Der er måske ikke så mange, der ved det, men siden 2009 har danske forskere bidraget til et veritabelt vindeventyr i Sydafrika.
Traditionelt har Sydafrikas elforsyning været baseret på store forekomster af kul. Forud for vindeventyret lå 30 års forskning og udvikling i måling og simulering af vindforhold og softwarepakken WaSP, som har ledt til Vindatlas for Sydafrika.
Først da usikkerhedsmargin var tilstrækkelig lille, blev de sydafrikanske myndigheder overbevist om, at landet kunne kaste sig ud i storskala vindenergiprojekter. Projekter som samtidig medførte en række kontrakter til danske virksomheder. Kortlægningen af vindforholdene krævede en investering på 12 mio. kr. fra dansk/FN side. Efterfølgende har danske virksomheder eksporteret for over 20 milliarder kr. til Sydafrika, som i dag har etableret vindenergi på en måde, så elektricitet herfra er mere rentabelt end kul.
Ovenstående er bare ét eksempel på den affødte effekt af langsigtet investering i forskning og forskningsinfrastruktur, og for tiden står vi overfor en anden god mulighed, hvis vi bare griber den. Det vender jeg tilbage til om lidt.
De investerede midler til forskning…og infrastruktur returnerer over tid et økonomisk og teknologisk overskud, men mon ikke vi kan gøre det endnu bedre?
”I Danmark er vi rigtigt gode…”, sådan kan vi godt lide at sige. En ny rapport fra EU viser, at Danmark ligger helt i top i Europa, når det gælder innovation. Danmark ligger helt i front med vindenergi, hvor vi er førende i verden. Vi er faktisk placeret øverst på listen på mange områder, ikke mindst indenfor life science, klimaforskning, vedvarende energi og miljø. Danske universiteter kan måle sig med de bedste i verden. Vores forskning er i top.
Men – for der er jo altid et men – udnytter vi vores brillante forskning godt nok til gavn for samfundet? Får vi nok ud af det? De investerede midler til forskning (som i parentes bemærket godt kunne være større, men det er en anden sag) og infrastruktur returnerer over tid et økonomisk og teknologisk overskud, men mon ikke vi kan gøre det endnu bedre?
Der er masser af eksempler på forskningsresultater og velanvendt innovation ligesom vindmøllerne i Sydafrika, der bliver til succeshistorier og eksporteventyr for danske virksomheder og skaber gavn for den enkelte, for staten og for menneskeheden. Det glæder jeg mig over hver gang, jeg ser det ske.
Det ville dog glæde mig endnu mere, hvis vi på tværs af forskningsinstitutioner, det politiske system og virksomheder i Danmark i endnu højere grad arbejdede strategisk med forskning og forskningsinfrastruktur som langsigtet investering i fremtidig vækst og velstand.
Men – for der er jo altid et men – udnytter vi vores brillante forskning godt nok til gavn for samfundet?
Lad mig vende tilbage til det aktuelle eksempel. Europa investerer i disse år i omegnen af 2 mia. Euro i konstruktionen af verdens største og mest avancerede neutronspredningsfacilitet, European Spallation Source (ESS). Faciliteten vil give nogle helt fantastiske muligheder for at studere materialers indre struktur og dynamik, og danske virksomheder og forskere får dermed en unik adgang til de mest excellente faciliteter. Den danske stat investerer omkring 2 mia. kr. i anlægget, der bygges i Lund og forventes færdigt til brug i 2022.
Anvendelsesmulighederne er formidable, og som eksempel vil vi med ny viden om materialers struktur og dynamiske fænomener kunne udvikle analyser af nye materialer til brug i f.eks. brændselsceller og vindmøller, nye bæredygtige plastmaterialer, nye fødevareingredienser og bedre lægemidler. Det kan således blive en vigtig komponent i løsningen af de store samfundsudfordringer, vi står overfor på blandt andet klima-, energi- og transportområdet.
Nye fagområder skal opbygge ekspertise i brug af neutronstråling, og frem for alt skal erhvervslivet involveres.
Byggeriet af ESS er godt i gang, og danske universiteter og virksomheder er med til at udvikle de omfattende og specialiserede instrumenter. Hvis det danske samfund skal have størst mulig effekt af investeringen, er det dog vigtigt, at vi nu går videre til næste fase. Vi skal udbygge de brugermiljøer, som skal anvende faciliteterne. Nye fagområder skal opbygge ekspertise i brug af neutronstråling, og frem for alt skal erhvervslivet involveres. Det vil medføre en generel vækst i virksomheder, der nyder gavn af teknologien.
Det er afgørende, at brugen af ESS forankres bredt i Danmark, så effekterne af faciliteterne spredes til det danske samfund og skaber kompetenceudvikling og jobs for specialiseret og højtuddannet arbejdskraft. Der kommer til at arbejde 500 topkvalificerede forskere og ingeniører på ESS, og der er en forventning om, at 2000-4000 forskere årligt vil gæste regionen med det formål at bruge faciliteterne. Om det er få eller mange er ikke så afgørende. Det er den affødte effekt, der er interessant.
Store forandringer kan udspringe af forskning på et universitetsmiljø og ende som eksporteventyr for danske virksomheder, hvis virksomhederne vel at mærke er rustet til det, hvis de er parate, modige og eventyrlystne nok. Denne eventyrlyst skal understøttes fra politisk hold med en langsigtet forskningsstrategi, som inddrager erhvervslivet.
Vi kan levere noget af det ypperste forskning og innovation, verden har brug for. Særligt hvis vi forener kræfterne og særligt, hvis vi rykker hurtigt.
Ligesom selve ESS-opbygningen er en stor investering, er den nødvendige opfølgende investering i vidensmiljøerne også betragtelig, og den må løftes i fælleskab. Ved at styrke og/eller etablere internationalt anerkendte miljøer omkring ESS, der giver Danmark en regional førerposition, kan ESS-investeringen for alvor blive en succes.
Universiteterne har i fælleskab identificeret relevante faglige indsatsområder, hvilket også indebærer uddannelse af kandidater og ph.d.-studerende, der er afgørende for fremover at udnytte kapaciteten i forskningsinfrastrukturen og for vidensudvekslingen med erhvervslivet og det øvrige samfund.
Som jeg sagde indledningsvis, så er vi rigtig dygtige i Danmark.
Vi kan levere noget af det ypperste forskning og innovation, verden har brug for. Særligt hvis vi forener kræfterne og særligt, hvis vi rykker hurtigt. Helt aktuelt har vi en mulighed med etableringen af ESS-forsknings- og udviklingsmiljøer. Det skal ske i samarbejde mellem politikere, private fonde og danske universiteter – for at skabe vækst og velstand nu og i fremtiden.
Klummen er skrevet af Katrine Krogh Andersen, forskningsdekan ved DTU
