Opfindelsen af et transportabelt koncertpodie til kørestolsbrugere. Brug af kunstig intelligens til billigere diagnosticering af epilepsipatienter. Og opsamling af vind- og solenergi til et klimaneutralt kraftværk i Indien.
Det er blot et par eksempler på teknologiske løsninger fra DTU, som går hånd i hånd med FN’s Verdensmål. For ligesom FN har DTU i mange år arbejdet for at gøre verden til et bedre sted.
Det har vi gjort ved at gribe de udfordringer, verdens ledere har identificeret, og herudfra udviklet teknologi for mennesker. Teknologi, der skaber bæredygtig forandring.
Læs også: Vi har et problem på universiteterne
Da FN’s 193 medlemslande 25. september 2015 vedtog de 17 Verdensmål, blev det tydeligt for alle, hvad det er, vi som ingeniører bidrager med. Det stod nemlig klart, at der skulle drastiske ændringer og nytænkning til, hvis vores fælles fremtid skulle sikres.
Samtidig fremgik det, at 11 ud af de 17 mål, der koncentrerer sig om social ulighed, klima og økonomi, kun kunne nås gennem udvikling af ny teknologi. Dermed kom der fokus på ingeniørernes vigtige rolle, og samtidig fik DTU en ramme til at forklare, hvad det er vi laver, og hvorfor det er vigtigt.
Verdensmålene som forklaringsramme
Vender vi tilbage til det transportable koncertpodie, bliver det for eksempel tydeligt, i lyset af Verdensmålene, at opfindelsen giver fysisk handicappede samme mulighed for at bevæge sig rundt til en koncert som andre. Det bidrager til at nå målet om at skabe social lighed.
På samme vis betyder opsamlingen af vind- og solenergi i Indien, at der skabes klimavenlige energiløsninger i et land med høj CO2-udledning. Det bidrager til at nå Verdensmålene om at udnytte bæredygtige energikilder og styrke klimaindsatsen.
Verdensmålene kan altså bruges som en forklaringsramme for, hvad DTU ’s teknologiske løsninger betyder ude i verden. Det skinner både igennem i vores formidling af innovation og forskning, men det bliver også brugt i uddannelsen af næste generations ingeniører.
Derfor deltager alle ph.d.-studerende på DTU i et ambitiøst kursusforløb, hvor de lærer at formidle om deres forskning til et bredt publikum. Det sker i rammen af FN’s Verdensmål.
Læs også: 168 unge forskere: Stop nedskæringer på klima- og miljøforskningen
De oplever, at deres forskning kan gøres forståelig og håndgribelig for alle, og det kommer til udtryk, når de tager ud i landets gymnasieklasser og holder oplæg om teknologiens bidrag til en bæredygtig udvikling. Det er formidling, der smitter, og som former de unges bevidsthed og følelse af ansvar for kommende generationer.
En opgave, jeg mener, er én af universiteternes fornemmeste.
Med Verdensmålene har vi altså fået et godt sprog for teknologiens betydning, som kan tales og forstås af alle. Det giver det udsyn og perspektiv, som er nødvendigt.
Både når der skal indgås samarbejder med erhvervslivet og beslutningstagere, og når en klasse med gymnasieelever skal forstå, hvorfor teknologien er afgørende for vores fælles fremtid.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
