Da undersøgelser af en anden bronzealderkvinde fra en gravhøj nær Egtved i sydjylland, Egtvedpigen – blev offentliggjort i 2015 viste de ganske overraskende, at hun slet ikke stammede fra Danmark, som man ellers ud fra hendes lyse hår og snoreskørt, hidtil havde troet. Det var en kæmpe overraskelse.
Undersøgelser af hendes hår, negle og tænder viste, at hun var kommet vandrende til Danmark, muligvis fra Sydtyskland.
Det store spørgsmål var imidlertid om hun var en enlig svale, eller vandringer og handel var almindelig på den tid, og om man ligefrem ”byttede” kvinder, for eksempel for at knytte tættere bånd med handelspartnere rundt om i bronzealderen.
Ud over Egtvedpigen var der tegn på det var tilfældet. Ved et indfald af skæbnen fandt Museumsinspektør på Moesgaard Jeanette Varberg for godt 5 år siden et par små blå glasperler i magasinerne under jorden på det midtjyske museum. Undersøgelser viste at de stammede ganske langt væk fra, så langt som mesopotamien og egypten.
Og ikke nok med det. Ved at undersøge glasfund op gennem Europa kunne Jeanette Varberg sandsynliggøre, at især de store floder fungerede som fortidens handelsveje, hvor varer som det kostbare rav fra Nordeuropa blev byttet og handlet med blandt andet guld og bronze – og glas – fra syd.

Karin Frei undersøgte kemiske elementer fra Skrydstrupkvinden og fandt det overraskende svar på om hun stammede fra Danmark.
Der tegnede sig dermed et billede af bronzealderen som en tid, hvor handel var mere udbredt end man tidligere havde troet- en handel der kunne forklare de store rigdom man finder i mange grave fra bronzealderen.
Undersøgelser af den danske bronzealderkvinde, Skrydstrupkvinden, ville kunne underbygge den teori. Området omkring Vojens var i perioden for omkring 3500 år siden et rigdomscenter, hvor både store gravhøje og imponerende huse skød op. Skrydstrupkvinden blev fundet under en af gravhøjene i 1935 og var uhørt velbevaret. Hun var død i en alder af 18-20 år og havde været spinkelt bygget. Hvad hun døde af ved vi ikke, ligesom vi heller ikke ved hvor hun stammer fra.
I DRs Danmarkshistorie fik vi så svaret. Karin Frei, der er professor på Nationalmuseet, undersøgte ligesom hun havde gjort med Egtvedpigen de kemiske bestanddele i kvindens krop, som kunne give svaret på om hun var dansk født eller indvandret udefra.
Og Skrydstrupkvinden kom – udefra. Hvor præcist kan forskerne ikke sige.
– Vi kan ikke sige med 100 procent sikkerhed, hvor hun kom fra, og det vil vi aldrig kunne. Men hun var helt sikkert ikke dansk. Det giver så mange nye perspektiver. Nu ved vi, at Egtvedpigen ikke var et enkeltstående tilfælde, siger Karin Frei til Videnskab.dk
Der bliver gættet på alt fra sydtyskland – ligesom egtvedpigen, til Frankrig, Tjekkiet eller Sverige.
Med de nye epokegørende fund er endnu en brik langt til en bronzealder, der har været præget af handel i en grad, vi ikke havde forestillet os førhen.
Forsiden lige nu:

Styrelse overvejer at trække støtte fra forskningsinstitutions klimaværktøj
Offentlig støtte til udvikling af et værktøj til livscyklusvurdering (LCA) af byggerier kan være i strid med EU’s statsstøtteregler. Uden støtte er det tvivlsomt, om værktøjet kan fortsætte.

Danske Space Explorers går sammen i banebrydende partnerskab
31 danske universiteter, virksomheder og andre rumaktører har etableret et samarbejde der skal udvikle dansk rumforskning.

Ekstraordinære neurotalenter tiltrækkes af dansk forskningscenter
Forskningscenteret Dandrite tilbyder som noget helt unikt 9-årige forløb til forskningstalenter inden for neurovidenskab. Det giver talenterne mulighed for langsigtet ”high risk – high gain”-forskning.
Seneste artikler:

KU kalder regering: Vi har akut brug for jeres life science-strategi
LIFE SCIENCE HAR ORDET. Vores sundhedsdata mangler muskler, forskningsinfrastrukturen halter, og der er rift om talenterne. KU giver tre forslag til løsninger.

Når køn bliver en (lille) forskningsfordel
Er det en fordel at være kvindelig forsker i mandsdominerede moskemiljøer? Ja, det kan det være, og måske har kvindelige forskere også mere blik for køn i deres forskning, antyder islamforsker Lene Kühle i dette indlæg.

Kvasir Technologies sætter kurs mod kommercielt gennembrud med støtte fra EU
Hos Kvasir Technologies i Søborg har CEO Joachim Bachman Nielsen svært ved at få armene ned for tiden. Hans virksomhed har for nylig modtaget en bevilling på godt 20 mio. kr. fra Horizon Europe. Det giver ro til at opskalere og professionalisere virksomheden.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.