Mette Nordahl Svendsen professor ved institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet modtager 15 mio. kr. fra Carlsbergfondet til forskningsprojektet Personalized Medicine in the Welfare State (MeInWe). Hun skal blandt andet undersøge etiske, juridiske og organisatoriske aspekter af udviklingen og brugen af personlig medicin. Det skriver KU.
Den enkeltes autonomi og privatliv har traditionelt været fundament for sundhedsvæsenets etiske og juridiske reguleringer. Men de senere år har den teknologiske udvikling udfordret dette fundament.
Og hvad gør man så, når de grundlæggende etiske og juridiske rammer ikke stemmer overens med den virkelighed vi befinder os i? Hvordan skal vi eksempelvis forvalte et begreb som person, når personen manifesterer sig som data? Det er blandt andet begreber som person, medicin og behandling, som trænger til at blive uddybet og afgrænset.
Øget fokus på personlig medicin
Personlig medicin har vundet frem de senere år, og ved årsskiftet fremlagde regeringen og Danske Regioner en national strategi for Personlig Medicin. Dermed bliver Danmark en del af den internationale udvikling, der er på området.
Og Carlsbergfondets bestyrelsesformand Flemming Besenbacher er glad for at kunne bidrage til udviklingen:
– I lyset af den nye nationale strategi og det øgede fokus, der i disse år er på udviklingen af medicin skræddersyet til den enkelte patient, har Carlsbergfondet fundet det oplagt at igangsætte et forskningsprojekt, der skal kaste et grundvidenskabeligt lys over de etiske, juridiske og organisatoriske udfordringer, som opstår i kølvandet på det hastigt voksende felt. Vi er glade for at kunne støtte et projekt, der vil bidrage med ny vigtig viden, som kan gøre os bedre i stand til at håndtere etiske aspekter på en proaktiv snarere end en reaktiv måde.
Nye muligheder skal komme patienterne til gavn
Regeringen har afsat 100 mio kr. af til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin, og der arbejdes på, at det skal komme patienterne til gavn.
Og Sundhedsministeren Ellen Trane Nørby er begejstret for den nye bevillingen, som hun blandet andet mener kan være med til at effektivisere behandlingen for den enkelte patient:
– Med Personlig Medicin kan vi gøre behandlingen af det enkelte menneske mere effektiv. Vi kender det allerede fra f.eks. nogle kræftsygdomme, og håbet er, at det også kan komme mennesker med de store folkesygdomme som gigt og diabetes til gavn. Lægerne vil fremover kunne blive skarpere på de dybereliggende årsager til sygdomme som f.eks. de genetiske mutationer. Udviklingen stiller samtidig vigtige samfundsmæssige spørgsmål inden for etik og jura. Derfor er det glædeligt, at der nu afsættes midler til netop at dykke ned i det område. Med den nationale strategi samarbejder vi om behandling, forskning, viden og investeringer, så vi finder en god vej frem, der også har et stærkt fokus på inddragelse af borgerne og patienterne. Fortæller hun.
Forsiden lige nu:

Ekspert i forskningsfrihed om Danish Crown-sag: – Lignende kunne sagtens ske i dag
I 2022 kom Danske Universiteter med en grundig udarbejdet vejledning til regler for eksterne samarbejder. Men så længe at universiteterne fortsat er så afhængige af ekstern finansiering, er det svært for alvor at gardere sig mod lignende sager som det kritiserede samarbejde mellem Aarhus Universitet og Danish Crown, lyder det fra professor emeritus ved KU…

DTU er det bedste tekniske universitet i Europa
DTU har nået sin mission: De bliver anerkendt som talentfabrik og rugekasse for innovativ forskning og industrisamarbejder, der gavner samfundet. Derfor får de førstepladsen som det bedste tekniske universitet i Europa på den nye rangliste, EngiRank.

I top 10: Danmark river bevillinger hjem fra Det Europæiske Forskningsråd
Hver femte danske ansøger får bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd. Med støtte til 14 danske forskere, lander Danmark i top ti over højest antal bevillinger.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
