Den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) er et pointsystem, som belønner universiteterne alt efter hvor mange publikationer deres forskere får i de mest anderkendte tidskrifter og på de største forlag. Lige siden systemet blev indført for otte år siden, er systemet blevet kritiseret for at have uklare retningslinjer.
Nu viser det sig at de forskere, som ellers er udpeget til at styre BFI, heller ikke kan gennemskue systemet. Det skriver Videnskab.dk, som har søgt aktindsigt i Styrelsen for Forskning og Uddannelse (SFU). Deres tal viser at hele 79 ud af de 419 forskere som sidder i BFI-faggrupper, optræder på en liste over forskningsbidrag, der muligvis er ‘problematiske’.
Det vil sige at 79 forskeres bidrag kan have udløst BFI-point, og derved penge til universiteterne, de faktisk ikke var berettiget til. Men de fejlagtige point skyldes ikke snyd, ifølge universiteterne:
-Retningslinjerne har været så uklare, at en del eksempelvis har indberettet lærebøger (som ikke giver BFI, red.) som monografier. Jeg tror ikke, det er, fordi folk sidder og snyder, men der har været uklarheder om reglerne, siger prodekan på Københavns Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet og tovholder på sagen hos KU, Mette Wier, til Videnskab.dk.
Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech, mener også at problemet skyldes forvirring:
– AU anerkender, at der i det undersøgte materiale er problemer, fordi der altid har været gråzoner ifm. registrering. Det er dog vigtigt at understrege, at de anførte fejlagtige registreringer primært kan tilskrives uklarhed om tolkningen af retningslinjerne for korrekt registrering, siger han.
I en mail til Videnskab.dk skriver direktør for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Hans Muller Pedersen, at de er i dialog med universiteterne, og at de vil præciserer retningslinjerne yderligere, hvis der bliver behov for det.
-BFI’en skal understøtte kvaliteten af forskningspublikationerne. Det er vigtigt, at forskerne og universiteterne har tillid til BFI, og opstår der uklarheder om, hvordan reglerne skal tolkes, gør vi noget ved det, skriver han.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.