– Der bliver aldrig en bedre mulighed for danske virksomheder for at orientere sig omkring Big Science-markedet. Så uanset om man er en ny virksomhed eller allerede er på markedet, er det her den letteste måde at få overblik på. Det er hele markedet, der kommer lige til vores dørtrin, så det kan ikke være nemmere. Sådan siger Søren Bang Korsholm, seniorforsker på DTU Fysik.
Anledningen er, at verdens største højteknologiske forskningsfaciliteter, også kaldet Big Science-branchen, for første gang samles til en fælles konference. Den bliver afholdt i København den 26.-28. februar, hvor repræsentanter fra forskningsfaciliteterne præsenterer, hvad de skal bruge de næste år. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har taget initiativ til konferencen med det primære formål at gøre forskningsfaciliteternes milliardudbud til ordrer i danske virksomheder. Medarrangør af konferencen, der har fået navnet Big Science Business Forum 2018, er det danske netværk BigScience.dk, der til daglig fungerer som bindeled mellem dansk erhvervsliv og de forskningsanlæg, Danmark er medlem af.
Mere end 450 virksomheder og organisationer deltager i konferencen, heriblandt en hel del danske, og det giver deltagerlisten en bred diversitet – både geografisk og størrelsesmæssigt.
– Jeg har set lige fra små dansk virksomheder til de helt store europæiske spillere på deltagerlisten, siger Søren Bang Korsholm, som også er en del af BigScience.dk.
Fælles for virksomhederne er dog, at de har en enestående chance for både at orientere sig bredt på markedet og for at udvide såvel netværk som leverancer inden for branchen. Derfor har arrangørerne også bedt forskningsfaciliteternes repræsentanter om at melde klart ud, hvad de forventer at sætte i udbud inden for de næste fem år.
– Så hvis for eksempel CERN, F4E og ESO forventer at skulle bruge X antal millioner på robotteknologi, så ved en robotvirksomhed, hvor der er udbud de næste fem år, fortæller Søren Bang Korsholm.
Globalt marked og egen baghave
Det skønnes, at det globale Big Science-marked er på op mod 270 milliarder kroner årligt, hvoraf den danske andel er på cirka 300 millioner kroner årligt. Det er en klar ambition, at konferencen skal gøre den danske markedsandel større, fortæller Søren Bang Korsholm.
Vi har vores eget Big Science-anlæg lige på den anden side af Sundet. Alene dét giver danske virksomheder gode chancer for at øge deres leverancer
– Sammenlignet med Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland er Danmark noget bagefter. De lande har dog en Big Science-industri, der har kørt i årtier, og derfor er der noget at indhente for Danmark. I dét perspektiv er 300 millioner kroner allerede et godt tal, men når nu vi gerne vil se os selv som innovative og effektive, og vi har mange gode og fleksible virksomheder, som kan være gode partnere for forskningsanlæg, så kunne man sagtens have en forventning om, at vi havde en endnu større andel af markedet. Og det er jo så dét, vi satser kraftigt på blandt andet med Big Science konferencen.
Repræsentanter fra ni Big Science-faciliteter har desuden takket ja til at være medarrangør af konferencen. Det gælder blandt andet CERN, verdens største fysiklaboratorium og ESA, Den Europæiske Rumorganisation, men også den store nye Big Science-facilitet i Europa, ESS, som Søren Bang Korsholm fremhæver som særlig relevant for de danske virksomheder. ESS er under opbygning i Lund, og da Danmark er medvært sammen med Sverige, betaler de to lande for næsten halvdelen af forskningsfaciliteten, der kommer til at koste knap 14 milliarder kroner i anlægsfasen og cirka 1 milliard i årlig drift.
– Vi har vores eget Big Science-anlæg lige på den anden side af Sundet. Alene dét giver danske virksomheder gode chancer for at øge deres leverancer. Hvis man ser på et kort over forskningsfaciliteterne, så ligger mange af dem et pænt stykke væk fra Danmark – og der er væsentlig forskel på at levere til Lund og til Sydfrankrig, forklarer Søren Bang Korsholm.
Fra 12 til 250
BigScience.dk har arbejdet på at øge den danske andel af markedet siden 2010, fordi meget få danske virksomheder tidligere var involveret i opbygning af forskningsfaciliteterne. Den oprindelige tanke var at få afmystificeret forskningsdelen, så Danmark – oveni det vigtige forskningsoutput – også kunne få en større kommerciel udnyttelse af, at vi betaler flere hundrede millioner om året til Big Science-faciliteterne.
– Hvis vi spurgte en dansk virksomhed, om de kunne tænke sig at byde ind på en ordre for eksempel fra et fusionsenergianlæg som ITER, ville de svare; jamen vi ved ikke noget om plasmafysik. Der kunne vi så sige; jamen, det behøver du heller ikke, for de skal bruge et airconditionanlæg som dét, du lige har leveret til for eksempel Fields, beskriver Søren Bang Korsholm.
Samtidig retter BigScience.dk også deres indsats mod forskningsfaciliteterne ved at tale med dem om deres indkøbspolitik og være opdateret omkring kommende udbud, også før de bliver offentliggjort, så BigScience.dk kan komme med input. På den måde matcher de forskningsfaciliteternes udbud med danske virksomheders kompetencer.
Jeg tror ikke, at der i fremtiden vil blive bevilget penge fra dansk side til en ny forskningsfacilitet, med mindre der er en god businesscase for virksomhederne
Den opmærksomhed, BigScience.dk har fået skabt omkring branche, og det Big Science-netværk, de har fået opbygget, betyder at over 250 virksomheder har meldt sig ind i deres netværk, hvoraf godt 40 har aktive kontrakter.
– Da vi startede indsatsen var der 12 virksomheder, der bakkede op om os. Og der er selvfølgelig et stykke vej fra 12 til 250, siger Søren Bang Korsholm.
Han fortæller, at formidling om muligheder for Big Science kontrakter og afmystificeringen har været en vigtig indsats. Men BigScience.dk kan samtidig mærke, at dét, der virkelig rykker er, når andre virksomheder deler deres succeshistorier.
– Vi kan se, at der kommer gerne 2-3-4 indmeldinger i BigScience.dk’s netværk efter der har været en succeshistorie i medierne, fortæller Søren Bang Korsholm.
BigScience.dk drives af Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet og er delvist finansieret af Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Og Søren Bang Korsholm påpeger, at konferencen er blevet en realitet, fordi Styrelsen er villig til at løfte opgaven som vært. Det understøtter også Uddannelses- og Forskningsministeriets strategi om at styrke danske virksomheders salg til Big Science-faciliteterne.
Danmark har traditionelt været med i Big Science-faciliteterne for forskernes skyld, fordi man navnlig fra politisk side ønsker at styrke den offentlige forskning i Danmark. Men Big Science skulle også gerne betyde ’big business’, og derfor skal de 700 millioner kroner, Danmark betaler til faciliteterne i medlemskontingent, gerne komme igen.
– Jeg tror ikke, at der i fremtiden vil blive bevilget penge fra dansk side til en ny forskningsfacilitet, med mindre der er en god businesscase for virksomhederne, pointerer Søren Bang Korsholm.
Læs mere om konferencen her.
