I Asien eksploderer antallet af folk, der er nærsynede i en grad så det sydkoreanske flyvevåben har svært ved at finde egnede kandidater blandt de yngre årgange, hvor op mod 96% har svært ved at stille skarpt på de fjerne lysreklamer eller tempeltage.
På verdensplan tyder forskningsresultater på en syvdobling i antallet af nærsynede mellem år 2000 og år 2050, og mange taler om en decideret epidemi:
-De færreste ved, at nærsynethed er en verdensomspændende sygdom, som er i hastig vækst, og at den vil medføre store individuelle og samfundsøkonomiske udgifter, siger Kristian Lundberg, der er ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital til NyViden.
Op mod en ud af 5 er kan risikere at pådrage sig andre øjensygdomme eller blindhed på grund af deres nærsynethed.
Skyldes ikke mangel på fysisk aktivitet
I første omgang har forskerne imidlertid haft svært ved at finde årsagen til epidemien, og ingen ved præcist hvorfor stigningen er sker. Derfor har forskerne kastet fokus på nutidens langvarige tid ved en skærm og længere læsning – ligesom det faktum, at børnene dyrker mindre fysisk aktivitet i dag end tidligere har været under luppen.
Der er imidlertid ikke meget der tyder på, at manglen på fysisk aktivitet er synderen, konkluderer Kristian Lundberg efter en grundig gennemgang af mange af de internationale studier, der findes på området:
-På forhånd havde vi en forventning om, at flere af de børn der ikke var så aktive, ville udvikle nærsynethed sammenlignet med dem, der dyrkede mere motion. Men der var ingen sammenhæng.
Tanken har været, at den øgede blodgennemstrømning i øjet under fysisk aktivitet i børne- og ungdomsårene skulle afværge nærsynetheden. Men ved gennemgang af studierne, var der ikke samme effekt ved indendørs som ved udendørs aktivitet, på trods af at blodgennemstrømningen må være den samme, uanset hvor aktiviteten udøves.
Fulgte 300 børn over 6 år
Ud over at lave et metastudie har han og hans kollegaer på SDU fulgt mere end 300 børn over 6 år – fra de var 9 år til de var 15 år, i det første studie af sin art i verden. Forskerne undersøgte børnenes fysiske aktivitet blandt andet vha. skridtmålere og kunne ikke se nogen sammenhæng mellem fysiske udfoldelse og så tendensen til nærsynethed. I stedet kigger han et andet sted hen, når han skal pege på den udløsende faktor:
– Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt, fortæller Kristian Lundberg
Det er der gode forklaringer på. For det første udløser sollyset dopamin, der hæmmer væksten af øjet – og nærsynede er netop kendetegnede ved at have forstørrede øjne. Men ud over den biokemiske forklaring, er der også en mere ”mekanisk”. For når man er udenfor, så træner man øjet mere i at se langt, og den træning kan modvirke nærsynetheden. Og dermed kan vores tids ændrede adfærd måske bære skylden:
– Det stigende antal nærsynede skyldes tilsyneladende vores livsstil og kan forklares med, at børn opholder sig mere indendørs i forhold til tidligere, forklarer Kristian Lundberg til NyViden.
Kan selv gøre noget
Dermed er en gode nyhed, at vi selv kan gøre noget for at forebygge nutidens bratte stigning i nærsynethed. Sygdommen grundlægges i børne- og ungdomsårene, mens øjet vokser, så selv om vi ikke kan ændre på voksnes nærsyn, kan voksne hjælpe deres børn:
-Men til gengæld kan de være med til at mindske risikoen for, at deres børn ud vikler nærsynethed ved at sørge for, at de kommer udenfor.
Og 45 minutter om dagen burde være nok, mener Kristian Lundberg, hvis videnskabelige artikel man kan finde her .
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.