Det blev ph.d.-studerende Sabrina Vitting-Seerup fra Københavns Universitet, der løb med årets Falling Walls Lab-pris i Danmark for sin præsentation af sit projekt om at lære folk at se bort fra deres egne fordomme.
Foran omtrent 100 mennesker i Stakladen på Aarhus Universitet havde hun netop det, der skulle til for at overbevise de fire jurymedlemmer om, at hendes projekt og præsentation var den bedste: En modig og potentielt revolutionerende idé, der blev formidlet fremragende.
– Jeg er utroligt stolt, for ofte er humaniora ikke så godt repræsenteret ved den her type begivenheder, sagde hun efterfølgende til Science Report.
Fælles for alle ni deltagere var, at de blot havde tre minutter og tre slides til at præsentere deres projekt. “Puha,” var også meldingen fra flere af deltagerne i pausen, for i de tre minutter skulle de nå alt fra at fortælle om deres forskning i ‘detaljer’, baggrunden for den samt at perspektivere den.
Emnerne, Sabrina Vitting-Seerup konkurrerede mod, spændte fra teologi til optimering af solceller
Et kig bag murene
Hvis konceptet med “en ph.d. på tre minutter” lyder bekendt, er det ikke tilfældigt. Mere kendt i offentligheden er nok Ph.d.-Cup, som hvert år afholdes af Dagbladet Information, Danmarks Radio og Lundbeckfonden, og som vises i tv.
Over de sidste 10-15 år er der kommet langt mere fokus på formidling af den viden, som universiteterne hver dag producerer. Et koncept som “Forskningens Døgn” er også kommet til. Og det er der flere årsager til, vurderer lektor i sociologi ved Københavns Universitet Anders Blok.
– Der er et stigende pres på universiteterne for at legitimere deres forskning og de midler, der går til forskning, i denne her sammenhæng statslige. Det kan de bl.a. gøre ved at henvise til, at den viden og forskning har samfundsmæssig relevans, siger han.
Ifølge ham er det ikke blot en dansk tendens, men en tendens man ser på universiteter i hele verden.
– Med fare for at lyde polemisk, så kan man sige, at mange ledelser rundt omkring i verden driver universitetet som en slags entreprenøruniversiteter. De er afhængige af at gøre sig synlige på det globale marked for vidensydelser. Nu får unge forskere så en mulighed for at skabe synlighed om deres egen forskning og i bredere forstand deres forskningsmiljøer, og det er en god øvelse for dem, vurderer han, “men det bidrager samtidig til den intensiverede konkurrence”.
Han pointerer, at Falling Walls er et godt eksempel på, at universiteterne proaktivt går ud og formidler, hvad der foregår “bag murene” – i modsætning til den mere reagerende måde, som er “at svare på spørgsmål, når journalister ringer”.
– I politikernes og offentlighedens øjne skal forskningen have en slags anvendelighed, og den skal kunne demonstreres. En af de måder, man som universitet kan gøre det på, er at formidle den i nogle formater, der er interessante for et ikke-akademisk publikum, siger han.
Muren der faldt
Navnet Falling Walls Lab er – som konkurrencen og konceptet i øvrigt – ikke dansk. Det stammer fra Berlin og blev til, da man skabte konferencen Falling Walls i 2009.
Konferencen afholdes hvert år den 9. november, årsdagen for Berlinmurens fald, og målet er her at “identificere tendenser, muligheder og løsninger til globale udfordringer”. Her inviteres ledende forskere fra hele verden ind for at komme med deres input til årets tema.
På ryggen af dette opstod Falling Walls Lab i 2011, hvor man inviterede yngre forskere og entreprenører ind for at konkurrere på idéer og løsninger til globale problemer.
Men det var ikke en stor præmiecheck, der tiltrak oplægsholderne til konkurrencen. Præmien var en plads i finalerunden i Berlin d. 8. november. Her skal Sabrina Vitting-Seerup konkurrere med deltagere fra omtrent 50 andre lande.
Det ser Sabrina Vitting-Seerup også frem til, men på trods af det optimale resultat i Stakladen i Aarhus, var hun ikke helt tilfreds med sin egen præstation.
– Jeg følte ikke, at jeg helt var til stede i salen i dag. Måske jeg alligevel havde en smule lampefeber.
Men der bliver ikke meget tid til forberedelse, inden finalen i Berlin. Tre dage forinden lander hun i Danmark efter et forskningsophold i Brighton, Storbritannien.
Så er det godt, at hun er en garvet taler. I 2016 vandt hun verdensmesterskaberne i public speaking i Canada – som den første dansker nogensinde i de 30 år, dén konkurrence har eksisteret.
Sabrina Vitting-Seerups vindende idé kan potentielt set betyde lige muligheder for alle på arbejdsmarkedet, uanset etnisk herkomst, alder m.v. – til glæde ikke blot for ønsket om reel ligestilling, men også for et firmas økonomiske bundlinje, sagde hun med henvisning til en McKinsey-rapport.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
