Ligestilling i dansk forskning har været til debat i årtier, men indtil nu har det været svært at sige noget definitivt om tingenes tilstand.
Det laver den første første rapport af sin art nu om på. Titlen på rapporten er: ”Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks Talentbarometer 2017” og den er netop udkommet. Den tegner et billede af kønsfordelingen i den danske forskningsverden.
Den gode nyhed er det går fremad med andelen af kvinder i den danske forskerverden. Den dårlige: det går langsomt. Og det er et problem. Hvis Danmark skal have de bedste forskere i fremtiden, skal vi rekruttere de bedste både af mænd og kvinder. Men det sker ikke i dag.
Stadig for få kvinder
Jo højere man kommer på karrierestigen, des færre kvinder er der at finde. For eksempel er kun godt 1 ud af 5 danske professorer en kvinde, mens der er flere kvindelige studerende og godt og vel lige mange mandlige og kvindelige ph.d.er.
Som man ville forvente, er der meget store afvigelser mellem de forskellige faggrene.
Når man udvikler teknologiske løsninger, er man altså med til at forme fremtidens samfund og vores måde at leve på. Derfor har vi et demokratisk problem, hvis teknologierne ikke udvikles af fagfolk, som afspejler det samfund, teknologierne skal ud og leve i
Der er sket en stigning i antallet af kvinder indenfor alle felter, hvor humaniora og sundhedsvidenskab har haft den største stigning. Det harmonerer med, at det er de to fagfelter, der har flest kvinder ansat. Der er således 43% kvinder indenfor humaniora, lidt færre når det gælder sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab og kun 1 ud af 4 stillinger besættes af kvinder, når vi taler natur- og tekniske videnskaber.
DTU har ikke overraskende udfordringer i den sammenhæng, der på trods af fremgang klarer sig dårligst af de danske universiteter med kun 24% kvinder blandt det videnskabelige personale. Men det er nu ikke fordi, der ikke er fokus på det, fortæller rektor på DTU Anders Bjarklev til Science Report
– Når man udvikler teknologiske løsninger, er man altså med til at forme fremtidens samfund og vores måde at leve på. Derfor har vi et demokratisk problem, hvis teknologierne ikke udvikles af fagfolk, som afspejler det samfund, teknologierne skal ud og leve i. Vi arbejder med ligestilling, fordi vi mener, det er afgørende, at alle – uanset køn – har mulighed for at tage del i den udvikling. Herudover mener vi, at mangfoldighed bidrager til en arbejdsplads der er innovativ og med et dynamisk og godt arbejdsmiljø.
Flest procentvis ansatte kvinder har RUC med godt 38%. Gennemsnitligt har de danske universiteter 32% kvinder.
Men det går fremad
Ja, der er nok at jamre over. Men også meget at glædes over. For selv om det går langsomt, så går det fremad.
På landsplan har der været en samlet 19% stigning i antallet af kvinder i stillinger på adjunktniveau eller over indenfor de sidste 10 år. Det dækker over en svag stigning på adjunktniveau (3%), en højere stigning på lektorniveau (22%), til den højeste tilvækst på professorniveau (54%). Den store stigning skal naturligvis ses i lyset af, at udgangsniveauet var lavest på professorniveau.
Der er ingen tvivl om, at merit er afgørende for, at du bliver valgt til jobbet. Det der for os er udfordringen, er at definere, hvad det er, der meriterer
Som mand kan man måske være nervøs for, at det betyder sværere vilkår i fremtiden. Og det kan der være noget om:
– På DTU stræber vi efter at være de bedste. Det betyder, at vi skal rekruttere den bedst egnede kandidat! Når vi ikke har været gode nok til at få øje på de bedste kvinder, betyder det, at vi er gået glip af talent, og det kan vi ikke være tilfredse med. Det kan være, at nogle mænd vil blive valgt fra, fordi der er kvinder, der er dygtigere, men så betyder det bare, at vi gør det rigtige – nemlig at vi vælger den bedst kvalificerede til jobbet, fortæller Anders Bjarklev og fortsætter:
– Der er ingen tvivl om, at merit er afgørende for, at du bliver valgt til jobbet. Det der for os er udfordringen, er at definere, hvad det er, der meriterer.
Svært at forstå hvorfor
Rapporten forsøger ikke bare at tegne et nutidsbillede af kønsfordelingen i forskningsverdenen. Den kommer også med forklaringer på, hvorfor kvinder generelt er underrepræsenteret. Eller i hvert fald bud på forklaringer. For som rapporten angiver så: ”…er der hverken enkle eller entydige forklaringer på hvorfor kvinder i højere grad end mænd forlader forskningen”, som vi kan se, det er tilfældet.
Rapporten, der er blevet til i dialog med Danske Universiteter og har styrelsen for Forskning og Uddannelse som afsender, taler om personlige valg som barsel og familieforhold, der kan stille kvinder dårligere ved ansøgninger fx ift. antallet af publicerede artikler. Men den nævner også andre vilkår kvinderne møder, for eksempel den ubevidste kønsbias, hvor man kan have tendens til at vælge sit eget køn. Ligesom nogle studier tyder på, at kvinder bliver vurderet lavere end mænd på trods af ens meritter. Desuden er der tegn på, at kvinder deltager mindre i netværk og får mindre vejledning end deres mandlige kollegaer.
På DTU arbejder man hen imod en mere ligelig kønsbalance på flere måder:
-En af dem er vores stillingsopslag, hvor vi har arbejdet med sproget og forhåbentligt taler et mere motiverende og alsidigt sprog, der appellerer bredere. Et andet fokusområde er, at fastholde de dygtige kvinder i en akademisk karriere, og derfor har vi også igangsat exitinterviews, hvor vi undersøger årsagerne til, at vores medarbejdere forlader os, fortæller Anders Bjarklev
Universiteterne har over en bred kam allerede fokus på problemstillingen – om end de enkelte universiteter vurderes forskelligt i rapporten.
Hvor RUC, SDU og AAU i høj grad arbejder med ligestilling, gør CBS, KU, DTU og ITU det kun i nogen grad. I bunden ligger Aarhus Universitet, der kun i begrænset omfang arbejder med ligestilling.
Rapporten kalder i øvrigt på en fortsat aktiv indsats fra universiteterne, og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil gå i dialog med universiteterne om talentbarometerets resultater.
