– Tidligere var det samfundets skyld, hvis man ikke kunne finde job – i dag er det din egen. Dagpengesystemets tilgang til de arbejdsløse er med til at understrege den individualiserede tilgang. Der lægges op til, at den arbejdsløse ”arbejder med sig selv”, sin personlighed og sit netværk for at finde et arbejde, fortæller ungdomsforsker og socialpsykolog Sabina fortæller hun til KU.
Gennem sin Ph.D. har hun undersøgt, hvordan vi tænker om arbejdsløshed – eller rettere sagt om de arbejdsløse. For de kritiske briller retter sig nemlig i stigende grad mod personerne bag de manglende stillinger. Eksempelvis er der sket voldsomme ændringer i dagpengereglerne siden 90’erne. Dengang var de arbejdsløse på mere eller mindre passiv forsørgelse, hvor de i dag skal motiveres og kvalificeres ud af deres situation gennem kurser og workshops. Men den strategi er helt forfejlet ifølge Sabina Pultz. Den ødelægger nemlig de arbejdsløses selvværd, helt imod hensigten.
Man kunne tro, at når flere og flere oplever perioder med arbejdsløshed, ville det medføre en normalisering eller en af-stigmatisering, simpelthen fordi det er blevet mere normalt, men det er ikke det billede, der tegner sig.
– Min forskning kortlægger et dagpengesystem, der baserer sig på mistænksomhed og kontrol, og som giver de arbejdsløse oplevelsen af meningsløshed og af ikke at føle sig værdigt behandlet. Det, at blive behandlet dårligt har jo nogle psykologiske konsekvenser, som er kontraproduktive i forhold til at skabe stærke, aktive jobsøgere, der kommer i meningsfuldt arbejde, og jeg håber, min forskning kan give politikere og embedsmænd, som beskæftiger sig med disse regler, større indsigt i, hvordan systemet virker på de mennesker, der rammes af reglerne, siger hun til KU.
Ifølge Sabina Pultz, føler mange dagpengemodtagere for eksempel, at de bliver mødt med meningsløse krav. Derfor arbejder de ledige ofte mod systemet ved en vis grad af kreativ bogføring over jobs, de har søgt. Hun forklarer videre, at en tredjedel af de arbejdsløse slet ikke betragter sig selv som ledige, men som freelancere, da der knytter sig langt mindre stigma til denne status. Særligt i de kreative brancher som journalistik, akademiske fag, kommunikation og grafisk design ser de arbejdsløse sig selv i et andet lys. Denne udvikling sker i takt med, at disse fag udbyder mindre og mindre fast arbejde.
… der tegner sig et meget negativ billede af de personer som mangler arbejde, fordi man tænker evnen til at få job som noget der omhandler personlige kvaliteter som motivation, charme og sociale kompetencer, snarere end objektive faglige færdigheder.
– Man kunne tro, at når flere og flere oplever perioder med arbejdsløshed, ville det medføre en normalisering eller en af-stigmatisering, simpelthen fordi det er blevet mere normalt, men det er ikke det billede, der tegner sig, fortæller hun til KU.
Hun fortæller, at der tegner sig et meget negativ billede af de personer som mangler arbejde, fordi man tænker evnen til at få job som noget der omhandler personlige kvaliteter som motivation, charme og sociale kompetencer, snarere end objektive faglige færdigheder. Det kan være problematisk for de arbejdsløses selvopfattelse.
-Det gør, at mange arbejdsløse bebrejder sig selv og kommer i tvivl om, hvorvidt at der er noget galt med dem som personer, og det betyder også, at når man ikke lykkes med at få et job, så oplever mange, at det både er en afvisning af deres faglige profil og en afvisning af dem som personer, fortæller Sabina Pultz til KU.
Hendes ph.d. som er offentliggjort i tidsskrifterne Health, Risk & Society, Culture & Psychology og Journal of Youth Studies, baserer sig på spørgeskemaundersøgelser blandt unge dagpengemodtagere, en kontrolundersøgelse med A-kasse medlemmer i arbejde og 39 dybdegående interviews og feltobservationer på et større A-kasse-kontor.
