– Elektrochokbehandling (ECT) er en ekstremt effektiv behandling af flere psykiske lidelser, men nogle patienter er så bange for behandlingen, at den ikke kommer i brug. I psykiatrien har vi haft en klar fornemmelse af, at denne frygt er ubegrundet, men vi har manglet en stor undersøgelse af emnet. Derfor har vi lavet en systematisk gennemgang af de videnskabelige studier, der indeholder information om såkaldt ECT-relaterede dødsfald – det vil sige dødsfald, hvor ECT med overvejende sandsynlighed, har været dødsårsagen, forklarer Søren Dinesen Østergaard, som er læge, ph.d. og lektor ved Institut for Klinisk Medicin til Aarhus Universitet.
Han har netop publiceret en artikel i tidsskriftet Acta Psychiatrica Scandinavica, som har kigget på 766.180 behandlinger i 32 forskellige lande. Undersøgelsen gør op, at der kun finder 2,1 dødsfald per 100.000 behandlinger sted. Til sammenligning er risikoen for at dø i en operation i fuld bedøvelse ifølge Aarhus Universitet 3,4 per 100.000 operationer.
– Det er en forsvindende lille risiko særligt, når man tager i betragtning, at mange patienter, der får ECT er ældre mennesker med både svære psykiske og fysiske lidelser, siger Søren Dinesen Østergaard, som mener, at mange selvmord ville kunne undgås med ECT.
Han forklarer, at skræmmebillederne fra elektrochok på film ikke har meget med virkeligheden at gøre. Tværtimod, forklarer han, er behandlingen utroligt effektiv imod sygdomme som svær psykose, mani og depression.
– Typisk ser man forandringen i både patienternes blik, mimik og soigneringsgrad. Den ene dag kan de ikke spise eller tage et bad, fordi de er ekstremt syge, og så efter et par uger sidder de pludselig nyvaskede foran én med løftet pande og en helt anden intensitet i blikket. Det gør et stort indtryk på én.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.