Sundhedsforskere skal formidle ny viden i massemedierne, også selv om deres resultater kan skabe stormløb på sundhedsvæsenet. Men formidlingen skal ske på en ansvarlig måde, som bygger oven på universiteternes kodeks om ansvarlig forskningspraksis.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt
To artikler i Politiken om kræftrisici inden for samme uge afstedkom i december en debat om formidling af forskning i medierne. De to nyheder; at p-piller kunne øge risikoen for kræft, og at blodtrykssænkende medicin kunne forårsage hudkræft, byggede begge på nye forskningsresultater, som danske forskere står bag. Da nyhederne havde bredt sig fra Politikens forsider til det enorme medielandskab skabte det travlhed hos de praktiserende læger, som blev opsøgt at bekymrede patienter. Det har efterfølgende fremkaldt en debat om, hvorvidt forskerne bør være mere tilbageholdende med få deres forskning i medierne?
Simpelthen for ikke at bekymre befolkningen unødigt.
Et forslag om ikke formidle sine forskningsresultater, fordi de i en forsimplet journalistisk kontekst vil skræmme mere end oplyse, er sådan set plausibelt. Det gavner næppe folkesundheden at ængste patienter, som tager blodtryksænkende medicin, med en nyhed om, at behandlingen måske udløser en ny lidelse.
Universiteterne må ikke censurere
Men grundlæggende skal vi være ekstremt varsomme med at pålægge forskerne en filtrering af den viden, der skabes på universiteterne, før den når videre til borgerne. Helt konkret er et publiceret studie jo offentligt tilgængeligt. Som det var tilfældet med de to nyheder om p-piller og den bestemte type blodtryksmedicin, som begge kunne udløse en kræftsygdom.
Det er meningsløst, at samfundet ikke bør informeres om det, selv om nogle måske kan mene, at det kan medføre unødig bekymring hos nogle patienter.
Men det er klart, at tingene skal sættes i perspektiv. At det eksempelvis ikke betyder, at en ung kvinde på 20 år, som ikke har en mor, moster eller mormor med brystkræft, er i stor risiko for at udvikle kræft, selv om hun tager p-piller. Vi undervurderer borgerne, hvis vi mener, at det er for kompliceret at forklare.
Vi har nemlig et stort ansvar i formidlingsdelen. Og det skal vi tage alvorligt. For i dag nyder forskere ikke samme autoritet og troværdighed som tidligere. Det var før det postfaktuelle samfund, fake news og historier om forskere, der pimper deres resultater for at få medieomtale og flere bevillinger.
På Health, Aarhus Universitet har vi vedtaget principper for ansvarlig forskningsformidling – som et tillæg til vores standarder for ansvarlig forskningspraksis.
Principperne er et sæt enkle retningslinjer for medieomtale af nye forskningsresultater, og Health er muligvis de første i Danmark med et etisk kodeks for forskningsformidling. Principperne er troværdighed, transparens og dialog.
Varedeklaration på pressemeddelelsen
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel
Troværdighed dækker over, at kommunikationsafdelingen kun medvirker til medieomtale af nye forskningsresultater, hvis de er baseret på en videnskabelig artikel antaget i et peer-reviewed tidsskrift. Vi forpligter også os selv til ikke at offentliggøre nyheden før den videnskabelige artikel. For ph.d.-afhandlinger og artikler gælder, at offentliggørelse skal være aftalt med hovedvejlederen.
Transparens handler om, at vi varedeklarerer vores pressemeddelelser med supplerende information om bl.a. studietype, samarbejdspartnere, ekstern finansiering, eventuelle interessekonflikter og selvfølgelig link til abstract eller den videnskabelige artikel.
Endelig indgår vi i en tæt dialog med forskeren, så der forventningsafstemmes om processen og præmisserne ved pressekontakt, og så forskeren ved, hvilken kontrakt man kan indgå med journalisten.
Formålet med ansvarlig forskningsformidling er at øge tilliden. Mellem medier og forskere og mellem forskere og befolkning. Vi har også et mål om at sikre forskernes og universiteternes autoritet og troværdighed i befolkningen. Som universitet må vi ikke henfalde til at tro, at vi gør mest nytte ved at fortie resultater, som kan bekymre eller ligefrem opskræmme befolkningen.
På den anden side skal vi også være grundige med at oplyse og belyse, hvad resultaterne har af betydning, og hvilken kontekst de kan belyse. Både for den enkelte borger og i det store samfundsperspektiv. Andet vil være at forsømme vores pligt. Læs mere om principper for ansvarlig forskningsformidling
Lars Bo Nielsen, er dekan ved Health, Aarhus Universitet
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.