”Vind terræn i det digitale kapløb gennem AAU Digital Hub Denmark”.
”Gennem AAU Digital Hub Denmark tilbyder vi forskningssamarbejde om løsning af konkrete udfordringer, kompetenceløft af medarbejderne og adgang til vores nye e-infrastruktur”.
Sådan vælter det ind med tilbud om digitale løft, når man besøger hjemmesiden for Aalborg Universitets nye Digital Hub.
Aalborg Universitet har over en længere periode oplevet, at virksomheder i alle størrelser henvender sig med konkrete spørgsmål om hjælp, så de kan blive rustet til en digital virkelighed. Derfor har universitetet valgt at lave en digital hub, hvor virksomheder kan få hjælp til deres specifikke digitale udfordringer.
I AAU Digital Hub Denmark samarbejder universitetet med virksomheder om at identificere aktuelle digitale udfordringer og behov i virksomheden og med at udarbejde en fuldt tilpasset, forskningsbaseret løsning.
Det er inden for de store digitale felter som Big Data, kunstig intelligens, Internet of Things, robotteknologi og it-sikkerhed, universitet tilbyder at give virksomheder det nødvendige løft.
– Det er ikke alene en investering i at servicere virksomhederne, men i gode projekter, der kan skabe grundlag for at søge en fælles videre-finansiering, har Henrik Pedersen, dekan for Det Tekniske Fakultet for IT og Design på AAU, tidligere fortalt til Science Report.
Aalborg Universitet forventer at investere 150 mio. kroner i den digitale hub inden for de næste tre år.
Tre hovedområder
Arbejdet i hubben sker altså i tæt samarbejde mellem virksomhed og forskere, og løsningen på den konkrete digitale udfordring, skal findes inden for ét eller flere af tre hovedområder, AAU har defineret.
De konkrete digitale udfordringer skal løses gennem et fælles problembaseret forsknings- og udviklingsprojekt, altså et strategisk samarbejde mellem virksomheden og AAU Digital Hub. Samarbejdet kan eventuelt føre til en fælles ansøgning om projektfinansiering via for eksempel Innovationsfonden eller EU.
– Virksomhederne skal være indforstået med enten selv at investere eller lave en sammenfinansieret ansøgning til for eksempel Innovationsfonden eller EU. Formålet er at starte et projekt op sammen, som kan vokse sig større. Og hvis det kræver et andet budget, end vi sammen er i stand til at rejse, henvender vi os til fonde samme, har Henrik Pedersen tidligere forklaret.
Inden for projektets rammer tilbyder AAU også kompetenceudvikling af virksomhedens medarbejdere gennem relevante fagmoduler, for eksempel om kunstig intelligens eller ét af de andre digitale områder.
Fagmodulerne er fleksible i den forstand, at medarbejdere selv kan tilrettelægge deres tid og følge undervisningen, når det passer ind i dagens øvrige opgaver.
– Der er ikke mange, der har tid og overskud til at følge et kursus efter arbejdstiden, men hvis vi kan med online moduler, tiltrækker det flere. Og så kan vi give et skræddersyet kompetenceløft, der er relevant for det digitaliseringsproblem, vi løser sammen med virksomheden, beskriver Henrik Pedersen.
Endeligt kan virksomhederne få adgang til AAU’s nye e-infrastruktur til datalagring, computing og rådgivning om datamanagement og datavidenskab.
Selvom Aalborg Universitet tilbyder en bred palet af digitale samarbejdsmuligheder, skal det være med udgangspunkt i en problemstilling, der kalder på en forskningsmæssig indsats, før universitetet vil indgå en samarbejdsaftale.
– Det, vi skal passe på, er, ikke at komme til kun at yde konsulenthjælp. Vi kan ikke tillade os at skævvride markedet ved at levere løsninger til én virksomhed. Der skal helst være noget forskningsmæssigt på spil, da et universitet kun i begrænset omfang kan drive indtægtsdækkende virksomhed, forklarer Henrik Pedersen.
AAU’s digitale hub er i tråd med regeringens strategi for Danmarks digitale vækst. Digital Hub Denmark, der hører under Erhvervsministeriet, er et offentlig-privat partnerskab, der bidrager til at Danmark er blandt de førende digitale vækstmiljøer i Europa.
På hjemmesiden er der kontaktoplysninger på AAU Digital Hub Denmark.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.