I tusindvis af år har mennesker manipuleret afgrøders gener på klassisk landmandsvis. Vi vælger de mest smagsfulde, udbytterige og stærkeste afgrøder at avle på. Langsomt men sikkert er korn og planter blevet stærkere og stærkere generation for generation.
Siden slutningen af 90’erne har det været muligt at genmodificere (GMO) afgrøder. Dvs. at modificere afgrødernes gener gennem direkte manipulation. Men hvor traditionel forædling er fuldt lovligt, er der en stram lovgivning, når det kommer til de genmodificerede afgrøder. For eksempel skal man i EU søge om tilladelse for at gøre brug af GMO.
Det store spørgsmål er så om, den nye genteknologi CRISPR skal betragtes som GMO eller lovlig mutation. Det er der mange firmaer, som gerne have svar på. Et af dem er den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.
– For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet CRISPR/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange, forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division, det skriver Ingeniøren.
Efter en retssag i Frankrig, hvor det blev klart, at EU-lovgivningen er uklar på området, går en EU-kommission nu gang med at undersøge spørgsmålet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i den forbindelse nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af forskere fra universiteter og repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. De skal sammen forsøge at fastlægge Danmarks holdning til brugen af CRISPR-teknologi i landbrug.
Det glæder chefen i DLF, at der nu kommer fokus på den manglende lovgivning.
– Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip, siger han til Ingeniøren.
Den nye arbejdsgruppe kommer til at rumme medlemmer fra:
|
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.