Proteinforskning er et af fremstormende forskningsområder inden for udvikling af lægemidler. Forskningsområdet, der hedder kryo-elektronmikroskopi, var for 5 år siden lidt lunkent både i Danmark og Sverige. Men et nyt samarbejde kan nu skubbe forskningen frem i Norden.
– Vi er kommet lidt sent i gang i Danmark og Sverige. For 5-6 år siden rykkede milepælene voldsomt flere steder i verden med opdagelsen af nye detektorer. Forskningen inden for kryo-elektronmikroskopi havde på det tidspunkt ikke et godt tag herhjemme, så der var ikke så meget at tage afsæt i. Så når vi stod der på scratch, var det virkelig op af bakke.
– Men nu hvor det begynder at tage fat, har det virkelig vist sig at have moment, fortæller Poul Nissen, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik, DANDRITE, på Aarhus Universitet.
Jeg kan virkelig godt mærke, at vi allesammen står på det samme stadie, og derfor kan jeg mærke en enorm entusiasme for, at vi vil rykke os kraftigt på det her felt.
Dansk-svensk alliance
Grunden til, at forskningen i Danmark og Sverige nu går fra scratch til mulig succes skyldes, at 4 universiteter i Danmark og Sverige, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Stockholms Universitet og Umeå Universitet, har dannet en forskningsalliance, CryoNet.
Netværket skal finde nye molekyler og proteinstrukturer, som kan danne grundlag for nye lægemidler mod eksempelvis demens, fedme, diabetes og kræft.
– Jeg kan virkelig godt mærke, at vi allesammen står på det samme stadie, og derfor kan jeg mærke en enorm entusiasme for, at vi vil rykke os kraftigt på det her felt. Det har været en meget positiv oplevelse, siger Gunnar von Heijne på en Skype-forbindelse fra Stockholm.
Støttet af 2 fonde
Gunnar von Heijne er professor på Institut for biokemi og biofysik på Stockholms Universitet. Han har i mere end 40 år forsket inden for membranproteiner, er tidligere formand og sekretær for Nobelpriskomiteen i kemi og modtog for kort tid siden Novozymes Prisen.
Det var meget nemt for os at skitsere, hvad vi ville få ud af samarbejdet, og hvordan vi ville sætte det op.
Forskningsalliancen mellem de 4 universiteter er blevet skubbet på vej af de 2 store fonde, danske Novo Nordisk Fonden og Svenske Knut och Alice Wallenbergs Stiftelse. Ved at slå hovederne sammen, har de 2 fonde kunnet udstede en samlet bevilling på 2 mio. euro over de næste 4 år.
– Fondene rakte hænderne ud til de 4 universiteter. Vi er alle sådan forholdsvist spirende, så vi så det alle som en god mulighed, vi måtte tage imod, forklarer Poul Nissen, der som det som en stor styrke i etableringen at forskerne i forvejen kender hinanden fra forskellige sammenhænge.
– Kommunikationen og den gensidige forståelse var på plads fra start, da vi alle kendte hinanden fra forskellige forskningssamarbejder, møder og organisationer. På den måde har vi haft en flyvende start.
– Det var meget nemt for os at skitsere, hvad vi ville få ud af samarbejdet, og hvordan vi ville sætte det op. Vi har lavet meget af arbejdet i form af forskellige Skype- og videomøder og har så stykket en ansøgning sammen til fondene. Det var nærmest en skitse, fordi det allerede var afklaret, at de rigtigt gerne ville sætte det her i gang, siger Poul Nissen.
Styrke i den videre funding
– Fra svensk side var vi meget optagede af, hvad vi selv lavede. Så det var en øjenåbner for os, at vi allerede nu kan etablere et samarbejde mellem universiteterne og på den måde nå bredere ud i forskningen, supplerer Gunnar von Heijne.
De to professorer ser ikke nogen ulemper i det samarbejde, der er sat i gang. De ser det begge som en stor styrke for den videre funding af forskningen, at der er tale om et nordisk samarbejde.
– Forskningsalliancen kvalificerer vores ansøgninger fremadrettet. Den funding, som vi nu har fået af de to fonde, er møntet mod at skabe en metode. De videre ansøgninger vil handle om hvordan vi vil anvende den her metode, og der er det her samarbejde virkelig velkvalificerende for os, siger Poul Nissen.
Gunnar von Heijne håber også, at de øvrige nordiske lande med tiden vil blive en del af netværket.
– Vi vil række hænderne ud. Danmark og Sverige er måske nok foran nu, når det drejer sig om udstyr og finansiering. Men der er forskere i Norge og Finland, som også beskæftiger sig med området. Så jeg er sikker på, at det her med tiden bliver et samarbejde, som involverer alle de nordiske lande, mener Gunnar von Heijne.
Info:
Nobelpris forskning
Teknikken bag kryo-elektronmikroskopi blev i 2017 hædret med Nobelprisen i Kemi, der gik til Jaques Dubochet, Joachim Frank og Richard Henderson, som har gjort en række opdagelser inden for feltet.
