I Asien eksploderer antallet af folk, der er nærsynede i en grad så det sydkoreanske flyvevåben har svært ved at finde egnede kandidater blandt de yngre årgange, hvor op mod 96% har svært ved at stille skarpt på de fjerne lysreklamer eller tempeltage.
På verdensplan tyder forskningsresultater på en syvdobling i antallet af nærsynede mellem år 2000 og år 2050, og mange taler om en decideret epidemi:
-De færreste ved, at nærsynethed er en verdensomspændende sygdom, som er i hastig vækst, og at den vil medføre store individuelle og samfundsøkonomiske udgifter, siger Kristian Lundberg, der er ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital til NyViden.
Op mod en ud af 5 er kan risikere at pådrage sig andre øjensygdomme eller blindhed på grund af deres nærsynethed.
Skyldes ikke mangel på fysisk aktivitet
I første omgang har forskerne imidlertid haft svært ved at finde årsagen til epidemien, og ingen ved præcist hvorfor stigningen er sker. Derfor har forskerne kastet fokus på nutidens langvarige tid ved en skærm og længere læsning – ligesom det faktum, at børnene dyrker mindre fysisk aktivitet i dag end tidligere har været under luppen.
Der er imidlertid ikke meget der tyder på, at manglen på fysisk aktivitet er synderen, konkluderer Kristian Lundberg efter en grundig gennemgang af mange af de internationale studier, der findes på området:
-På forhånd havde vi en forventning om, at flere af de børn der ikke var så aktive, ville udvikle nærsynethed sammenlignet med dem, der dyrkede mere motion. Men der var ingen sammenhæng.
Tanken har været, at den øgede blodgennemstrømning i øjet under fysisk aktivitet i børne- og ungdomsårene skulle afværge nærsynetheden. Men ved gennemgang af studierne, var der ikke samme effekt ved indendørs som ved udendørs aktivitet, på trods af at blodgennemstrømningen må være den samme, uanset hvor aktiviteten udøves.
Fulgte 300 børn over 6 år
Ud over at lave et metastudie har han og hans kollegaer på SDU fulgt mere end 300 børn over 6 år – fra de var 9 år til de var 15 år, i det første studie af sin art i verden. Forskerne undersøgte børnenes fysiske aktivitet blandt andet vha. skridtmålere og kunne ikke se nogen sammenhæng mellem fysiske udfoldelse og så tendensen til nærsynethed. I stedet kigger han et andet sted hen, når han skal pege på den udløsende faktor:
– Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt, fortæller Kristian Lundberg
Det er der gode forklaringer på. For det første udløser sollyset dopamin, der hæmmer væksten af øjet – og nærsynede er netop kendetegnede ved at have forstørrede øjne. Men ud over den biokemiske forklaring, er der også en mere ”mekanisk”. For når man er udenfor, så træner man øjet mere i at se langt, og den træning kan modvirke nærsynetheden. Og dermed kan vores tids ændrede adfærd måske bære skylden:
– Det stigende antal nærsynede skyldes tilsyneladende vores livsstil og kan forklares med, at børn opholder sig mere indendørs i forhold til tidligere, forklarer Kristian Lundberg til NyViden.
Kan selv gøre noget
Dermed er en gode nyhed, at vi selv kan gøre noget for at forebygge nutidens bratte stigning i nærsynethed. Sygdommen grundlægges i børne- og ungdomsårene, mens øjet vokser, så selv om vi ikke kan ændre på voksnes nærsyn, kan voksne hjælpe deres børn:
-Men til gengæld kan de være med til at mindske risikoen for, at deres børn ud vikler nærsynethed ved at sørge for, at de kommer udenfor.
Og 45 minutter om dagen burde være nok, mener Kristian Lundberg, hvis videnskabelige artikel man kan finde her .
Forsiden lige nu:
Knæk koden til sundhedsdata og sæt patentmaskinerne i gang
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Novo Nordisk Fonden peger på fire områder, som skal sikre vilkårene for life science økosystemet og den danske førerposition.
Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.
IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.
Seneste artikler:
Urtidsforsker modtager årslegat på 5 mio. kroner
Donald Canfield, professor i økologi og forskningsleder på Biologisk Institut, Syddansk Universitet, modtager Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning 2023 på 5 mio. kroner.
Robotter kan sætte fart på den bæredygtige omstilling i tre nøglesektorer
Robotteknologien buldrer frem og viser sig at være et bæredygtigt trumfkort i alle brancher. Fødevareproduktion og landbrug, affaldshåndtering og energi har særligt stort potentiale, som Teknologisk Institut guider os igennem.
Tænketank bag guide: OK til klimakreditter, men brug dem rigtigt
Tænketanken Frej peger på faldgruber og giver gode råd til ansvarlig brug af de omdiskuterede klimakreditter.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
