I 12 tankevækkende filmarrangementer kombinerer festivalen DOCS & TALKS – Film- og Forskningsdage dokumentarfilm med forskningsformidling og debat. Det sker i samarbejde med Cinemateket i København, hvor debatpaneler blandt andet bestående af forskere fra DIIS og andre internationalt anerkendte forskningsinstitutioner vil diskutere og perspektivere filmenes temaer.
– Vi lavede det for første gang sidste år og havde stor deltagelse og glæde over arrangementerne, fortæller direktør i DIIS Kristian Fischer. Han tilføjer, at festivalen også kommer til biografen Øst for Paradis i Aarhus den 27. februar.
Tanken med festivalen, der forløber frem til den 25. februar i København, er at formidle viden på en anderledes måde ved at bringe forskning ud af universiteterne og ind i en biografkontekst.
– Ideen er at bygge bro mellem forskning og film, der sætter fokus på globale politiske spørgsmål, for at tiltrække et bredt publikum. Derfor er forskningsdelen heller ikke tungt formidlet, forklarer Sine Plambech, som er forsker og antropolog hos DIIS.
Valget af dokumentarfilm hænger både sammen med, hvad der er aktuelt i den globale verden og hvilke store forskningsprojekter, der er i gang hos DIIS. I den forlængelse samarbejder DIIS med kuratorer ved Forum for Film og Formidling, der finder de rette dokumentarfilm til at matche forskningen. For det er vigtigt, at nogle af filmene er premierefilm og af høj produktionsmæssig kvalitet, for at de taler til et bredt publikum, fortæller Sine Plambech.
Festivalen åbnede med en danmarkspremiere på dokumentaren The Road, der giver et kritisk indblik i tilblivelsen af Xu-Huai Highway i Hunan-provinsen i Kina. Efter filmen diskuterede seniorforsker Yang Jiang og Luke Patey fra DIIS sammen med Jun Lio, lektor på Københavns Universitet, de økonomiske, udviklingsmæssige og sociale muligheder og udfordringer i Kinas infrastrukturprojekter.
På programmet er også blandt andet dokumentarer om Trump, højrefløjens fremgang i Europa, russisk nationalisme, migration, den kurdiske kamp for uafhængighed og Myanmar-konflikten.
Konceptet er sådan, at man først ser en film, som bliver efterfulgt af en diskussion i omkring 45 minutter, hvor forskere bliver bedt om at reflektere over koblingen mellem filmens tema og deres forskning.
– Hovedambitionen er at bruge filmene som en måde at få publikum ind i salen og opleve, at forskning er relevant for dem og for de store globale spørgsmål, fortæller Sine Plambech.
Det kræver, at forskerne formidler deres viden på en anden måde end i auditoriet, så forskningen netop bliver tilgængelig og nærværende for et bredt publikum.
– Det er ikke nødvendigt, at publikum har noget forudgående kendskab til temaet; man kommer ind og ser filmen, som så er en nøgle til at åbne en diskussion, hvor forskerne er virkelig dygtige til at byde ind, fortæller Sine Plambech.
Hun påpeger desuden, at det er ”virkelig interessant at mærke”, hvor engageret publikum er.
– I en tid, hvor vi diskuterer fake news og at alting går så hurtigt, møder vi et publikum, der virkelig gerne vil tage sig tid. Folk afsætter omkring 2,5 time til et emne, hvor der er tid til at fordybe sig og få en grundig viden om den aktuelle forskning, siger Sine Plambech.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.