– Fremtidens forskning er tværfaglig, jeg tror hovedområderne står for fald. Derfor er det vigtigt, at FORSK2025 går på tværs, og skaber tværfaglige felter med økonomi tilknyttet.
Så markante var ordene fra Wenche Quist, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DJØF, på tirsdagens stormøde arrangeret af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Gennem salen var der et ekko af pointen om bedre rammer for tværfaglighed blandt mange af de fremmødte universitetsfolk
Og gennem salen var der et ekko af pointen om bedre rammer for tværfaglighed blandt mange af de fremmødte universitetsfolk – og det på trods af, at de cirka 75 interessenter fra forskellige vidensinstitutioner, interesseorganisationer og fonde primært roste kataloget, som lægger kursen for landets forskning de kommende år.
Prodekan fra Aarhus Universitet Ole Steen Nielsen bifaldt, at tværfaglighed er et gennemgående emne i FORSK2025-kataloget, men:
– Det er svært at få det til at fungere, og skal det op på et professionelt plan, så tager det lang tid. Det vil være naivt at tro, at det er implementeret næste år, fordi vi satser stort på det nu. Jeg taler ikke mod tværfagligheden, for vi arbejder rigtigt meget med det på Aarhus Universitet, men jeg appellerer til tålmodighed, så idéen om tværfagligt samarbejde ikke forsvinder igen lige pludseligt, sagde han.
Og han var langt fra den eneste, som havde et håb om, at kataloget og arbejdet med tværfagligheden ikke blot var en politisk døgnflue, men en langsigtet plan, som forskningsmiljøerne i Danmark kan regne med langt ind i fremtiden:
– Hvis I giver os tid, så kan vi få et paradigmeskift, som vil kunne gavne dansk og international forskning ved at knække koden omkring tværfagligheden, forklarede Michael Evan Goodsite, prodekan for forskning på SDU.
Et katalog over Danmarks forskningsfremtid
Uddannelses- og Forskningsministeriets Forsk2025–kataloget udpeger i alt 19 forskningstemaer indenfor 4 overordnede områder: Grøn vækst, mennesker og samfund, nye teknologiske løsninger og bedre sundhed.
Kataloget er blevet samlet af ministeriet, som har inddraget en lang række interessenter på området – universiteter og forskningsinstitutioner, fagforeninger, erhvervsorganisationer, private og offentlige fonde og en lang række andre interessenter, som har med landets forskning at gøre. Formålet har været at sikre flest mulige input fra de relevante parter.
Ifølge ministeriet skal kataloget ”kunne fungere som et viden-, inspirations- og prioriteringsgrundlag for både regering og opposition i forbindelse med politiske beslutninger om allokering af strategiske forskningsmidler.”
Blandt andet har det allerede fungeret som grundlag for udmøntning af midler til strategisk forskning i forbindelse med finansloven for 2018. På samme måde skal det fungere som kompas for fremtidens satsninger indenfor forskning.
Incitamenter udover bevillinger
Det er fint tværfagligheden har en plads i kataloget, men det er langt fra nok, mente flere. Anne Cecilie Lasa-Gonzalez, research consultant fra RUC, var en af dem, der på mødet rejste sig og kommenterede tværfagligheden. Hun mener, at ministeriet kan gøre meget mere, hvis de virkelig vil satse på tværfagligheden.
Vi mangler aktiviteter, som giver forskerne incitamenter til at arbejde tværfagligt. Det kan være konferencer, forskningscentre og undervisningsforløb
– De skal afsætte midler, hvis det skal blomstre – altså ud over bevillingerne. Vi mangler aktiviteter, som giver forskerne incitamenter til at arbejde tværfagligt. Det kan være konferencer, forskningscentre og undervisningsforløb, hvor forskerne fra de forskellige områder møder hinanden, fortæller hun og bakkes op af lektor på RUC, Søren Laurentius Nielsen, som selv er en del af RUC’s arbejde med tværfaglige projekter:
– En af de største udfordringer er, at alle forskere er monoforskere. Derfor skal der være varige centre, hvor forskere fra forskellige områder mødes. De skal simpelthen spise middag sammen, snakke sammen og på den måde skal idéerne opstå. Vi skal opbygge en struktur, hvor forskerne møder hinanden dagligt, forklarer han.
Tværfaglighed er godt, men besværligt
Anne Cecilie Lasa-Gonzalez nævner FN’s Verdensmål som et eksempel på, at verdensproblemer i høj grad er tværfaglige, og at de derfor skal løses ved, at de forskellige videnskabelige retninger taler sammen, og understreger dermed vigtigheden af det tværfaglige arbejde – og Søren Laurentius Nielsen stemmer i:
– Det gode er derfor, at vi accepterer, at Verden er tværfaglig. De anerkender, at vi er nødt til at snakke sammen om at løse problemerne, siger Søren Laurentius Nielsen, men understreger som mange andre på mødet, at det langt fra er så let at være tværfaglig.
– Når man går i gang med et sådan arbejde, handler det for forskerne fra de forskellige områder om at tale det samme sprog – altså hvordan kommunikerer vi og så skal vi finde et fælles mål, forklarer han.
Men som de fleste andre, var de også generelt tilfredse med planerne for fremtidens forskning.
