En ny rapport, der ser tilbage på forskningsåret 2017 blev for nylig udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den viser, at det enten står i stampe, eller ligefrem går den forkerte vej med virksomheders vilje til at putte penge i samarbejde med landets universiteter. Og det er ellers nødvendigt for at skabe den forskning, der er påkrævet for landet:
– Det er ærgerligt, for det er uden tvivl samarbejdet mellem universiteter og virksomheder, der er den korteste vej til, at forskningen kommer ud og gør nytte i samfundet, siger underdirektør i Dansk Industri, Charlotte Rønhof.
Ifølge rapporten blev der i 2016 indgået 753 forskningssamarbejdsaftaler mellem offentlige institutioner og private virksomheder, hvor der også var medfinansiering fra offentlige fonde eller forskningsråd. Det var et fald på 4. pct. i forhold til året før. Og set på den lange bane er antallet af den type samarbejdsaftaler faldet med 14 pct. siden 2010.
Teknisk forskning, tak
Innovationsfonden er et af de steder man ofte kigger hen, når der skal etableres et samarbejde med universiteterne. Men her er ikke meget opmuntring at hente. Således er bevillingerne i samme periode faldet med ca. 40 pct. Således fik fonden i 2010 tilført 2,1 mia. kr. mod 1,25 i 2017.
Innovationsfonden er det vigtigste værktøj, vi har, til at binde både små og store virksomheder sammen med universiteterne
– Innovationsfonden er det vigtigste værktøj, vi har, til at binde både små og store virksomheder sammen med universiteterne, siger Charlotte Rønhof og fortsætter
– Det er i særlig grad innovationsfonden, man kigger til, når man vil samarbejde med universiteterne. Den støtter sammen med UDP’erne (offentlige udviklings- og demonstrationsprogrammer, red.) også i høj grad teknisk forskning, siger Charlotte Rønhof.
Årsagen til faldet er dog ikke udelukkende at finde i lavere råderum i Innovationsfonden.
– Det er måske banalt, men der skal også være noget at samarbejde om. Når jeg siger det sådan, er det fordi, vi gennem en årrække har spurgt virksomhederne om, hvilken type forskning de har brug for. Og det, de især peger på, er behovet for mere teknisk forskning. Det står jo bare i skærende kontrast til investeringen i teknisk forskning sammenholdt f.eks. med Sverige og Tyskland, siger hun.
Ser man på, hvilke områder der får mest støtte ud af BNP, er det heller ikke teknisk forskning, der ligger i top. Det gør sundhedsvidenskabelig forskning med 0,40 pct., hvilket er markant bedre end OECD-gennemsnittet på 0,14. Teknisk forskning får 0,16 pct. af BNP, svarende til OECD-gennemsnittet.
Bedre nyt er, at direkte samarbejde mellem virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner, uden involvering af offentlige fonde, er uændret i forhold til 2015. Og går man tilbage til 2010 er antallet af den slags aftaler steget med 48 pct. til 2.780.
Skattefradrag på vej
En måde at imødegå den uheldige udvikling, hvor virksomheder holder på pengene, er at gøre det mere attraktivt at investere. I efteråret kom regeringen med en vækstpakke, hvor en del var et øget skattefradrag til virksomheder, som investerer i forskning og innovation. Heri fremgår det, at virksomheder skal kunne trække 110 pct. af det investerede beløb fra i skat, når loven er fuldt indfaset i 2026.
Vil det betyde flere samarbejdsaftaler mellem universiteter og virksomheder?
– Det kan man jo håbe. Fradraget er indført, fordi man vil løfte private investeringer. Det kan både betyde forskning i virksomhederne eller i samarbejde med det offentlige, slutter Charlotte Rønhof.
I dag bliver der afholdt debat i folketingssalen blandt andet om den nylige rapport, fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der ser tilbage på forskningsåret 2017, hvor det fremgår at der er færre private samarbejder.
