Hvad får Danmark ud af de over 60 mia. kr., som det offentlige og private hvert år bruger på forskning og innovation? Det korte svar er “rigtig meget”, men vi ved ikke, om pengene bruges optimalt.
Det er konklusionen i en rapport, som netop er lavet i samarbejde mellem tænketanken DEA og forskere fra University of Zürich på vegne af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
– Det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at offentlige investeringer virker. Det er der masser af empiri, der taler for. Men paradoksalt nok ved vi ikke, hvilken metode det er, der virker bedst, siger Mathias Beck. Han er forsker ved University of Zürich og en af i alt tre forfattere til rapporten.
Da Venstre overtog regeringsmagten i 2015, blev det indført i regeringsgrundlaget, at man ville blive klogere på, hvordan offentlige investeringer i forskning og innovation virker. Det resulterede i, at man nedsatte et tværministerielt udvalg, og det er på bestilling herfra, at DEA og Zürich-forskerne har udarbejdet rapporten.
Hvad vi ved
Studiet har været omfattende. Efter nøje at have udvalgt søgekriterier for videnskabelig litteratur, fandt forskerne frem til 2.000 artikler. Herefter grovsorterede man dem efter titel og resumé, og til sidst havde man 500 artikler, som blev nærlæst.
– Der er ingen tvivl om, at offentlig støtte til innovation virkelig nytter. Der er den tilgængelige litteratur og tilhørende data ret entydig, siger Mathias Beck.
Offentlig støtte kan være med til at eliminere den usikkerhed, som et skiftende marked giver.
Særligt kan dette ses på antallet af danske patenter, som der hvert år søges om. Dette har været omtrent stabilt gennem de sidste 10 år med en middelværdi på 1.516. Dette tal – og en række andre – har der været målt på i flere år af EU, og Danmark ligger på en tredjeplads blandt alle Europas lande. Schweiz og Sverige indtager de to øverste pladser.
Samtidig er det ifølge Mathias Beck utroligt vigtigt for det private erhvervsliv at kunne regne med støtten mange år frem. Langtidsplanlægning er – også her – “meget vigtig”.
– Offentlig støtte kan være med til at eliminere den usikkerhed, som et skiftende marked giver. Hvis de private virksomheder kan lave en langsigtet strategi, er det noget, som virkelig betaler sig, siger han.
Hvad vi ikke ved
De offentlige penge bruges meget forskelligt. Nogle går til samarbejde mellem det offentlige og det private, andre går direkte til udvikling af nye teknologier, og igen er der de faste beløb til de højere læreanstalter – for blot at nævne nogle få måder, som staten bruger pengene op.
Det er derfor meget forskellige betingelser, der følger med de forskellige bevillinger og investeringer.
– Forskellige investeringsformer giver forskellige mekanismer mellem det offentlige og private, og disse mekanismer ved vi faktisk meget lidt om, siger han.
Denne rapport var ét skridt ud af i alt fem punkter. Nu har vi et overblik over, hvad vi ved og ikke ved.
F.eks. blev forskerne overraskede over, at der ikke findes noget klart bevis for, at ny viden og teknologi automatisk finder vej til det private erhvervsliv.
– Og det vil da være oplagt at begynde at undersøge disse forhold. Det kræver for det første en masse ny data, siger han.
Hvad så nu?
Det tværministerielle udvalg koordineres af Forsknings- og Undervisningsministeriet.
– Denne rapport var ét skridt ud af i alt fem punkter. Nu har vi et overblik over, hvad vi ved og ikke ved. Og det har vist sig at være ganske svært at få sat tal på forskningens spredningsveje, siger Thomas Blomgren-Hansen, der er projektleder for udvalget.
Forude venter et stort arbejde med at indsamle data om mange andre emner.
– F.eks. ved vi, at universitetsuddannelse er vigtigt. Men hvor vigtigt er det, at det er professor, der underviser i et givent emne? Her er der en betydelig mangel på konkret evidens, siger Thomas Blomgren-Hansen.
Overordnet set vil udvalget undersøge disse emner:
- Afsmitningseffekter af offentlig forskning via privat forskning og udvikling.
- Effekt af forsknings- og innovationsfremmeordninger.
- Effekt af skatteincitamenter (skatteudgifter) for privat forskning og udvikling.
- Effekt af forskningsbaseret uddannelse.
- Opsamling af analyseresultaterne og opgørelse af de samlede samfundsøkonomiske effekter af den offentlige forskningsindsats
Udvalget har departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, som formand, og derudover sidder der også repræsentanter fra Finansministeriet, Økonomi og Indenrigsministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministeriet.
Udvalgets arbejde skal efter planen være færdigt til publicering ved udgangen af 2018 og kan løbende følges på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.
