Connect with us

Hvad søger du?

Science ReportScience Report

Forside

Industrien vil have mere, fokuseret og bedre forskning

SAMFUND: Danmark har brug for en mere fokuseret forsknings- og innovationsstrategi. Sådan lyder opråbet fra DI og CO-Industri, der præsenterer nyt forskningsudspil.

Mere, fokuseret og bedre. Det er de tre hjørnesten i Dansk Industri og Centralorganisationen af Industriansatte i Danmarks (CO-industri red) nye forsknings- og innovationspolitiske udspil, Forskning for fremtiden. Udspillet blev præsenteret under en konference i Industriens Hus, hvor Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, samt Københavns Universitets rektor, Henrik Wegener, blandt andre var tilstede. De var begge inviteret til at bidrage med deres bud på, hvordan man skaber det bedst mulige samspil mellem offentlig forskning og danske virksomheder og dermed sikrer vækst, velstand og beskæftigelse i Danmark.

Som Dansk Industris underdirektør Charlotte Rønhof understregede i sin velkomst, er der en stærk sammenhæng mellem, hvor meget forskellige lande og regioner investerer i forskning, og hvor højt deres velstandsniveau er. Selvom Danmarks investeringsniveau ligger pænt i forhold til andre lande, er Charlotte Rønhof bekymret for, om vi er rustet til det kapløb, der allerede er igang og som bliver endnu vildere i fremtiden.

– En ting er, at Danmarks investeringsniveau ligger pænt i forhold til andre lande, men Danmark konkurrerer jo ikke med lande i verden, som ikke er videnintensive. Et lille land som Danmark er jo ikke i konkurrence med hele USA for eksempel, der er masser af områder, hvor vi gør det meget meget bedre end USA og har kæmpe konkurrencefordele i forhold til dem. Derfor er det ikke altid så interessant at sidde og sammenligne sig som et lille land med fem millioner med kæmpestore nationer, fortæller underdirektøren til Sciencereport og understreger endnu en gang, hvad det er, vi er oppe imod.

– Konkurrencen kommer fra de regioner i verden, hvor man er virkelig videnintensive, og hvor man virkelig investerer i forskning og teknologi. Det er regioner som Sydtyskland, Beijing og Massachusetts, hvor de samlede investeringer i forskning udgør fem til seks procent af landenes BNP – de investerer massivt, og det er det kapløb, vi skal ruste os til, forklarer Charlotte Rønhof.

I Danmark investerer vi tre procent af vores BNP, når offentlige og private investeringer er lagt sammen. Der er altså noget af et efterslæb at hente, som CO-Industris repræsentant, Rasmus Stoklund, erhvervspolitisk chef hos Dansk Metal, sagde, da han sammen med Charlotte Rønhof præsenterede det fælles udspil og fortalte om den første af de tre hjørnesten i det nye udspil: mere.

– Set i forhold til BNP, er de statslige investeringer stagneret og er nu på det laveste niveau siden 2009, det er en del af årsagen til, at vi er her i dag. Der er behov for at få ændret kursen, og derfor anbefaler vi i vores fælles udspil, at vi øger de offentlige investeringer fra at udgøre en procent af BNP til at komme op på 1,5 procent frem mod 2025, sagde Rasmus Stoklund.

HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA
Da Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, fik ordet, talte han også om denne ene procent af BNP, som Danmark investerer i forskning – men i en anden tone. Ministeren mener, at vi for den ene procent får meget god forskning af høj international klasse, og han valgte i stedet at give bolden videre til private virksomheder.

– Det er bekymrende, at særligt små og mellemstore virksomheder holder igen med at investere. Jeg vil gerne opfordre danske virksomheder til at skrue op for investeringer i Danmarks fremtid, sagde han i sin tale, men anerkendte også et politisk ansvar – nemlig at skabe rammer, der gør det attraktivt at investere i forskning. Senere tvang et spørgsmål fra salen dog ministeren til at forholde sig til de stagnerede statslige investeringer i forskning, men her slog ministeren fast, at hvis man ønsker at diskutere rammerne, så skal man invitere finansministeren i stedet for ham.

Charlotte Rønhof er enig med ministeren om, at private investeringer har stor betydning, men det er ikke der, hendes største bekymring er.

– Det er rigtigt nok, at det offentlige samlet investerer en procent, men sandheden bag den ene procent er jo, at de statslige investeringer er faldet, og kun stigende midler hos regioner og kommuner samt hjemtag fra EU holder budgettet oppe. Det er bekymrende, fordi at lige præcis de statslige investeringer, der går til bl.a. Innovationsfonden, gør, at vi kan få mange flere mindre virksomheder med ombord, og det er også de penge, der ligger i de store strategiske satsninger – der hvor Danmark virkelig har muligheden for at markere sig inden for forskning, siger underdirektøren.

MERE TEKNISK FORSKNING
Fokuseret. Sådan lyder den anden hjørnesten i DI og CO-Industris udspilBudskabet er, at det er vigtigt at investere der, hvor samfundet og virksomhederne har mest behov for viden og kompetencer. Derfor anbefaler de, at man foretager et eftersyn af de samlede offentlige investeringer for at vurdere den samfunds- og erhvervsmæssige relevans.

– Vi bruger mange penge på forskningsområdet, og derfor synes vi også, at det er rimeligt at anlægge en betragtning, hvor man tænker over, om man bruger pengene rigtigt. Det er der ikke nogen af os der ved. Så vi foreslår, at man er lidt mere omhyggelig med, hvad det er, vi bruger pengene til, og at man ser på, om vi på nogen måde kan bruge dem bedre, siger Charlotte Rønhof.

Et område, hvor DI og CO-Industri vurderer, at der er behov for højere fokus, er indenfor teknisk forskning. De anbefaler, at man løfter den tekniske forskning fra 14 til 20 procent af de samlede offentlige investeringer i forskning. En anbefaling der ledte til spørgsmålet om, i hvilken grad man fra politisk side kan og skal regere mere effektivt inden for enkelte forskningsfelter og på den måde hjælpe til et større output.

– Jeg har den ramme, jeg har. Og det jeg har at gøre godt med, det er, om de penge, vi har, kan bruges bedre, end man har gjort tidligere. En af de ting man kan overveje er en slags Lean-metode på forskning, og det har vi også talt med parterne om. En diskussion der nu fortsætter i et mere politisk spor, sagde ministeren.

HVAD MENER UNIVERSITETERNE
Senere fik Søren Pind lejlighed til at vende tilbage til netop disse overvejelser om ansvar, da rektor for Københavns Universitet, Henrik Wegener, fik ordet, Da det blev tid til spørgsmål fra salen, fik rektoren et spørgsmål fra ministeren.

– Når du hører, at man vil have den tekniske forskning op, tænker du så, at det er noget jeg skal blande mig i, eller tænker du, at det er noget i selv finder ud af? Og hvad tænker du om kravet, spurgte Søren Pind.

– Det er klart, at teknisk forskning skal have en passende volumen, for det er der stor efterspørgsel på. Men nu kommer også det digitale, som transcenderer alle de grænser vi kendte før, og jeg tror derfor vi skal være forsigtige med disse firkantede kategoriseringer, for lige om lidt er nogle af de kasser meget mindre meningsfulde, end de var lige før, sagde Henrik Wegener, der af moderatoren blev ledt tilbage til første del af ministerens spørgsmål om, hvem der har ansvaret for at fordele pengene.

– Den fordeling har jo, så vidt jeg ved, langt hen af vejen været defineret af det politiske, og den har været uafbrydelig i dekader, og det kan universiteterne jo godt lide, for så har vi lange planlægningshorisonter. Og hvis man vil rock the bones, kræver det forholdsvis fast politisk hånd, sagde rektoren og insisterede på en sidste pointe.

– Hvis man kigger på, hvad der rent faktisk forskes i, så kan det godt være, at billedet ser anderledes ud, fordi der sker mere og mere tværvidenskabelig forskning og flerfaglig forskning, fordi tingene flyder sammen, så hvad vi lige kalder tingene i forhold til bevillingskasserne, og hvad der rent faktisk forskes i, er helt sikkert ikke én til én sammenlignelige.

VI SKAL VÆRE BEDRE
Den tredje og sidste grundsten i DI og CO-Industris forsknings- og innovationsudspil kalder de bedre og går ud på, at vi i Danmark – selvom forskningen er på et højt niveau – skal være endnu dygtigere og få mere ud af at være dygtige.

– Det er rigtig vigtigt, at vi husker at pleje talenterne i Danmark. Forskningen er jo som virksomhederne ikke bedre end de folk, vi har ansat til at udføre arbejdet, sagde Charlotte Rønhof og understregede, at en vigtig del af denne ambition er at styrke talenter i dansk forskning og skabe bedre karrieremuligheder for unge forskere – for eksempel ved et tættere samarbejde med virksomheder.

Forsiden lige nu:

Seneste artikler:

Loading...

Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.