EU sætter genteknologi på dagsordenen

I tusindvis af år har mennesker manipuleret afgrøders gener på klassisk landmandsvis. Vi vælger de mest smagsfulde, udbytterige og stærkeste afgrøder at avle på. Langsomt men sikkert er korn og planter blevet stærkere og stærkere generation for generation.

Siden slutningen af 90’erne har det været muligt at genmodificere (GMO) afgrøder. Dvs. at modificere afgrødernes gener gennem direkte manipulation. Men hvor traditionel forædling er fuldt lovligt, er der en stram lovgivning, når det kommer til de genmodificerede afgrøder. For eksempel skal man i EU søge om tilladelse for at gøre brug af GMO.

Det store spørgsmål er så om, den nye genteknologi CRISPR skal betragtes som GMO eller lovlig mutation. Det er der mange firmaer, som gerne have svar på. Et af dem er den verdensomspændende danske frøkoncern DLF.

–  For cirka fem år siden blev EU-Kommissionen bedt om at tage stilling til blandt andet CRISPR/Cas9-teknologien, men beslutningen er blevet udskudt mange gange, forklarer Christian Sig Jensen, chef for Biotek- og Plæneforskning i DLF Research Division, det skriver Ingeniøren.

Efter en retssag i Frankrig, hvor det blev klart, at EU-lovgivningen er uklar på området, går en EU-kommission nu gang med at undersøge spørgsmålet.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har i den forbindelse nedsat en dansk arbejdsgruppe bestående af forskere fra universiteter og repræsentanter fra brancheorganisationer og grønne organisationer. De skal sammen forsøge at fastlægge Danmarks holdning til brugen af CRISPR-teknologi i landbrug.

Det glæder chefen i DLF, at der nu kommer fokus på den manglende lovgivning.

– Vi skal i EU derhen, hvor spørgsmålet om GMO bliver afgjort på, hvad planten indeholder, og ikke på, hvordan den er lavet. Mange af de spørgsmål og definitioner, den nuværende lovgivning indeholder, har hverken relevans for sikkerheden eller for vores forsigtighedsprincip, siger han til Ingeniøren.