– Elektrochokbehandling (ECT) er en ekstremt effektiv behandling af flere psykiske lidelser, men nogle patienter er så bange for behandlingen, at den ikke kommer i brug. I psykiatrien har vi haft en klar fornemmelse af, at denne frygt er ubegrundet, men vi har manglet en stor undersøgelse af emnet. Derfor har vi lavet en systematisk gennemgang af de videnskabelige studier, der indeholder information om såkaldt ECT-relaterede dødsfald – det vil sige dødsfald, hvor ECT med overvejende sandsynlighed, har været dødsårsagen, forklarer Søren Dinesen Østergaard, som er læge, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin til Aarhus Universitet.
Han har netop publiceret en artikel i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica, som har kigget på 766.180 behandlinger i 32 forskellige lande. Undersøgelsen gør op, at der kun finder 2,1 dødsfald per 100.000 behandlinger sted. Til sammenligning er risikoen for at dø i en operation i fuld bedøvelse ifølge Aarhus Universitet 3,4 per 100.000 operationer.
– Det er en forsvindende lille risiko særligt, når man tager i betragtning, at mange patienter, der får ECT er ældre mennesker med både svære psykiske og fysiske lidelser, siger Søren Dinesen Østergaard, som mener, at mange selvmord ville kunne undgås med ECT.
Han forklarer, at skræmmebillederne fra elektrochok på film ikke har meget med virkeligheden at gøre. Tværtimod, forklarer han, er behandlingen utroligt effektiv imod sygdomme som svær psykose, mani og depression.
– Typisk ser man forandringen i både patienternes blik, mimik og soigneringsgrad. Den ene dag kan de ikke spise eller tage et bad, fordi de er ekstremt syge, og så efter et par uger sidder de pludselig nyvaskede foran én med løftet pande og en helt anden intensitet i blikket. Det gør et stort indtryk på én.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-lektor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.