Forskere fra godt 200 tyske forskningsinstitutioner imødeså med spænding årsskiftet. Ville de stadig kunne læse de videnskabelige artikler, når året blev 2018 – og dermed fortsat have adgang til en essentiel ressource i deres virke?
Svaret var ja – i hvert fald i første omgang. På trods af Forlaget Elseviers trusler om det modsatte, var der stadig hul igennem til de godt 2500 journaler Elsevier huser under sit forlagstag.
Bitter strid
Med den fortsatte adgang til tidsskrifter har sammenslutningen af tyske forskningsinstitutioner vundet første træfning i striden om at få sænket priserne på tidsskriftsartikler. Det er i en meget stor parentes bemærket en industri med et marked på omkring 150 mia. kr årligt – eller cirka på linie med filmindustrien – og et afkast i 2010 på 36%.
Kritikken af forlagenes grådighed har været tiltagende gennem de sidste 10 år. Blandt de mest hårdtslående argumenter er, hvorfor det skulle være rimeligt at tjene store summer på forskning og viden betalt af skatteydere og fonde. I både Finland, Holland og UK har der været endog meget dybe panderynker over måden systemet er skruet sammen på.
Men selv om første tyske træfning blev vundet af forskningsinstitutionerne, er det ikke en endegyldig sejr endnu. Hele 2017 har fronterne været trukket stadigt skarpere op, og indtil midten af december var forhandlingerne fortsat igang. Og de er ikke slut endnu, skriver en af hovedkræfterne bag den tyske konflikt, Frank Scholze til Science Report:
-De uformelle forhandlinger fortsætter. Men Elsevier er fortsat ikke villige til at diskutere en reel publicerings- og adgangsaftale.
Målet for de tyske forskere er at opnå en aftale, hvor alle publikationer lavet med afsæt i forskning bedrevet med relation til en tysk institution, skal være tilgængeligt for alle til at læse og dele.
Elsevier fokuserer på fremtiden
Fra Elsevier fokuserer de på fremtiden frem for konflikten, og har givet forskerne adgang, frem til der foreligger en aftale:
-De institutioner hvor adgangen til de videnskabelige tidsskrifter udløb til nytår, har fået information om at vi opretholder adgangen, mens vi arbejder på en fremtidig løsning, siger Harald Boersma, der er talsmand for Elsevier til Nature
-Vi fortsætter samtalerne i første kvartal af 2018 for at finde en accessløsning både for 2018 og længere frem.
Forskerne har overtaget
Men de tyske forskere vil måske slet ikke have en betalt aftale:
-De fleste artikler er nu gratis tilgængelige et eller andet sted på Internettet. Vores forhandlingsposition er stærk, og måske vil vi slet ikke have eller behøve en betalt fortsættelse af gamle kontakter, siger en anden af de tyske forhandlere, Günter Ziegler.
Sagen kan ende med at få kæmpe konsekvenser for Elsevier. Hvis forlaget taber til de tyske forskere, vil der ikke gå længe før andre lande vil følge efter med krav om tilsvarende aftale. Og det kan blive endog meget dyrt for hele den videnskabelige forlagsbranche. For hvis Elsevier – som er en af markedet største, må bøje sig, vil andre videnskabelige forlag formentlig være nødt til at følge trop.
I Danmark bruger vi flere hundrede millioner hvert år på at sikre forskerne adgang til forskningsartikler. Den danske målsætning er at 80% af alle artikler skal være ”grøn” open acces i år 2017, altså frit tilgængelig. En målsætninger Danmark halter langt efter – i 2015 var kun 23% grøn open acces.
Forsiden lige nu:

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.

AI og kunstigt væv kan overvåge vores sundhed og sætte turbo på behandling indefra
FREMTIDENS AI. Forskningsfeltet cyberorganik integrerer AI med bioimplantater, avancerede proteser og hjerneteknologi . Det åbner nye døre og dilemmaer for forskere og sundhedsvæsnet, mener DTU-professor Alireza Dolatshahi-Pirouz.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.