Sundhedsforskere skal formidle ny viden i massemedierne, også selv om deres resultater kan skabe stormløb på sundhedsvæsenet. Men formidlingen skal ske på en ansvarlig måde, som bygger oven på universiteternes kodeks om ansvarlig forskningspraksis.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt
To artikler i Politiken om kræftrisici inden for samme uge afstedkom i december en debat om formidling af forskning i medierne. De to nyheder; at p-piller kunne øge risikoen for kræft, og at blodtrykssænkende medicin kunne forårsage hudkræft, byggede begge på nye forskningsresultater, som danske forskere står bag. Da nyhederne havde bredt sig fra Politikens forsider til det enorme medielandskab skabte det travlhed hos de praktiserende læger, som blev opsøgt at bekymrede patienter. Det har efterfølgende fremkaldt en debat om, hvorvidt forskerne bør være mere tilbageholdende med få deres forskning i medierne?
Simpelthen for ikke at bekymre befolkningen unødigt.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt. Det gavner næppe folkesundheden at ængste patienter, som tager blodtryksænkende medicin, med en nyhed om, at behandlingen måske udløser en ny lidelse.
Universiteterne må ikke censurere
Men grundlæggende skal vi være ekstremt varsomme med at pålægge forskerne en filtrering af den viden, der skabes på universiteterne, før den når videre til borgerne. Helt konkret er et publiceret studie jo offentligt tilgængeligt. Som det var tilfældet med de to nyheder om p-piller og den bestemte type blodtryksmedicin, som begge kunne udløse en kræftsygdom.
Det er meningsløst, at samfundet ikke bør informeres om det, selv om nogle måske kan mene, at det kan medføre unødig bekymring hos nogle patienter.
Men det er klart, at tingene skal sættes i perspektiv. At det eksempelvis ikke betyder, at en ung kvinde på 20 år, som ikke har en mor, moster eller mormor med brystkræft, er i stor risiko for at udvikle kræft, selv om hun tager p-piller. Vi undervurderer borgerne, hvis vi mener, at det er for kompliceret at forklare.
Vi har nemlig et stort ansvar i formidlingsdelen. Og det skal vi tage alvorligt. For i dag nyder forskere ikke samme autoritet og troværdighed som tidligere. Det var før det postfaktuelle samfund, fake news og historier om forskere, der pimper deres resultater for at få medieomtale og flere bevillinger.
På Health, Aarhus Universitet har vi vedtaget principper for ansvarlig forskningsformidling – som et tillæg til vores standarder for ansvarlig forskningspraksis.
Principperne er et sæt enkle retningslinjer for medieomtale af nye forskningsresultater, og Health er muligvis de første i Danmark med et etisk kodeks for forskningsformidling. Principperne er troværdighed, transparens og dialog.
Varedeklaration på pressemeddelelsen
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift. Vi forpligter også os selv til ikke at offentliggøre nyheden før den videnskabelige artikel. For ph.d.-afhandlinger og artikler gælder, at offentliggørelse skal være aftalt med hovedvejlederen.
Transparens handler om, at vi varedeklarerer vores pressemeddelelser med supplerende information om bl.a. studietype, samarbejdspartnere, ekstern finansiering, eventuelle interessekonflikter og selvfølgelig link til abstract eller den videnskabelige artikel.
Endelig indgår vi i en tæt dialog med forskeren, så der forventningsafstemmes om processen og præmisserne ved pressekontakt, og så forskeren ved, hvilken kontrakt man kan indgå med journalisten.
Formålet med ansvarlig forskningsformidling er at øge tilliden. Mellem medier og forskere og mellem forskere og befolkning. Vi har også et mål om at sikre forskernes og universiteternes autoritet og troværdighed i befolkningen. Som universitet må vi ikke henfalde til at tro, at vi gør mest nytte ved at fortie resultater, som kan bekymre eller ligefrem opskræmme befolkningen.
På den anden side skal vi også være grundige med at oplyse og belyse, hvad resultaterne har af betydning, og hvilken kontekst de kan belyse. Både for den enkelte borger og i det store samfundsperspektiv. Andet vil være at forsømme vores pligt. Læs mere om principper for ansvarlig forskningsformidling
Lars Bo Nielsen, er dekan ved Health, Aarhus Universitet
Forsiden lige nu:
Dansk forskning er dybt afhængige af EU – men vi skal af med omstridt princip
REPORTAGE. På Christiansborg var dansk forskning, erhvervsliv og politikere samlet til en diskussion af, hvordan vi bidrager til stærk prioritering af forskning i EU, så unionen både kan konkurrere med Kina og USA og komme dansk forskning til gode. Når det kommer til sidstnævnte kalder tiden på et opgør med et “fornuftsstridigt” regnestykke, lød det.
Ditlev Tamm: – Uden den tyske professor, havde jeg nok lavet noget helt andet med mit liv
MIT STØRSTE FORSKERMØDE. Ditlev Tamm havde egentlig aldrig tænkt, at han skulle have anden end en beskæftigelse med jura i praksis. Men et møde med den tyske professor i romerret, Joseph Georg Wolf, var indgangen til et år på Freiburg Universitet, der gav juraprofessoren mod på at skrive og tænke videnskabeligt.
Det er forskningens nye ven – men klimahensyn og datasikkerhed kalder på et “Ansvarlig AI”-mærke
AI. Behov for ansvarlig brug af kunstig intelligens med blik for klima og datasikkerhed starter debat om mærke for “Ansvarlig AI”. Forbrugerrådet Tænk, EU og eksperter melder ind.
Seneste artikler:
Prisvindende forsker drømmer om stjerne-eksplosioner og større inklusion i akademia
I mandags modtog professor Irene Tamborra fra Niels Bohr Institutet den prestigefyldte Eliteforsk-pris for sin forskning i gigantiske eksplosioner fra døende stjerner. Hun drømmer om at opleve en supernova tæt på Jorden, så hun kan udtrække data fra den, og en forskningsverden, der er mere inkluderende.
Dansk professor bliver præsident for international organisation
Hun er en af de førende i Danmark, når det kommer til miljøvurderinger. Nu tager Lone Kørnøv springet internationalt, når hun som præsident for IAIA skal styrke miljøvurderingspraksis på verdensplan.
Veldokumenteret information om varernes klima og miljø kan blive konkurrenceparameter
Selvom inflationen har sat en bremse på salget af økologi, er den langsigtede trend at flere og flere forbrugere efterspørger grønne produkter. Men de er skeptiske over for virksomhedernes anprisninger.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.