Insulin kan vise sige at være lige så vigtig for hjernen, som det er for kroppen. Gennem mange år har man vidst, at folk med diabetes-2 har meget større risiko for at få alzheimers sygdom. Og omvendt.
De to sygdomme blev oprindelig opfattet som uafhængige, og det store spørgsmål er, hvad fællesnævneren mellem de to sygdomme kan være.
– 80% af folk med Alzheimers har diabetes eller forstadierne til det, og hvis man er diabetiker har man op til 3 gange højere risiko for at få Alzheimers, fortæller Anders Nykjær, der er professor ved institut for biomedicin ved Aarhus Universitet og modtager af over 5 mio. fra det frie forskningsråd til udforskningen af sammenhængen mellem diabetes-2 og alzheimers.
De to sygdomme blev oprindelig opfattet som uafhængige, og det store spørgsmål er, hvad fællesnævneren mellem de to sygdomme kan være. Der har gennem tiden været flere gæt. Det kunne fx være overvægt, men med den store genetiske revolution vi har haft de seneste år, har forskerne i udlandet fundet en mulig genetisk forklaring.
– Man opdaget, at der er nogle få gener, som giver en risiko for at få begge sygdomme. Vi har efterfølgende fundet, at patienter med Alzheimers og diabetes har mindre SORCS1 end raske personer, og vi kan vise, at mus der mangler SORCS1 genet får Alzheimers sygdomslignende forandringer og diabetes. Problemet er bare, at vi ikke forstår den tilgrundliggende mekanisme.
Man kunne jo håbe, at det på sigt vil muliggøre en ny udvikling af en behandlingsform mod Alzheimers sygdom.
Man ved kort sagt ikke præcis, hvordan genet SORCS1 virker. Der er ellers gode grunde nok til at finde ud af det. Først og fremmest er der nu en mulighed for at få stillet nysgerrigheden for, hvad sammenhængen mellem de to sygdomme er, og så nævner Anders Nykjær en anden vægtig grund
– Man kunne jo håbe, at det på sigt vil muliggøre en ny udvikling af en behandlingsform mod Alzheimers sygdom.
Alzheimers rammer 4-5% af den danske befolkning over 65 år og ca. 290.000 har diabetes-2 et tal, der er fordoblet de sidste 10 år.
Stor bredde i undersøgelserne
Det er et stort puslespil, der ligger for fødderne af forskerne i Aarhus. Som altid når man taler genetik, er der mange elementer i den helt lille skala, der spiller sammen. De håber, at kunne beskrive SORCS1 genets normale funktion, og hvordan fejlfunktionerne i genet skaber sygdommene. For at kunne det, skal de lave en karakterisering af molekylet, som skabes ud fra genet og samtidig forstå, hvordan det spiller sammen med andre molekyler, man allerede i dag ved har betydning for sygdommene. Der skal altså laves undersøgelser både på cellebiologisk og biokemisk plan, samt i dyremodeller.
– Måske kan vi den vej rundt binde de to sygdomme sammen.
Sammenhængen er kun vist i dyr, men teorien er, at insulin som man almindeligvis giver til diabetespatienter, og som vi ved også kan styrke kommunikationen mellem nerveceller, muligvis kan hjælpe Alzheimerspatienter
Naturligvis skyder forskerne ikke blinde, når de kigger på genet SORCS1. Hvis man kan øge dets funktion slår man nemlig to fluer med et smæk. Dels hindrer det produktionen af stoffet beta-amyloid, der får nervecellerne i hjernen til at gå til grunde og altså giver Alzheimers. Desuden beskytter det mod udviklingen af diabetes.
Sammenhængen er kun vist i dyr, men teorien er, at insulin som man almindeligvis giver til diabetespatienter, og som vi ved også kan styrke kommunikationen mellem nerveceller, muligvis kan hjælpe Alzheimerspatienter, hvis det kan komme frem til hjernens nerveceller. Det er ikke helt let, men kliniske studier er igang.
– Hvis det er muligt at øge aktiviteten af SORCS1 genet, vil det principielt være muligt at øge nervecellernes følsomhed overfor insulin, og samtidig at reducere dannelsen af det skadelige beta-amyloid i hjernen. Det kan nok ikke redde Alzheimers patienter, men man kan håbe, det kan vedligeholde den normale kognitive funktion et stykke tid.
Om end Anders Nykjær understreger, at vi her er langt ude i fremtiden.
– Der forestår et kæmpe arbejde inden man nagelfast kan sige, at vi har afklaret den mekanisme, hvormed SORCS1 fungerer.
Og med arbejdet forventer de da heller ikke at finde hele løsningen på sammenhængen mellem diabetes-2 og Alzheimers. Mange andre faktorer, kan formentlig spille ind.
– De fleste sygdomme er skabt af mange forskellige omstændigheder såsom livsstil og gener, men det gør det ikke mindre vigtigt at undersøge en af de faktorer, vi tror, har betydning.
At forstå hele sammenhængen er nok ikke sandsynligt indenfor deres bevillingsperiode, med tanke på, at fx insulins funktioner i hjernen allerede har været studeret i flere årtier uden, at vi er kommet helt i mål. Alligevel er Anders Nykær fortrøstningsfuld
– Det vil være fantastisk, at få et indblik i, hvordan molekylerne spiller sammen, deres spilleregler, men den fulde forståelse, den når vi nok ikke.
