Mette Nordahl Svendsen professor ved institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet modtager 15 mio. kr. fra Carlsbergfondet til forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe). Hun skal blandt andet undersøge etiske, juridiske og organisatoriske aspekter af udviklingen og brugen af personlig medicin. Det skriver KU.
Den enkeltes autonomi og privatliv har traditionelt været fundament for sundhedsvæsenets etiske og juridiske reguleringer. Men de senere år har den teknologiske udvikling udfordret dette fundament.
Og hvad gør man så, når de grundlæggende etiske og juridiske rammer ikke stemmer overens med den virkelighed vi befinder os i? Hvordan skal vi eksempelvis forvalte et begreb som person, når personen manifesterer sig som data? Det er blandt andet begreber som person, medicin og behandling, som trænger til at blive uddybet og afgrænset.
Øget fokus på personlig medicin
Personlig medicin har vundet frem de senere år, og ved årsskiftet fremlagde regeringen og Danske Regioner en national strategi for Personlig Medicin. Dermed bliver Danmark en del af den internationale udvikling, der er på området.
Og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher er glad for at kunne bidrage til udviklingen:
– I lyset af den nye nationale strategi og det øgede fokus, der i disse år er på udviklingen af medicin skræddersyet til den enkelte patient, har Carlsbergfondet fundet det oplagt at igangsætte et forskningsprojekt, der skal kaste et grundvidenskabeligt lys over de etiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som opstår i kølvandet på det hastigt voksende felt. Vi er glade for at kunne støtte et projekt, der vil bidrage med ny vigtig viden, som kan gøre os bedre i stand til at håndtere etiske aspekter på en proaktiv snarere end en reaktiv måde.
Nye muligheder skal komme patienterne til gavn
Regeringen har afsat 100 mio kr. af til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin, og der arbejdes på, at det skal komme patienterne til gavn.
Og Sundhedsministeren Ellen Trane Nørby er begejstret for den nye bevillingen, som hun blandet andet mener kan være med til at effektivisere behandlingen for den enkelte patient:
– Med Personlig Medicin kan vi gøre behandlingen af det enkelte menneske mere effektiv. Vi kender det allerede fra f.eks. nogle kræftsygdomme, og håbet er, at det også kan komme mennesker med de store folkesygdomme som gigt og diabetes til gavn. Lægerne vil fremover kunne blive skarpere på de dybereliggende årsager til sygdomme som f.eks. de genetiske mutationer. Udviklingen stiller samtidig vigtige samfundsmæssige spørgsmål inden for etik og jura. Derfor er det glædeligt, at der nu afsættes midler til netop at dykke ned i det område. Med den nationale strategi samarbejder vi om behandling, forskning, viden og investeringer, så vi finder en god vej frem, der også har et stærkt fokus på inddragelse af borgerne og patienterne. Fortæller hun.
Forsiden lige nu:

Praksisnær forskning risikerer at drukne i smalle og korte tidshorisonter
Der er ti års jubilæum for erhvervsakademier og professionshøjskolers arbejde med anvendelsesorienterede forskning og udvikling (FoU). DFiR giver fem anbefalinger til at sikre fremtidens forskning og velfærd.

Disse 7 forskningsarrangementer skal du opleve på Folkemødet
Folkemødet på Bornholm byder igen i år på over 100 videnskabelige og forskningsrelaterede arrangementer – se de 7 mest interessante her.

Forskningsgruppen Social Complexity Lab vinder Årets Forskningsmiljøpris 2023
Social Complexity Lab ved DTU Compute vinder Det Unge Akademis pris for Årets Forskningsmiljø 2023.
Seneste artikler:

‘Det danske forskningsmirakel’ skranter – tiden er inde til en ny universitetslov
Universitetsloven og strukturen for dansk forskning kan være en vigtig faktor for nedgangen i ‘det danske forskningsmirakel’, vurderer professor og overlæge Jens Frederik Rehfeldt.

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Lemvigh-Müller går i kødet på scope 3 med Science Based Targets
Lemvigh-Müller slår hul på udfordringen med særligt scope 3 udledninger. Videnskabeligt baserede standarder og datasystematik er afgørende for at hæve den bæredygtige barre, mener bæredygtighedschef Pernille Kiær.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
