, behandle og følge op på COVID-19-patienter.
Desuden vil man få omfattende viden, som sundhedsmyndighederne kan bruge i forberedelserne til den næste pandemi. NordForsk har indtil nu organiseret to forskningsopslag om COVID-19 inden for sundhedsområdet, og vi er forberedte på at lave nye forskningsopslag, som også fokuserer på andre aspekter af COVID-19-pandemien.
Skole og uddannelse
Danmark, Finland og Norge besluttede tidlig under pandemien at lukke alle skoler og etablere hjemmeundervisning. På det tidspunkt have man meget begrænset kundskab om, hvordan disse tiltag ville indvirke på børns læring og fysiske og psykiske sundhed. Der fandtes heller ikke meget viden om, hvordan skolelærerne skulle kunne tilbyde god undervisning og individuel opfølgning af eleverne. Dette er tiltag, som formentlig vil blive taget i brug også ved fremtidige pandemier. Nu har man muligheden for at gennemføre sammenlignelige studier i Norden, som vil gøre skolerne bedre rustet til at træffe beslutninger om tiltag ved en kommende pandemi.
Myndighedernes respons
Under COVID-19-krisen har vi set, at de nordiske landes myndigheder har haft forskellige roller og reageret forskelligt. Myndighederne vil være bedre i stand til at træffe de rette beslutninger under en kommende krise, hvis vi undersøger og sammenligner landenes og regionernes forskellige reaktioner på krisen. Under krisen har vi også erfaret, hvor vigtigt det er med god kommunikation. Ved at studere og sammenligne forskelle og ligheder i de nordiske landes kommunikationsstrategier under COVID-19 får vi viden, som kan lægges til grund for udviklingen af fremtidig krisekommunikation.
Etiske afvejninger
I forbindelse med COVID-19-krisen har myndighederne måttet afveje hensynet til at sikre borgernes liv og sundhed mod hensynet til at sikre arbejdspladser, økonomi, uddannelse, idræts- og kulturliv og så videre. Myndighederne har været sat på prøve, de har måttet forholde sig til mange vanskelige dilemmaer samtidig, og de har måttet træffe nogle hurtige beslutninger. Ved at studere disse dilemmaer, sammenligne beslutningsprocesserne i de nordiske lande og ikke mindst se på de etiske overvejelser, som har påvirket beslutningstagerne valg, vil man kunne få vigtig viden, som kan gøre det lettere for beslutningstagere at foretage gode etiske afvejninger, når næste krise opstår.
