LA vil hæve fagligheden blandt lærerene i Folkeskolen og tiltrække flere studerende til faget. Løsningen skal være, at universiteterne fremover får mulighed for at udbyde læreruddannelser, skriver Skoleliv i denne uge.
Ideen bygger på inspiration fra universiteter, der har gjort det samme med andre professionsuddannelser. På RUC og SDU har man haft succes med at udvikle journalistuddannelser med et akademisk sidespor, der adskiller dem fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor der primært er fokus på faget som en praksisprofession.
Henrik Dahl, Undervisningsordfører for Liberal Alliance, mener at de tidligere eksempler har vist, at det højner kvaliteten, når flere institutioner lægger billet på uddannelserne:
– Det var meget vellykket, og jeg tror, at tiden er kommet til at se på muligheden for at lave en universitetsbaseret læreruddannelse efter samme opskrift. Man lukker ikke nødvendigvis professionshøjskolerne, men hvis der er et eller to universiteter, der har lyst til at byde ind, skal man gøre det, siger han.
Kigger man mod udlandet, bliver den finske læreruddannelse af mange fremhævet som verdens bedste og kåret som den bedste i Norden. Her er grundskolelærerne universitetsuddannede, og uddannelsen er anerkendt og eftertragtet. Kun hver 10. ansøger bliver lukket igennem. Dermed bliver uddannelsen en prestigeuddannelse. I PISA undersøgelserne ligger eleverne konstant i top og har gjort det siden deres indførelse.
I en ny rapport fra DPU, undersøger danske forskere den finske læreruddannelse i et dansk perspektiv. Frans Ørsted Andersen, der er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og blandt forfatterne til rapporten, ser god grund til at lade sig inspirere af den finske model:
– Jeg synes selvfølgelig, at det er en god ide, at læreruddannelsen får en kvalificeret kandidatgrad. Det vil betyde, at lærere vil kunne forske og bliver eksperter i deres eget område. På den måde vil man også kunne rekruttere undervisere til læreruddannelsen blandt de bedste lærere. Det er vigtigt, at de, der underviser de studerende, også selv har et indgående kendskab til professionen, siger han til Science Report.
Pointen med en kandidatgrad er, ifølge Frans Ørsted Andersen, ikke at akademisere, men at give de studerende et mere solidt fundament at stå på, når de skal udføre deres fremtidige arbejde:
– Sagen er jo, at vi lige nu har en udmærket læreruddannelse, men som ikke klæder de studerende godt nok på til at varetage den benhårde profession, lærerjobbet er. Derfor ser vi også, at mange falder fra, når de kommer ud i praksis, siger han.
Hvis LA’s udspil bliver stemt igennem, skal den 5-årige læreuddannelse udbydes som et supplement til professionsuddannelserne, der bevares uændret, men formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann er ikke stemt for ideen.
I et indlæg til Skoleliv, skriver han, at ordningen vil skabe et A- og et B-hold i den danske lærestab. Han vil i stedet have rettet kræfterne mod at styrke den nuværende læreuddannelse.
Stefan Hermann er overbevist om, at det mulige udbud på universiteterne vil suge studerende væk fra lokalområderne, der allerede har svært ved at fylde uddannelseslokalerne med lærestuderende.
Desuden ser han intet grundlag for at tro, at et indtog af akademikere kan skabe ny magi i klasseværelserne:
– Der er ingen evidens for, at en universitetsbaseret læreruddannelse giver bedre resultater blandt eleverne i folkeskolen. Selvsagt heller ikke det modsatte, skriver han.
I Danmarks Lærerforening bakker man som udgangspunkt op omkring ideen med en 5-årig læreruddannelse, men formanden Anders Bondo Christensen mener dog ikke, at LA’s udspil om flere læreruddannelser er løsningen:
– Danmark er et lille sprogområde, og folkeskolen er en vigtig kulturformidlende institution. Derfor er det vigtigt, at vi har en fælles læreruddannelse, siger han.
Anders Bondo Christensen lægger vægt på, at forlængelsen af uddannelsen ikke betyder, at folkeskolen skal akademiseres, og han ser derfor gerne, at kandidatoverbygningen bliver udbudt i samarbejde med professionshøjskolerne:
– Det er vigtigt, at man fastholder, at fagene er målrettet det at skulle ud at undervise i folkeskolen. Det skal ikke være som gymnasielærerne, som tager fag og får koblet pædagogik på bagefter.
Forsiden lige nu:

Eksperterne har talt: Det skal vi med kunstig intelligens
FREMTIDENS AI. Debatserien om kunstig intelligens har nået sin ende. Vi tager en rundtur i svarene på, hvad vi egentlig skal med kunstig intelligens – og hvordan vi gør det bedst.

Politikerne har lyttet: Pengepulje skal sikre arbejdskraft til life science
Uddannelses- og Forskningsministeriet åbner pulje til udvikling af life science-uddannelser og kompetenceudvikling. Det er første svar på branchens opråb om politisk handling.

Øget fokus og nye mål skal løfte “overset perle”
Danmark bruger 640 millioner kroner om året på ni internationale forskningsfaciliteter. Med en ny rapport udarbejdet af Uddannelses- og Forskningsministeriet og National Udvalg for Forskningsinfrastruktur vil Danmark med fire overordnede temaer have endnu mere gavn og udbytte af faciliteterne og samarbejdet.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.