Zhenyu Yang har forsket i energiteknologi i mange år. Han er fra Kina og er i dag ansat på Aalborg Universitets Institut for Energiteknologi. Han har set det meste af forskningsverdenen – fra tykke lærebøger på universitetet i Beijing til milliondyre vindmølleprojekter i havet ud for Esbjerg.
Men der er særligt et element ved den danske energipolitik, som fremtvinger panderynker hos Zhenyu Yang.
– Hvis vi skal have et gennembrud, der kan redefinere hele energisektoren – en energirevolution – så kan det kræve meget tid. Det kan sagtens være et tiårsprojekt, der skal til, siger han.
Danmark har i mange år dannet fortrop i marchen mod grøn omstilling, mens forskningsprojekter med dansk stempel på er rullet ud over landets grænser. Det er de forskningsprojekter, som Zhenyu Yang taler om. Dem, som kræver tid. Ti år måske.
Men de offentlige midler til de langsigtede projekter bliver færre. Og når man spørger den kinesiske forsker, om han kunne forestille sig danske firmaer investere nogle af deres millioner i sådanne tiårsprojekter, griner han og ryster på hovedet.
Lettere at optimere end at revolutionere
Man kan groft sagt inddele energiforskning i to kategorier.
Grundforskning, som er original forskning og typisk er langsigtet og undersøger en ny teori fra starten – helt nede på molekyleniveau. Det kan eksempelvis være forskning i, om man kan lagre energi på en ny måde.
Udvikling og demonstration, som typisk er forskning, der udvikler allerede eksisterende energiteknologi. Det kan eksempelvis være, hvordan man bygger større og kraftigere vindmøller. Den slags forskning tager kortere tid, og firmaer har nemmere ved at omdanne forskningens resultater til et produkt, de kan sælge.
I forskningsverdenen bruger man udtrykket Technology Readiness Levels (TRL). Groft sagt: Hvor tæt på markedet er projektet?

Kilde: Cevea rapport.
Hvis forskningsprojektet er så tæt på markedet, at man kan afprøve det i virkeligheden, som eksempelvis en kraftigere vindturbine, bliver det finansieret igennem puljen EUPD. Hvis projektet er længere fra markedet, så man ikke kan afprøve et konkret produkt – bliver det finansieret igennem nogle andre puljer.
De danske støttepuljer, der er målrettet grundforskning, er dog siden 2010 blevet beskåret uforholdsmæssigt meget i forhold til de puljer, som støtter produkter tæt på markedet – altså udvikler allerede eksisterende teknologi.
Det vækker bekymring hos Mads Pagh Nielsen, lektor på Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet, som arbejder med forskning og undervisning på energiområdet.
– Forskningspuljerne prioriterer, at forskningssamarbejder mellem universitet og virksomheder hurtigt skal føre til reelle produkter. Det er også vigtigt. Men det er ligeså vigtigt at uddanne fremtidens forskere. Den nuværende prioritering inden for forskningspuljerne på energiområdet begrænser i for høj grad mulighederne for at starte bl.a. nye Ph.D.-studier, og det kan ramme forskningsmiljøerne på sigt, siger han.
Zhenyu Yang er enig og tager endda kritikken endnu videre:
– Efterhånden er det blevet sådan, at forskningen nu kun handler om optimering af de opfindelser, der allerede findes. Vindmøller for eksempel. Det er nemlig mindre risikofyldt. Men der bliver ingen energirevolution, hvis man fortsætter sådan her, siger han.
Sikker profit frem for risikovillighed
Ti år er ikke nødvendigvis den magiske grænse for, hvad der kan revolutionere, og hvad der ikke kan. Men noget tyder på, at der er en sammenhæng mellem tid og risikovillighed.
– Det er sværere at se værdien på den lange bane for et projekt, der strækker sig over ti år. Det er svært at overbevise en bestyrelse om, at ti millioner euro over ti år er en god idé, hvis man ikke kan garantere stensikker profit, siger Torben Hvid Larsen, teknologichef i MHI Vestas.
Det hele kan altså koges ned til ét ord: Risikovillighed. Revolutioner kræver åbenbart risiko, og revolutioner kan sagtens kræve ti år.
Og noget tyder på, at danske virksomheder netop er blevet mindre risikovillige. En ny undersøgelse bestilt af Ingeniørforeningen viser nemlig, at private investeringer i energiforskning er faldet med 98 procent siden finanskrisen.
Når det offentlige samtidigt skærer i midlerne til forskningen, går det yderligere ud over de private investorers lyst til at investere penge i forskningsprojekter. Det viser en rapport fra DAMVAD Analytics fra sidste år.
Set i lyset af den udvikling var det en bekymret Søren Linderoth, som er professor og institutdirektør på DTU Energi, der til en energipolitisk konference på netop DTU spurgte energi-, forsynings- og klimaminister, Lars Christian Lilleholt, om, hvor pengene til grundforskning nu skulle komme fra.
Det kunne ministeren ikke give noget klart svar på, men sagde, at han ville undersøge det nærmere.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.
