I 2006 var det 44% af de studerende på videregående uddannelser, som havde mulighed for at optage SU studielån, der gjorde det. I 2016 var tallet faldet til 34%. Finanskrisen og usikkerheden på arbejdsmarkedet kan være forklaringen på, at de unge er blevet mere forbeholdne overfor at sætte sig i gæld, skriver Politiken.
– Vi kan jo nærmest ikke åbne en avis uden at få tudet ørerne fulde med, at der er en helt vildt stor akademisk arbejdsløshed, og det tror jeg helt klart planter en større tilbageholdenhed hos de studerende, siger Sana Mahin Doost, der står i spidsen for Danske Studerendes Fællesråd (DSF)
Også inden for ungdomsforskningen kan man nikke genkendende til disse mekanismer:
– I kølvandet på finanskrisen og forandringerne i arbejdslivet er de unge blevet mere usikre på fremtiden. Der er blevet flere projektansættelser, tidsbegrænsede ansættelser og i det hele taget løst ansatte på det prekære arbejdsmarked. Hvis man ikke føler sig sikker på at kunne finde et job, så bliver man formodentlig mere forsigtig med at stifte gæld, siger adjunkt Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
Anne Görlich konstaterer yderligere, at de studerendes usikkerhed ikke er helt ubegrundet, eftersom de seneste tal fra Akademikerne(AC) viser, at arbejdsløsheden for nyuddannede kandidater ligger på omkring 25%.
Men selvom lånelysten er svækket, er de studerendes samlede gæld til staten derimod stadig stigende. Større optag på universiteterne betyder nemlig også flere SU- og låneberrettigede studerende. I 2012 lånte staten 23 milliarder kr. ud i SU-lån, mens tallet i 2016 var steget til 31 milliarder.
Nordeas forbrugerøkonom, Ann Lehmann Erichsen, ser det som en positiv udvikling, at flere unge tænker sig om en ekstra gang, inden de optager lån. I en artikel til Berlingske beskriver hun SU-lånet som et “rigidt lån”, der kan være besværligt at betale tilbage:
– Man kan få det lige meget hvad, men når det skal betales tilbage, er reglerne fuldstændigt firkantede i forhold til afdrag og tilbagebetalingsperiode. Og kan man ikke betale, så stiger renten markant, siger hun.
I stedet anbefaler hun de unge at tage et studiejob, som har mange andre fordele end udsigten til lidt ekstra penge om måneden, da arbejde giver netværk og erfaring. Desuden forbedrer det ens muligheder for at kunne låne penge til en bolig, hvis man erstatter SU-lånet med et studiejob.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.