Da en husejer fra Brejning opførte ny carport og en tilbygning, havde han ikke efterkommet nogle byggepåbud. Derfor bad Vejle Kommune ham lovliggøre bygningerne eller rive det ned igen. Den beslutning mente manden var dybt uretfærdig, og han rev derfor kommunen i retten for at afgøre sagen.
Denne udvikling er langt fra unik i Danmark. Retssager mod det offentlige bliver mere og mere almindelige og sagsanlæggene kan gælde alt fra anbragte børn, der føler sig svigtet af kommunen til restauratører, der har fået afslag på en alkoholbevilling. Men når man som borger møder op i retten, optræder staten mere som en privat modspiller, end som den retfærdige institution, den burde være, beskriver Frederik Waage som er adjunkt på Juridisk Institut ved SDU og netop har gennemført sit doktorforsvar.
”I Danmark bruger vi de samme procesregler til at behandle sager mod staten som andre sager. Det er helt exceptionelt! I alle andre lande end Danmark og Norge, der bruger man særlige regler, når staten optræder i retten. Det jeg argumenterer for er, at vi skal være opmærksomme på det forhold, at staten ikke er en almindelig privat part”, siger Frederik Waage.
Han forklarer, at alle andre lande har separate forvaltningsdomstole, hvor dommeren har en selvstændig forpligtigelse til at undersøge sagen meget grundigt. Men i Danmark bruger vi de almindelige domstole, og derfor tilfalder det statslige ansvar for at handle i borgernes bedste interesse kammeradvokaten – et advokatfirma, som hyrer private advokater til at forsvare staten. Disse private advokater forsøger i langt højere grad at vinde sagerne på statens vegne, end at leve op til det ansvar som staten har til borgeren.
”Det bliver en konkurrence eller et spil om at komme med de rigtige argumenter. Som stat, når man optræder i en retssag, så er man underlagt en række normer. For eksempel en pligt til at hjælpe og vejlede borgeren tilstrækkeligt, og i det hele taget sikre, at vi når frem til det rigtige resultat”, siger Frederik Waage.
Udgifterne til kammeradvokatordningen er fordoblet i løbet af de sidste ti år. Og Frederik Waage forklarer at sagerne ikke blot bliver flere, men også i stigende grad bliver brugt i politiske og principielle sammenhænge. For eksempel har der været sager som søger svar på, hvorvidt en kommunal skole kan stilles til ansvar for ikke at gribe ind overfor mobning. Sagerne håndhæver altså ikke længere blot loven, men er med til at definere, hvordan lovgivningen virker. Derfor er proceduren for disse sager uhyre vigtig.
”Min afhandling fastlægger nogle normer og nogle regler for, hvordan skal staten optræde i retten. Det har blandt andet stor betydning i skatteretssager, hvor der er en meget lav medholdsprocent”, fortsætter han og forklarer, at det for eksempel tager flere år at føre en skatteretssag og at kun otte til ni procent af sagerne mod skat bliver vundet.
Frederik Waage som forsvarede sin doktorafhandling 10. maj, stillede skarpt på det offentliges rolle i civile retssager, og har i den forbindelse undersøgt 100 års retspraksis.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.