Børn og unge spiser sundere

Lige siden midten af 1980’erne har man spurgt til danskernes madvaner for at få et indblik i, hvilken vej det går. Og generelt er det gået fremad med sundheden.

Sisse Fagt, der er seniorrådgiver på afdeling for risikovurdering og ernæring ved DTU fødevareinstituttet, har sammen med kollegaer netop lagt sidste hånd på en rapport om børn og unges madvaner fra 2000 til 2013.

– Det er gået nogenlunde den rigtige vej – børn og unge fra 4-17 år er blevet sundere. Når vi taler fuldkorn, er der i dag 6 gange så mange, der følger anbefalingerne i hele gruppen. Og hos børn fra 4-10 år ser vi også en stigning i indtaget af frugt og grønt.

Sisse Fagt, DTU, har været med til at undersøge børn og unges madvaner.

Når Sisse ikke giver en uforbeholden thumps-up skyldes det de unge.

– Når vi taler frugt og grønt, går det den gale vej for teenagere. Kun 1 ud af 20 unge lever efter hvad anbefalingerne, hvilket hun mener er bekymrende lave tal.

Hos de mindre børn er det 2 ud af 10, der får nok frugt.

Hvorfor går det sådan?

Når børnene generelt spiser sundere i dag end for 15 å siden er det primært forældrenes skyld:

– Der er et skel mellem de små og store. Indtil børnene er 10 år spiller forældrene en stor rolle. Børnene spiser mange måltider hjemme og det er de gode vaner i hjemmet, der bestemmer. Men når de bliver over 11 år, begynder de unge at få egne penge, spise mere usundt samtidig med de voksne spiller en mindre rolle. For eksempel er aldersgruppen 15-17 årige dem der spiser allermest.

De gode resultater mht. fuldkorn kan meget vel skyldes, der har kørt en kampagne for at få os til spise mere fuldkorn op gennem 00’erne. Det er den, vi ser slå igennem nu, mener hun:

– For at virke skal kampagner helst have et positivt budskab, altså noget vi bør gøre frem for noget vi skal lade være med, der skal være tilgængelighed af nye fødevarer, gerne en mærkningsordning som gør det sunde valg nemt at træffe, og et simpelt budskab.

Netop det har kampagnen for fuldkorn – og i øvrigt også kampagnen ”6 om dagen” som Sisse Fagt i slutningen af 1990erne var med til at lave.

Da de målte danskernes kostvaner nogle år efter ”6 om dagen”- kampagnen åbenbarede sig en overraskelse for sundhedsforskerne. Hele 100 gram ekstra frugt og grønt per dag ekstra havde kampagnen været med til at kaste i maverne på sultne danskere. Dengang var der tale om en 4 dobling af voksne danskere, der spiste nok frugt og grønt.

– Mange mener at kampagner ikke virker, men hvis budskabet er simpelt og der fx også arbejdes med tilgængelighed kan de godt have betydning, siger Sisse Fagt.

Stadig for meget

Kostrådene har ændret sig en del gennem tiden. I 1970’erne var de færre og simple og nævnte fx ikke rådet om at spare på sukkeret. Det kom først i 2005, da sodavand, slik og saftevand blev mere almindeligt. Netop det råd er der god grund til at holde fast i, når man ser på den nye undersøgelse af børn og unge. For selv om der ikke er sket en stigning i sukkerindtaget siden 2000, spiser hver 2 barn stadig for meget sukker:

– Ja der skal ses på vanerne i weekenden, for selv om indtaget af søde sager er faldet i hverdagene, så er det steget i weekenderne.

Men selv om sukkerindtaget ikke er faldet de sidste 15 år, er det stadig lavere i dag end før 2. verdenskrig, om end det kan være svært at sammenligne nutiden med en tid uden køleskab og fryser, hvor man konserverede med sukker. Generelt er danskerne i øvrigt blevet meget sundere sammenlignet med for 100 år siden. Ifølge en Phd rapport fra 2011 spiser vi ganske vist mere end tidligere, men også langt sundere, og for eksempel er mængden af indtaget fedt faldet siden 1950erne.

Fremtiden

På trods af det som Sisse Fagt selv kalder et lidt mudret resultat er hun ikke grundlæggende bekymret for, om de usunde unge trækker de dårlige sundhedsvaner med sig ind i voksenalderen

– …For så vender det igen. Det kan godt være at sundheden daler hos de unge og de 15-17 årige er de ivrigste hvad det angår fastfood og hopper en del måltider over, men det klinger af igen, når de bliver voksne.

Fra andre kostundersøgelser ved forskerne, at sundheden hvad angår fødevarer, er bølgeformet. Børn og voksne spiser sundere, mens unge har en ernæringsmæssig bølgedal.

Alligevel bør de unge nok ikke tage alle voksne som forbillede for sundhed, når de bliver ældre. En nylig rapport viste at andelen af voksne i Norden, der spiser usundt er steget fra 18 % i 2011 til 22% i 2014.