Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er et pointsystem, som belønner universiteterne alt efter hvor mange publikationer deres forskere får i de mest anderkendte tidskrifter og på de største forlag. Lige siden systemet blev indført for otte år siden, er systemet blevet kritiseret for at have uklare retningslinjer.
Nu viser det sig at de forskere, som ellers er udpeget til at styre BFI, heller ikke kan gennemskue systemet. Det skriver Videnskab.dk, som har søgt aktindsigt i Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU). Deres tal viser at hele 79 ud af de 419 forskere som sidder i BFI-faggrupper, optræder på en liste over forskningsbidrag, der muligvis er ‘problematiske’.
Det vil sige at 79 forskeres bidrag kan have udløst BFI-point, og derved penge til universiteterne, de faktisk ikke var berettiget til. Men de fejlagtige point skyldes ikke snyd, ifølge universiteterne:
-Retningslinjerne har været så uklare, at en del eksempelvis har indberettet lærebøger (som ikke giver BFI, red.) som monografier. Jeg tror ikke, det er, fordi folk sidder og snyder, men der har været uklarheder om reglerne, siger prodekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet og tovholder på sagen hos KU, Mette Wier, til Videnskab.dk.
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech, mener også at problemet skyldes forvirring:
– AU anerkender, at der i det undersøgte materiale er problemer, fordi der altid har været gråzoner ifm. registrering. Det er dog vigtigt at understrege, at de anførte fejlagtige registreringer primært kan tilskrives uklarhed om tolkningen af retningslinjerne for korrekt registrering, siger han.
I en mail til Videnskab.dk skriver direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Muller Pedersen, at de er i dialog med universiteterne, og at de vil præciserer retningslinjerne yderligere, hvis der bliver behov for det.
-BFI’en skal understøtte kvaliteten af forskningspublikationerne. Det er vigtigt, at forskerne og universiteterne har tillid til BFI, og opstår der uklarheder om, hvordan reglerne skal tolkes, gør vi noget ved det, skriver han.
Forsiden lige nu:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Poker og kapløb: Nobelvinder afslører enkel hemmelighed til succes
Nobelpristager og kræftforsker William G. Kaelin Jr. deler ud af erfaringer fra det internationale forskningsmiljø og giver råd til, hvordan forskere kan brænde igennem kapløb og konflikter for at opnå en plads i verdenseliten og på nobelprispodiet.

Fond hædrer fire for banebrydende forskning og behandling
Bagger-Sørensen Fondens fire priser gik i år til en professor, en klinisk forsker, en læge og en fodterapeut.
Seneste artikler:

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.

Serge Belongie: Leder et af de førende centre for kunstig intelligens og blev tiltrukket af den danske work-life balance
DERFOR VALGTE JEG DANMARK: Serge Belongie har været med til at udvikle et værktøj, som lærer en computer at identificere fuglearter. Nu er han bosat i Danmark, hvor han leder et pionercenter for forskning i kunstig intelligens.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.