Det er med stor interesse, at vi i GTS-nettet har læst anbefalingerne til et mere enkelt erhvervsfremmesystem fremlagt af Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme. Hovedbudskabet fra udvalget er, at færre aktører og en samlet digital indgang til erhvervsfremmesystemet skal gøre det mere overskueligt for virksomhederne at finde rundt i erhvervsfremmesystemet.
Der hersker ikke tvivl om, at erhvervsfremmeindsatsen skal være til gavn for virksomhederne og ikke for de enkelte erhvervsfremmeaktører. Derfor er det positivt, at der nu er set på, hvordan erhvervsfremmesystemet kan forenkles og blive tilgængeligt for endnu flere danske virksomheder.
Færre klynger og netværk
En central anbefaling fra Forenklingsudvalget er, at antallet af klynger og netværk bør reduceres betydeligt, så der i fremtiden blot vil være omkring 10-12 landsdækkende klynger inden for Danmarks væsentligste styrkepositioner. Hvis regeringen vælger at gå videre med den anbefaling, er det nødvendigt, at de nye og større klynger dækker hele værdikæden, så virksomhederne får adgang til både de ressourcepersoner og de teknologier, der kan bringe dem videre i deres arbejde med innovation.
Teknologiske services skal give adgang til ”state-of-the-art” teknologier og faciliteter, hvor virksomhederne kan komme tæt på de nye muligheder og prøve dem af i praksis.
Det er et tema, der også præger den europæiske debat. Her diskuteres det bl.a. hvordan der kan skabes stærke ”Innovation Hubs”, der hjælper virksomhederne videre i deres udvikling, og giver dem en nem og overskuelig indgang til de rigtige samarbejdspartnere. Overordnet set peges der på, at en stærk hub skal give adgang til 1) teknologiske services, 2) økosystem services og 3) forretningsorienterede services.
Det er en inspirerende beskrivelse af en idealtype for fremtidens klynger, der medtager hele porteføljen af nødvendige services. Alt dette skal naturligvis ikke bygges op fra grunden i de nye klynger. Opgaven bliver i høj grad at binde de eksisterende kompetencer og faciliteter sammen og stille det til rådighed for virksomhederne.
Teknologiske services skal give adgang til ”state-of-the-art” teknologier og faciliteter, hvor virksomhederne kan komme tæt på de nye muligheder og prøve dem af i praksis. Endelig skal der være adgang til stærk viden og rådgivning om vejen til markedet og mulighederne for finansiering af de næste udviklingstrin.
Et af de felter, som Forenklingsudvalget ikke er kommet rundt om, er, hvordan den forskningsbaserede viden og innovation kommer bedre i spil i dansk erhvervsliv.
Hvis vi kan blive enige om opskriften på den ideelle klynge, kan vi på den baggrund påbegynde en diskussionen af, hvilke aktører der skal varetage hvilke funktioner, og hvordan en samarbejdskonstellation kan se ud i en dansk kontekst. Herfra kan vi så række ud og samarbejde med klynger/hubs i de andre europæiske lande, der har kompetencer og muligheder, der kan supplere vores.
Udover at bidrage med teknologisk infrastruktur i form af test-, udviklingsfaciliteter og teknologiske specialist kompetencer, så kan GTS-institutterne også bidrage som økosystemintegratorer (dem der binder klyngen samme). Det sker allerede på forskellig vis i dag; når GTS-institutter sikrer mødet mellem virksomheder med supplerende kompetencer og behov, eller som koordinator af større langsigtede FoU-satsninger, der forbinder virksomheder og forskningsinstitutioner.
Viden om viden
Et af de felter, som Forenklingsudvalget ikke er kommet rundt om, er, hvordan den forskningsbaserede viden og innovation kommer bedre i spil i dansk erhvervsliv. Derfor er det en lidt hurtig udmelding, når der peges på en afvikling af den landsdækkende InnovationsAgent-ordning.
Opgaven for InnovationsAgenterne er at rådgive virksomhederne i hele landet om deres innovationspotentiale og at give specifik viden om teknologiske samarbejdspartnere på universiteter, GTS-institutter og private rådgivere. Kort sagt kan agenterne rådgive virksomhederne om ”hvem ved hvad” i forhold til deres teknologiske behov. At skylle barnet ud med badevandet er efter GTS mening en rigtig dårlig ide.
Hvis Erhvervshusene bliver en realitet, kan de efter min mening med stor fordel trække på den teknologiske viden, der igennem ti år er opbygget og forankret ét sted i InnovationsAgentordningen frem for at opbygge denne viden forfra i et nyt system. Hermed kan det sikres, at Erhvervshusene bliver rustet til også at henvise til den forskningsbaserede viden på GTS-institutterne og universiteterne.
Hav fokus på virksomhedernes behov
Forenklingsudvalget har nu givet bolden op til en politisk forhandling om, hvordan fremtidens erhvervsfremmesystem skal se ud. Mange interesser vil være på spil, og mange vil ride egne kæpheste. I det kapløb opfodrer vi til, at politikerne ikke alene har fokus på struktur og organisering, men først og fremmest har øje for at gøre det nemmere og hurtigere for små og mellemstore virksomheder at få adgang til kompetencer, teknologi og kapital, der kan løfte dem videre mod ny vækst.
Klummen er skrevet af Ragnar Heldt Nielsen, direktør i GTS-foreningen.
