Flere yngre danske forskere

Ved udgangen af 2016 var der flere forskere mellem 30 og 39 år sammenlignet med tal fra 2003.

Det viser en helt ny analyse af det videnskabelige personale på danske universiteter, som Uddannelses- og Forskningsministeriet står bag. Andelen af det videnskabeligt personale mellem 30 og 39 år er steget til 17 procent i 2016, viser tallene. I 2003 lå andelen på henholdsvis 13 procent blandt de 30-34årige og 14 procent blandt forskere mellem 35-39 år.

I samme periode er andelen af forskere mellem 50 og 64 år faldet, hvoraf det største fald (målt på procentpoint) er blandt de 55-64årige.

Udviklingen er skitseret på henholdsvis professor-, lektor- og adjunktniveau, hvoraf sidstnævnte stadig – og af naturlige grunde – har den største andel yngre forskere.

Kigger man på aldersfordelingen blandt adjunktstaben er mere end halvdelen (53 procent) af disse forskere yngre end 35 år. Dog er andelen af forskere mellem 30 og 34 år faldet fra 47 til 42 procent siden 2003. Der er imidlertid kommet flere forskere blandt både de 25-29 årige og 35-39 årige. Desuden er 11 procent af forskerne på adjunktniveau under 30 år, og det svarer til en stigning på 2 procentpoint fra 2003 til 2016.

Ved udgangen af 2016 er over halvdelen (59 procent) af de ansatte i lektorstaben yngre end 50 år. Det skyldes først og fremmest en stigning i andelen af forskere mellem 40 og 44 år. Der er også kommet flere forskere i aldersgruppen 35-39 år og 45-49. Men også blandt lektorstaben er andelen af forskere mellem 30 og 34 år faldet med 2 procentpoint fra 2003 til 2016, og der er ingen forskere under 30 år, der er ansat på lektorniveau.

Udviklingen i aldersprofilen for forskere, der er ansat på lektorniveau, er siden begyndelsen af 1990’erne gået mod en mere jævn aldersfordeling. Den såkaldte alderspukkel – som i begyndelsen af 1990’erne betød, at næsten halvdelen af lektorerne var mellem 45 og 54 år – har altså over tid fordelt sig mere jævnt over alle aldersgrupper.

Kaster man desuden et blik på udviklingen blandt professorstaben, er andelen af forskere under 50 år dog faldet fra 29 procent i 2003 til 26 procent i 2016.

Naturvidenskab vs. humaniora

De unge forskere befinder sig især på teknisk- og naturvidenskabelige områder.

Forskere under 35 år udgør knap to tredjedele (62 procent) af forskerstillingerne på adjunktniveau inden for teknik- og naturvidenskab, imens andelen inden for humaniora kun er fjerdedel. Ligeledes er den yngste aldersprofil blandt lektorstaben også inden for teknik- og naturvidenskab, hvor godt en femtedel er yngre end 40 år. Til sammenligning er det dobbelt så mange som på humaniora.

Mellem 2010 og 2016 er antallet af videnskabeligt personale per akademisk bachelorstuderende det samme, idet at både antallet af forskere og antallet af bachelorstuderende er steget med 23 procent inden for perioden.

Stadig færre kvinder

Uddannelses- og Forskningsministeriet har også kortlagt universiteternes rekruttering af forskere.

Imellem 2014 og 2016 blev der ansat i alt 5.472 professorer, lektorer og adjunkter. Blandt dem er godt 2.000 kvinder og knap 3.500 mænd. Kvindelige forskere er altså stadig i mindretal og udgør mere præcist 38 procent af det videnskabelige personale på universiteterne.

Kønsfordelingen i forskeransættelserne skal ses i sammenhæng med, at en femtedel af alle stillinger, der blev besat efter opslag, kun havde mandlige ansøgere. Tilsvarende havde blot 7 procent udelukkende kvindelige ansøgere. Derfor blev godt en fjerdedel af alle opslåede stillinger fordelt på kønnene alene på baggrund af ansøgningsmønstre.

Desuden havde 40 procent af de opslåede stillinger ingen kvalificerede kvindelige ansøgere, imens manglende kvalifikation fra de mandlige ansøgere kun gjaldt for 17 procent.

Af de resterende opslået stillinger, der havde kvalificerede ansøgere af begge køn, blev 45 procent besat af kinder og 55 procent besat af mænd. Blandt ansøgerne var knap 10.000 kvalificerede kvindelige ansøgere, imens der var mere end dobbelt så mange ansøgninger fra mænd, som blev betragtet som kvalificeret.