I tusindvis af år har mennesker manipuleret afgrøders gener på klassisk landmandsvis. Vi vælger de mest smagsfulde, udbytterige og stærkeste afgrøder at avle på. Langsomt men sikkert er korn og planter blevet stærkere og stærkere generation for generation.
Siden slutningen af 90’erne har det været muligt at genmodificere (GMO) afgrøder. Dvs. at modificere afgrødernes gener gennem direkte manipulation. Men hvor traditionel forædling er fuldt lovligt, er der en stram lovgivning, når det kommer til de genmodificerede afgrøder. For eksempel skal man i EU søge om tilladelse for at gøre brug af GMO.
Det store spørgsmål er så om, den nye genteknologi CRISPR skal betragtes som GMO eller lovlig mutation. Det er der mange firmaer, som gerne have svar på. Et af dem er den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.
– For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet CRISPR/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange, forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division, det skriver Ingeniøren.
Efter en retssag i Frankrig, hvor det blev klart, at EU-lovgivningen er uklar på området, går en EU-kommission nu gang med at undersøge spørgsmålet.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i den forbindelse nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af forskere fra universiteter og repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. De skal sammen forsøge at fastlægge Danmarks holdning til brugen af CRISPR-teknologi i landbrug.
Det glæder chefen i DLF, at der nu kommer fokus på den manglende lovgivning.
– Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip, siger han til Ingeniøren.
Den nye arbejdsgruppe kommer til at rumme medlemmer fra:
|
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.