I tusindvis af år har mennesker manipuleret afgrøders gener på klassisk landmandsvis. Vi vælger de mest smagsfulde, udbytterige og stærkeste afgrøder at avle på. Langsomt men sikkert er korn og planter blevet stærkere og stærkere generation for generation.
Siden slutningen af 90’erne har det været muligt at genmodificere (GMO) afgrøder. Dvs. at modificere afgrødernes gener gennem direkte manipulation. Men hvor traditionel forædling er fuldt lovligt, er der en stram lovgivning, når det kommer til de genmodificerede afgrøder. For eksempel skal man i EU søge om tilladelse for at gøre brug af GMO.
Det store spørgsmål er så om, den nye genteknologi CRISPR skal betragtes som GMO eller lovlig mutation. Det er der mange firmaer, som gerne have svar på. Et af dem er den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.
– For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet CRISPR/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange, forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division, det skriver Ingeniøren.
Efter en retssag i Frankrig, hvor det blev klart, at EU-lovgivningen er uklar på området, går en EU-kommission nu gang med at undersøge spørgsmålet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i den forbindelse nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af forskere fra universiteter og repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. De skal sammen forsøge at fastlægge Danmarks holdning til brugen af CRISPR-teknologi i landbrug.
Det glæder chefen i DLF, at der nu kommer fokus på den manglende lovgivning.
– Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip, siger han til Ingeniøren.
Den nye arbejdsgruppe kommer til at rumme medlemmer fra:
|
Forsiden lige nu:

Aarhus Universitet lander banebrydende samarbejdsaftaler om arbejdskraft og iværksætteri
Aarhus Universitet har i denne uge underskrevet samarbejdsaftaler med Ikast-Brande kommune og Samsø kommune. Aftalerne skal styrke indsatserne inden for arbejdskraft, iværksætteri, klima, bæredygtighed og socialøkonomi.

Novo Nordisk Fonden uddeler 10 mio. kr. til ukrainske forskere
Novo Nordisk Fonden har givet 10 mio. kr. til stipendieprogrammer, der gør det muligt for ukrainske forskere at få ansættelse ved en forskningsinstitution i Polen eller Danmark. Foto: Novo Nordisk Fonden.

Aarhus Universitet åbner et center for plastikforskning
Verdenshavene fyldes med plastik, og det globale samfund kan ikke følge med produktionen og nedbryde den store mængde, der produceres hvert år. Det vil Aarhus Universitet og professor Daniel Otzen nu gøre noget ved.
Seneste artikler:

Kunsten at huske, vi ser på verden med forskellige briller
Tre bøger har spillet en særlig rolle for lektor og forsker, Lone Koefoed Hansen. To bøger om menneskets forhold til teknologien og en tredje, som påminder os om altid at have andres perspektiver for øje.

Finn Foton skal lære børn – og deres forældre – om naturvidenskaben
Ny børnebog skal inspirere hele familien til at snakke om kvantefysik og andre avancerede naturvidenskabelige emner.

Danmarks grønne godfather: – Når det gælder forskning, er det piskende nødvendigt, at vi får toptrimmet systemet
På centrale teknologier står vi stærkt i Danmark og potentialerne er store. Men vi skal oppe os i fremtiden, lyder det fra Anders Eldrup.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.