Beslutningsansvarlige fra dansk forskning ser i denne serie tilbage på forskningsåret 2017 og perspektiverne for fremtiden.
I dag prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet, Thomas Bjørnholm.
For Thomas Bjørnholm, prorektor for Forskning og Innovation på Københavns Universitet var det vigtigste på forskningsfronten i 2017, at det blev det første år i regeringsperioden, hvor der var kontinuitet på ministerposten.
– I 2015 besluttede regeringen så at skære i forskningen med et meget stort beløb på Finansloven, og det prægede 2016 i meget høj grad. Søren Pind trådte til som uddannelses- og forskningsminister i november 2016, og det har betydet, at forskningsåret 2017 er gået med at komme lidt til hægterne igen og se fremad. Det synes jeg har været det vigtige i det her år; at vi begynder at se fremad igen, pointerer han.
Ikke mindst med den nye strategi fra uddannelses- og forskningsministeren ser han frem til, at de kommende år bliver mere konstruktive på forskningsfronten. Måske endda ligeså gode som før 2016.
– Vi havde nogle fantastiske år op til 2016, hvor forskning blev set på som en investering med bl.a. globaliseringsforliget. Tankegangen var, at universiteterne skulle være med til at omsætte forskning til samfundsløsninger og skabe grobund for flere vidensbaserede arbejdspladser. Vi nød stor tillid og fremgang, og vi lavede også selv en masse om i hele den periode, ledelsesreformen osv., siger Thomas Bjørnholm.
Fremadskuende strategi
I slutningen af 2017 lancerede uddannelses- og forskningsministeriet en ny strategi ”Danmark – klar til fremtiden”, der skal sende dansk forskning i verdenseliten.
Det er vigtigt, at vi har en politisk topfigur som ministeren, der ser os som fremtiden, som en investering og ikke en udgift på lige fod med at reparere huller i vejene eller andet.
– Jeg synes, at strategien er meget fremadskuende. Der er selvfølgelig mange detaljer, som er ubeskrevne, og som er afgørende for, hvad der kommer ud af det. Men man kan ikke tage fra den, at den ser fremad. Søren Pind kalder også sig selv fremtidsminister. Det er vigtigt, at vi har en politisk topfigur som ministeren, der ser os som fremtiden, som en investering og ikke en udgift på lige fod med at reparere huller i vejene eller andet.
Skadelige sager
Thomas Bjørnholm mener, at et af de vigtige punkter i strategien er at holde på de internationale forskningstalenter.
– De danske universiteter er afhængige af internationalt talent. Det giver jo dyb, dyb mening at tiltrække internationalt talent, som bosætter sig i Danmark og bidrager med et livsværk til dansk økonomi. Det siger alle de tal, man overhovedet kan stampe op af jorden. Vi har simpelthen ikke talenter nok i vores 5 mio. store befolkning. Derfor er talenttiltrækning så vigtig, og det er universiteterne fænomenale til, mener Thomas Bjørnholm, der mener, at det er skadeligt med de sager omkring udenlandske forskere, der er kommet i karambolage med Udlændingeloven.
Forskning er en slags økosystem, en plante, der vokser. Den skal både have næring, vand og sol.
– I lovgivningen har man ikke kunnet skelne mellem dem og andre typer udlændinge. Det har været et kolossalt problem. Vores udenlandske forskere bliver utrygge af at være i Danmark, og det må de altså ikke være. Den måde vi håndterer de internationale forskeres udlændingestatus på, er det største problem, vi har haft i 2017, mener han.
Spørgsmål om midler
Beder man Thomas Bjørnholm kigge fremad, peger han på, hvordan pengene bliver fordelt til forskningen, bliver et kerneområde de kommende år.
– Der udestår en utrolig vigtig diskussion om, hvordan rollefordelingen skal være i fremtiden mellem fondene, ministeriet og universiteterne og de rammebetingelser, de sammen sætter for forskning. Den diskussion er rigtig svær, og den kan jeg se, at ministeren ønsker at tage hul på. Det vil være en af de helt afgørende ting i 2018, at vi får styr på det.
– Forskning er en slags økosystem, en plante, der vokser. Den skal både have næring, vand og sol. Der er mange ting, der skal være tilstede på samme tid, og tingene skal være rimeligt balancerede for, at planterne vokser. Det bliver en rigtig vigtig diskussion at tage i 2018, om vi fortsat har det, slutter Thomas Bjørnholm.
I 1990 fik han sin ph.d.-grad i materialekemi fra Københavns Universitet og blev i 1992 ansat som lektor ved Kemisk Institut. I 2005 blev han professor.
Tidligere interviews i serien:
DTU’s bestyrelsesformand, Per Falholt: “Forskning er trådt ind i en ny æra”
Forsiden lige nu:

Pionerforskere vinder verdenstørste hjerneforskningspris for molekylære afsløringer
Tre internationale pionerforskere vinder The Barin Prize 2023 for at have afsløret de molekylære mekanismer bag hjernens udvikling og plasticitet. Det understreger basalforskningens store betydning, fremhæver Lundbeckfondens forskningsdirektør og sidste års danske prisvinder.

IDA: Medlemskabet af det europæiske forsvar skal give forskningen den ekstra milliard
Danmark er blevet en del af Det Europæiske Forsvarsagentur, og det bør kaste en milliard ekstra kroner af til dansk forskning i det kommende forsvarsforlig, mener IDA.

’Det danske forskningsmirakel’ er på tilbagetog
Forskningskonference og ny rapport har taget temperaturen på dansk forsknings internationale gennemslagskraft. Konklusionen er entydig: Temperaturen falder.
Seneste artikler:

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.

Nyt center skal styrke den forsvarsteknologiske udvikling i Danmark
De danske universiteter har sammen med fem godkendte serviceinstitutter dannet Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). Centret forankres på Aalborg Universitet, og ambitionen er at styrke udviklingen af nye teknologier og øge samarbejdet mellem industrien, Forsvaret og universiteterne.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.