Forskere fra godt 200 tyske forskningsinstitutioner imødeså med spænding årsskiftet. Ville de stadig kunne læse de videnskabelige artikler, når året blev 2018 – og dermed fortsat have adgang til en essentiel ressource i deres virke?
Svaret var ja – i hvert fald i første omgang. På trods af Forlaget Elseviers trusler om det modsatte, var der stadig hul igennem til de godt 2500 journaler Elsevier huser under sit forlagstag.
Bitter strid
Med den fortsatte adgang til tidsskrifter har sammenslutningen af tyske forskningsinstitutioner vundet første træfning i striden om at få sænket priserne på tidsskriftsartikler. Det er i en meget stor parentes bemærket en industri med et marked på omkring 150 mia. kr årligt – eller cirka på linie med filmindustrien – og et afkast i 2010 på 36%.
Kritikken af forlagenes grådighed har været tiltagende gennem de sidste 10 år. Blandt de mest hårdtslående argumenter er, hvorfor det skulle være rimeligt at tjene store summer på forskning og viden betalt af skatteydere og fonde. I både Finland, Holland og UK har der været endog meget dybe panderynker over måden systemet er skruet sammen på.
Men selv om første tyske træfning blev vundet af forskningsinstitutionerne, er det ikke en endegyldig sejr endnu. Hele 2017 har fronterne været trukket stadigt skarpere op, og indtil midten af december var forhandlingerne fortsat igang. Og de er ikke slut endnu, skriver en af hovedkræfterne bag den tyske konflikt, Frank Scholze til Science Report:
-De uformelle forhandlinger fortsætter. Men Elsevier er fortsat ikke villige til at diskutere en reel publicerings- og adgangsaftale.
Målet for de tyske forskere er at opnå en aftale, hvor alle publikationer lavet med afsæt i forskning bedrevet med relation til en tysk institution, skal være tilgængeligt for alle til at læse og dele.
Elsevier fokuserer på fremtiden
Fra Elsevier fokuserer de på fremtiden frem for konflikten, og har givet forskerne adgang, frem til der foreligger en aftale:
-De institutioner hvor adgangen til de videnskabelige tidsskrifter udløb til nytår, har fået information om at vi opretholder adgangen, mens vi arbejder på en fremtidig løsning, siger Harald Boersma, der er talsmand for Elsevier til Nature
-Vi fortsætter samtalerne i første kvartal af 2018 for at finde en accessløsning både for 2018 og længere frem.
Forskerne har overtaget
Men de tyske forskere vil måske slet ikke have en betalt aftale:
-De fleste artikler er nu gratis tilgængelige et eller andet sted på Internettet. Vores forhandlingsposition er stærk, og måske vil vi slet ikke have eller behøve en betalt fortsættelse af gamle kontakter, siger en anden af de tyske forhandlere, Günter Ziegler.
Sagen kan ende med at få kæmpe konsekvenser for Elsevier. Hvis forlaget taber til de tyske forskere, vil der ikke gå længe før andre lande vil følge efter med krav om tilsvarende aftale. Og det kan blive endog meget dyrt for hele den videnskabelige forlagsbranche. For hvis Elsevier – som er en af markedet største, må bøje sig, vil andre videnskabelige forlag formentlig være nødt til at følge trop.
I Danmark bruger vi flere hundrede millioner hvert år på at sikre forskerne adgang til forskningsartikler. Den danske målsætning er at 80% af alle artikler skal være ”grøn” open acces i år 2017, altså frit tilgængelig. En målsætninger Danmark halter langt efter – i 2015 var kun 23% grøn open acces.
Forsiden lige nu:

Spionagetruslen mod dansk forskning er markant og kompleks
Danmark er verdensførende på en række områder, og det øger spionagetruslen mod dansk forskning, fortæller Anders Henriksen, chef for kontraspionage hos PET.

Forskeres muligheder for at deltage i den offentlige debat skal undersøges
Professor Jacob Dahl Rendtorff fra Roskilde Universitet har modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond til at undersøge forskerens rolle i samfundet set i lyset af den seneste tids debat om forskningsfrihed.

KU-forsker vil bygge matematisk model der skal stoppe pandemier
Professor Samir Bhatt fra Københavns Universitet har fået The Schmidt Science Polymaths Award, så han kan forfølge sin ambition om at bygge en matematisk model der skal stoppe pandemier.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.