Forstil dig et scenarie, hvor en robot modtager dig ved indgangen til lufthavnen. Herefter får den dig tjekket ind, den sniffer efter forbudte materialer som våben eller narkotika, finder din forudbestilte flaske whisky til dig for derefter at guide dig direkte frem til dit flysæde, uden du skal igennem konventionelle sikkerhedstjek.
Det er et fremtidsscenarie, der kan blive til virkelighed allerede i 2020, ifølge danske roboteksperter.
Robotprojektet med den officielle titel ”Robot Digital Signage” er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, en række virksomheder og Teknologisk Institut. Over de kommende tre år skal konsortiet bygge og teste robotter på offentlige steder, for eksempel lufthavne, med henblik på at udvikle robotten, der til daglig bare bliver kaldt for “Kugle”. Den nuværende robotprototype er bygget som en selvkørende enhed på to hjul med en halvanden meter krop og en tablet som sit hoved, hvorfra selve interaktionen med brugerne foregår.
Projektet starter hos nogle forskere på Aalborg Universitet, der har fået en idé til en ny selvkørende robot. Selvom instituttet allerede har stor ekspertise inden for robotteknologi, får de brug for kompetencer inden for blandt andet app-udvikling, wayfinding og samspillet mellem apps og robotter for at kunne udvikle denne teknologi.
– Derfor henvendte vi os til Jens Erik Pedersen, som er specialkonsulent ved AAU Innovation. Han satte os i forbindelse med BrainsBusiness, som straks kunne udpege virksomheder, der lå inde med netop de kompetencer, vi havde brug for, siger post.doc. Karl Damkjær Hansen fra AAU, som er blandt dem, der står for at udvikle robotterne, til aau.dk.
BrainsBusiness, som er en samarbejdsklynge mellem it- og kommunikationsvirksomheder, har til formål at facilitere samarbejder mellem forskellige parter i Nordjylland; regionen, kommuner, universitetet og virksomheder. En af de virksomheder er Det Gode Firma, der specialiserer sig i app-udvikling og digitale platforme. Direktøren Uffe Koch så et stort potentiale i robotprojektet, og bliver sidenhen også bedt om at være med til at pitche ideen for Innovationsfonden.
– Jeg har pitchet en del gange i mit liv, men alligevel er sådan et pitch for et panel af jakkesæt-klædte herre, som er ekspert på hver sit område, og hvor der er mange millioner på spil – det er alligevel spændende, beskriver Uffe Koch.
Innovationsfonden vælger at støtte robotprojektet med 12,7 mio. kr., hvormed projektet når op på et samlet budget på 19 mio. kr.. Og det har væsentlig betydning, at Innovations tredobler den økonomiske rækkevidde.
– Ellers ville vi kun kunne fokusere på vores gamle kerneområder, men nu kan vi tænke større og længere, så vi kan udvikle noget, der kan blive vores nye kerneområder, forklarer Uffe Koch.
Han understreger samtidig, at det også har afgørende betydning for projektet, at forskere fra Aalborg Universitet indgår i samarbejdet.
– Hvis det bare var et virksomhedssamarbejde ville vi typisk have en meget kortere horisont på projektet. Men i dette tilfælde kan vi tillade os at tænke lidt større og være lidt vildere, og vi kan tillade os at gå ind med et lidt uskarpt endemål, fordi forskerne har tænkt langt ud i fremtiden, fortæller Uffe Koch og uddyber;
– Samtidig er det godt at have en partner, der ikke har en forretningsmodel, fordi så havde de nærmest en færdig robot. På den måde tilfører vi alle vores respektive spidskompetence. Og så gælder det i øvrigt for projektet, at vi ikke starter på nul på nogen af fronterne, og derfor tør vi også være så ambitiøse, som vi er.
Nye muligheder for app-udviklere
Selvom projektet i sig selv er ambitiøst, håber Uffe Koch også, at udvikling af en ny robotteknologi har potentiale til at gøre det nemmere for app-udviklere generelt at kunne styre robotter.
– På verdensplan er der bare nogle få tusind robotingeniører. Det er nogle ganske nørdede typer, som ved en hel masse om elektronik, men de ved til gengæld ikke en hulens masse om brugerinterface. Så findes der en million eller to app-udviklere i verden, som ved en masse om brugerinterface, men absolut ingenting om mekanik, beskriver Uffe Koch.
Udover de fysiske robotter er konsortiet derfor også i gang med at bygge en platform til udvikling af apps, som giver udviklere mulighed for at programmere og dermed skræddersy den nye teknologi til at udføre andre former for services. Det indebærer alt lige fra at finde forsvundne børn via sensorer og fungere som receptionist hoteller til forskellige former for indendørs wayfinding.
– Tanken er at gøre det tilgængeligt for de mange millioner app-udviklere at kunne lave robot-appikationer, sådan at hvis man kan udvikle en app, så kan man også udvikle en robot-app, når den her platform er udviklet, siger Uffe Koch.
Forsiden lige nu:

Forskerne er taberne, når fuptidsskrifter går på rov
En voksende underskov af såkaldte fagfællebedømte fuptidsskrifter truer forskningskvalitet og risikerer at knuse forskeres karrierer. Men der er råd at hente for at undvige de brodne kar.

Derfor blev Niels Bohr Instituttet NATO’s nye kvantecenter
Niels Bohr Instituttet bliver NATO’s nye kvantecenter, og det skaber enorme perspektiver for udviklingen af dansk kvanteforskning og for Danmark som forskningsnation. Vi har spurgt lederen af Niels Bohr Instituttet, hvordan det lykkedes at skaffe centret til Danmark.

Blå proteiner kan rense indre farvande og levere mere bæredygtig mad
Der er særdeles gunstige betingelser for at dyrke tang og muslinger i de danske fjorde, fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen, DTU Aqua. Muslingeproduktionen har potentiale til 20-30 gange den nuværende størrelse.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.