Da undersøgelser af en anden bronzealderkvinde fra en gravhøj nær Egtved i sydjylland, Egtvedpigen – blev offentliggjort i 2015 viste de ganske overraskende, at hun slet ikke stammede fra Danmark, som man ellers ud fra hendes lyse hår og snoreskørt, hidtil havde troet. Det var en kæmpe overraskelse.
Undersøgelser af hendes hår, negle og tænder viste, at hun var kommet vandrende til Danmark, muligvis fra Sydtyskland.
Det store spørgsmål var imidlertid om hun var en enlig svale, eller vandringer og handel var almindelig på den tid, og om man ligefrem ”byttede” kvinder, for eksempel for at knytte tættere bånd med handelspartnere rundt om i bronzealderen.
Ud over Egtvedpigen var der tegn på det var tilfældet. Ved et indfald af skæbnen fandt Museumsinspektør på Moesgaard Jeanette Varberg for godt 5 år siden et par små blå glasperler i magasinerne under jorden på det midtjyske museum. Undersøgelser viste at de stammede ganske langt væk fra, så langt som mesopotamien og egypten.
Og ikke nok med det. Ved at undersøge glasfund op gennem Europa kunne Jeanette Varberg sandsynliggøre, at især de store floder fungerede som fortidens handelsveje, hvor varer som det kostbare rav fra Nordeuropa blev byttet og handlet med blandt andet guld og bronze – og glas – fra syd.

Karin Frei undersøgte kemiske elementer fra Skrydstrupkvinden og fandt det overraskende svar på om hun stammede fra Danmark.
Der tegnede sig dermed et billede af bronzealderen som en tid, hvor handel var mere udbredt end man tidligere havde troet- en handel der kunne forklare de store rigdom man finder i mange grave fra bronzealderen.
Undersøgelser af den danske bronzealderkvinde, Skrydstrupkvinden, ville kunne underbygge den teori. Området omkring Vojens var i perioden for omkring 3500 år siden et rigdomscenter, hvor både store gravhøje og imponerende huse skød op. Skrydstrupkvinden blev fundet under en af gravhøjene i 1935 og var uhørt velbevaret. Hun var død i en alder af 18-20 år og havde været spinkelt bygget. Hvad hun døde af ved vi ikke, ligesom vi heller ikke ved hvor hun stammer fra.
I DRs Danmarkshistorie fik vi så svaret. Karin Frei, der er professor på Nationalmuseet, undersøgte ligesom hun havde gjort med Egtvedpigen de kemiske bestanddele i kvindens krop, som kunne give svaret på om hun var dansk født eller indvandret udefra.
Og Skrydstrupkvinden kom – udefra. Hvor præcist kan forskerne ikke sige.
– Vi kan ikke sige med 100 procent sikkerhed, hvor hun kom fra, og det vil vi aldrig kunne. Men hun var helt sikkert ikke dansk. Det giver så mange nye perspektiver. Nu ved vi, at Egtvedpigen ikke var et enkeltstående tilfælde, siger Karin Frei til Videnskab.dk
Der bliver gættet på alt fra sydtyskland – ligesom egtvedpigen, til Frankrig, Tjekkiet eller Sverige.
Med de nye epokegørende fund er endnu en brik langt til en bronzealder, der har været præget af handel i en grad, vi ikke havde forestillet os førhen.
Forsiden lige nu:

DTU-lektor om eksterne partnere: Det kan løfte forskning til nye højder
Der er ikke mange forskere tilbage, der kimser af eksterne samarbejder, mener Repræsentant for Forskningspolitisk Udvalg i DUA. Selv føler han sig tryg i de rammer, universiteterne har sat op, men bekymrer sig mere over, hvordan de kommercielle interesser fører til smallere forskning.

KU diskuterer gæsteforfatterskaber – akademisk valuta eller magtmisbrug?
Praksisudvalget havde inviteret til konference om forfatterskabstvister med et tætpakket program. Fra en bred palet af vinkler blev de omstridte gæsteforfatterskaber diskuteret som et etisk og juridisk problem i forskningsverdenen.

Queerness og kønsstudier: Forskers vej i karrieren, hvor “ingen bliver til noget af egen kraft”
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Ingen i Mons Bissenbakkers nærmeste familie havde læst på universitetet. En underviser prikkede ham på skulderen, og det har resulteret i, at han i dag er lektor i kønsforskning og leder af Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.