I udgangen af 2020 har EU’s enorme forsknings- og innovationsrammeprogram, Horizon 2020, levet sit syv år lange liv, og før forhandlingerne om det næste EU-rammeprogram overhovedet er gået igang, har Uddannelses- og Forskningsministeriet sendt et syv sider langt forslag til, hvad Kommissionen bør lægge vægt på i udarbejdelsen af sit forslag, og hvad der bør være i fokus i de efterfølgende forhandlinger.
I papiret er der ti overordnede punkter, der alle er udarbejdet med henblik på at sikre EU sin status som forskningsstormagt og dermed den globale konkurrenceevne.
Forslag, der ifølge Maria Ulff-Møller, chefkonsulent i Styrelsen for Forskning og Uddannelse, er vigtige i forhold til at imødegå de store samfundsmæssige udfordringer, som EU står over for, samt at gøre os gældende i den globale konkurrence.
Danmarks ti ønsker:
Kilde: Positionspapiret fra Uddannelses- og Forskningsministeriet |
555 millioner euro til Danmark
Med et budget på mere end 75 milliarder Euro er Horizon 2020 det største EU-forsknings- og innovationsrammeprogram, der nogensinde har eksisteret. Siden 2014 har virksomheder, universiteter, kommuner og andre kunne søge midler gennem rammeprogrammet.
Europa-kommissionens opgørelse fra marts 2017 viser, at Danmark siden 2014 har modtaget 555 millioner euro fra Horizon 2020. Det svarer til 2,45 procent af de midler, der indtil videre er blevet blevet uddelt fra rammeprogrammet.
Der er forskellige programmer under Horizon 2020, som er inddelt i tre søjler. Den søjle, der har det største budget, og som Danmark modtager flest midler under, er Samfundsudfordringer. Her fokuseres på projekter, der blandt andet skal fremme fødevaresikkerhed og bæredygtig landbrug, forbedre sundhed og levestandard for EU-borgere, skabe et konkurrencedygtigt energisystem, forbedre klimaindsatsten og skabe en bedre beskyttelse mod trusler som for eksempel digitale trusler og terrorisme.
I sine anbefalinger nævner Uddannelses- og Forskningsministeriet også håndteringen af samfundsmæssige udfordringer som en hjørnesten i det kommende rammeprogram, og kommer med forslag til, hvordan denne del af programmet kan gøres endnu mere tydelig ved formulering af nogle klare missioner. Det bliver også understreget, at rammeprogrammet fortsat bør være civilt, og at et kommende europæisk forsvarsforskningsprogram, bør holdes adskilt fra rammeprogrammet for forskning og innovation, fordi de to programmer er af helt forskellig karakter med forskelligt overordnet fokus og formål.
Masser plads til forbedringer
Det er vigtigt for Danmark, at et nyt rammeprogram støtter de allerbedste projekter og dermed fortsat baseres på det såkaldte ”excellenceprincip”. En anden vigtig dansk prioritet er, at uddannelse, forskning og innovation i højere grad tænkes sammen for at få skabt den næste generation af fremragende forskere og entreprenører og for at sikre optimal brug af ny viden. Samtidig skal rammeprogrammet bidrage til at adressere EU’s såkaldte ”innovationsudfordring” – at de gode forskningsresultater i Europa ikke i tilstrækkelig grad omsættes til innovative produkter og tjenester og skaber nye markeder. Endelig skal det næste rammeprogram være lettere at forstå, lettere at bruge og lettere at administrere.
Selvom Horizon 2020 er mere simpelt og tilgængeligt end sine forgængere, er der stadig er plads til forbedringer, understreger Maria Ulff-Møller:
– Der har været rigtig gode tiltag i Horizon, men man kan nok godt blive endnu bedre og gøre det endnu nemmere for ansøgere at få et overblik over, hvilke muligheder man har. Fra dansk side mener vi, at det skal være så let som overhovedet muligt for forskere og virksomheder at søge om midler fra rammeprogrammet og at deltage i projekter. Forskeres tid skal bruges på at forske, siger Maria Ulff-Møller og henviser til den omfattende afrapportering, som forskeren skal sende til Kommissionen.
Et andet fokus i anbefalingerne er, at den såkaldte innovationsudfordring i EU skal løses – man skal blive bedre til at omsætte den gode forskning til innovative læsninger. Uddannelses- og Forskningsministeriet fremhæver videnscirkulation og innovationsinstrumenter, der er enkle, brugervenlige og fleksible, som en mulig løsning på denne udfordring.
Danmark håber på indflydelse
Ved at sende sine anbefalingerne til Kommissionen har Danmark på et tidligt tidspunkt vist en interesse i forhandlingerne om det næste europæiske rammeprogram for forskning og innovation, som skal afløse Horizon 2020, når det udløber. Grunden til, at Regeringen er så tidligt på banen med forslag til forbedringer, er simpel, forklarer Maria Ulff-Møller.
– Vi kommer med vores indspil allerede nu, fordi vi håber på, at vores ideer vil blive taget i betragtning, inden Kommissionen fremlægger sit forslag. Der er jo ingen grund til at vente, til forhandlingerne er i gang, siger Maria Ulff-Møller og understreger, at Danmark selvfølgelig også kommer på banen, når kommissionen har fremlagt et reelt forslag, og de egentlige forhandlinger går i gang. Det regner man med kommer til at ske tidligst i efteråret 2018, hvorefter det vil tage halvandet til to år at forhandle et færdigt rammeprogram som efter planen træder i kraft i 2021.
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdens største hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
