Connect with us

Hi, what are you looking for?

Science ReportScience Report

Forside

Kan færre postdoc’er hjælpe dansk forskning

DFiR anbefaler flere lektorer og adjunkter og færre postdoc’er i dansk forskning

Foto: iStock

Den danske forskningsverden har gennem tiden haft forskellige former: En rombe i 80’erne, en pyramide fra begyndelsen af 90’erne og i de senere år har formen bevæget sig henimod et timeglas.

Antallet af ansatte har i den seneste årrække bevæget sig mod stadig flere ph.d.’ere og postdocs. I den anden ende af skalaen findes relativt voksende antal professorer, og der hvor timeglasset strammer ind, og pengene er færrest, er lektorerne.

Ansættelserne af lektorer på de danske universiteter er dog steget de seneste år. Men stigningen har ikke holdt trit med stigningen i professorer samt øgningen af ph.d- og postdocs-ansættelser i samme periode.

De unge forskere kæmper hårdere end nogensinde før for at få fodfæste i universitetssystemet, og stigningen i det tidlige stadie af ansættelsesspektret og mangel på stillinger i lektor- og adjunktkategorien er også en international tendens, som Nature tidligere har beskrevet.

Den uafhængige instans, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske råd, DFiR, der ligger under Uddannelses- og Forskningsministeriet, gjorde opmærksom på timeglas-fænomenet i den danske forskningsverden i deres rapport fra efteråret 2016.

Det er skadeligt for forskeren selv, men også for samfundet. Talentlaget kommer til at mangle, og det skader kontinuiteten

Ifølge formanden for DFiR, Jens Oddershede, skal problemet tages seriøst. Ellers risikerer vi at miste talentlaget i dansk forskning, og i yderste konsekvens en forskningsverden, der er skåret midt over:

– Det er skadeligt for forskeren selv, men også for samfundet. Talentlaget kommer til at mangle, og det skader kontinuiteten, fortæller Jens Oddershede. Han mener, at det er vigtigt at handle med rettidig omhu inden konsekvenserne manifesterer sig.

Ingen talenter
Grunden til, at dansk forskning har bevæget sig fra en rombe til et timeglas skyldes, at der i 90’erne blev satset på de såkaldte excellente forskere i toppen af spektret. Det var med til at få Danmark frem på den internationale forskningsscene, hvor vi befinder os i dag, så Jens Oddershede mener, det var en rigtig ting at gøre i den daværende situation.

Men balancen er ved at blive forskubbet: 

– Når man gerne vil internationalt frem, satser man meget på toppen. Og når man fodrer systemet i toppen, og i disse elitecentre ansætter de mange postdocs og få lektorer, fortæller Jens Oddershede om skævvridningen i den danske og internationale forskningsverden.

De områder, hvor vi ikke har eliteforskere, får ikke mulighed for at dyrke talentet. Ingen af os ved, hvilken vej det går – det er forskningens natur

Talenterne, der endnu ikke er etablerede, kan derfor have svært ved komme frem med deres eget forskningsområde, hvis de ikke er en del af en elitesatsning.

– De områder, hvor vi ikke har eliteforskere, får ikke mulighed for at dyrke talentet. Ingen af os ved, hvilken vej det går – det er forskningens natur. Man glemmer vækstlaget og de skæve tanker, som ikke er så højt på strå i dag, men kan blive det om få år, siger Jens Oddershede.

Samtidig understreger han dog, at det ikke skal bevæge sig tilbage til 80’ernes tilstande, hvor det var svært overhovedet at komme ind i forskningsverden. Han mener, vi skal finde den rette balance mellem alle trin i forskningsstigen.

To fonde har allerede reageret
DFiR anbefaler, at pengestrømmen øges til lektorer og adjunkter. Det betyder samtidig, at andre områder skal modtage færre midler:

– Det kunne være nogle af de løst ansatte, postdocs eksempelvis. Det er den gruppe, der vokser mest for tiden, fortæller Jens Oddershede om, hvordan han mener, balancen i den danske forskningsverden kan genoprettes med rettidig omhu.

Anbefalingen er både til universiteterne, de private fonde og de statslige støtteordninger. Universiteterne skal blive mere opmærksomme på at ansætte adjunkter og begyndende lektorstillinger, og dermed at fjerne det hidtidige fokus på top-stillingerne.

De to store private fonde, der hvert år deler millioner af kroner ud til den danske forskningsverden, Carlsbergfondet og Novo Nordisk Fonden, har begge allerede i 2017 givet flere penge til midterlaget i den danske forskningsverden på baggrund af de nye anbefalinger.

Jens Odderhede ser også frem til Forsknings- og Innovationspolitisk strategi, som kommer fra ministeriet i løbet af december. Her håber han på, at de også har taget højde for den potentielle skævvridning i deres visioner for dansk forskning for 2018.

Det frie forskningsråd har desuden modtaget flere midler end tidligere i årets forlig om forskningsreserven, som Jens Oddershede også ser som en mulighed for at genoprette balancen:

– Man kan fortolke de ekstra midler til det Frie Forskningsråd, som at der også kommer flere midler til talentlaget derfra, siger han.

Forsiden lige nu:

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter

Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Seneste artikler:

Robothænder med følelser

Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu. 

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.