-De udfordringer, verden står over for i dag er af en sådan karat, at ingen institution, intet universitet – ja, intet land, kan løse dem alene.
Sådan begyndte Carlos Moedas, EUs forskningskommisær, sin tale til konferencen Big Science Business Forum (BSBF) i sidste uge. 17 af de største Big Science organisationer var på konferencen for første gang samlet under samme tag – og lytter man til Moedas er forskning vigtigere end nogensinde før.
Mere målrettet forskning
Forskning er nemlig en nødvendighed for at løse de globale udfordringer, vi står overfor, derfor bør vi også investere mere i det, mener Moedas. Men skal man have politikerne til at spytte flere penge i forskning, så kræver det, ifølge kommissæren, at man har folkets opbakning.
-Store forskningsprojekter kræver politikere med mod og visioner. Og politikere med mod og visioner er afhængig af, i hvor høj grad forskningen evner at forbinde sig med befolkningen, sagde Moedas.
Er der i befolkningen en bred forståelse af, hvad forskningen gør og hvilke problemer, den forsøger at løse, så vil der være opbakning til at investere i mere forskning. Derfor skal vi fremover have mere målrettet forskning, mener kommissæren:
-Målrettet forskning skaber en bedre forbindelse med befolkningen. Vi må fx fortælle folk, at ”vi vil udvikle verdens første elektriske fly” eller at ”vi vil skabe den første kulstof-fri by”. Vi kommer måske ikke til at nå alle disse mål – men hvis vi når dem, vil folk være stolte af Europa, og så vil de bakke op om, at investere mere i forskning; fordi de faktisk forstår, hvad det er, vi gør, forklarede Moedas.
Han advarede samtidig om, at det ikke må gå, som det gik USA efter 1993: Her aflyste man det storstilede forsknings-projekt ”Desertron” pga manglende finansiering – en begivenhed, der førte til, at Europa i en perioded overtog den videnskabelige førertrøje fra USA; og en begivenhed, som ifølge Moedas kunne have været undgået, hvis den amerikanske befolkning havde kendt mere til projektets potentialer.
Big Science kan løse verdens udfordringer
Moedas´ udmelding er interessant set i lyset af, at EU-kommissionen lige nu er i færd med at planlægge efterfølgeren til Horizon2020. Og her skal målrettet forskning og Big Science spille en stor rolle, mener Moedas.
-Kun Big Science kan løse vor tids udfordringer. Big Science´s monumenter vil i fremtiden være symbolerne på vores tid – akkurat ligesom Notre Dame er et symbol på middelalderen, forklarede han.
For skal vi løse verdens problemer, kræver det nye måder at tænke på. Moedas appellerede derfor også til et endnu bedre samarbejde mellem Big Science infrastrukturer og mindre virksomheder:
-Som en stor infrastruktur har du størrelsen, men du er ofte begrænset af din struktur. Du har brug for ideer udefra, og her kan partnerskaber med små og mellemstore virksomeheder hjælpe dig. De mindre virksomheder kan komme med nye måder at tænke på; de kan komme med nye teknologier, og som en Big Science infrastruktur, kan du gøre de nye ideer store, forklarede Moedas.
BSBF fandt sted d. 26.-28. februar i København. Du kan læse mere om forummet her
Og vil du vide mere om Carlos Moedas kan du finde information her
Forsiden lige nu:

49 skæve forskningsideer får økonomisk støtte af fond
Villum Fonden Experiment-program har uddelt bevillinger til i alt 49 skæve forskningsprojekter for en samlet værdi af 97 millioner kroner.

Lundbeckfonden giver millioner til forsker: Vil finde kuren på hidtil uhelbredelig sygdom
RNA-forsker Ulf Andersson Vang Ørom har gjort en banebrydende opdagelse i mus i jagten på en kur til Huntingtons sygdom. Nu fortsætter arbejdet i menneskehjernevæv.

Sådan tiltrækker du forskningskonferencer
De færreste forskere ved, hvordan man tiltrækker konferencer, selvom de betyder meget for både værtsforskerens karriere og universiteters evne til at hente udenlandske topforskere.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.