En ny akkrediteringsrapport som har til formål at vurdere om uddannelsesinstitutionener selv kan foretage kvalitetssikring af sine uddannelser, påpeger en række mindre velfungerende områder på Københavns Universitet. Den fastslår blandt andet, at universitetet ikke har sikret, at undervisningen har været tilstrækkelig forskningsbaseret.
I værdigrundlaget for Københavns Universitets står der ellers, at uddannelsesindhold er baseret på forskning, og at alle niveauer er vejledt og undervist af aktive forskere. Men det mener forfatterne bag rapporten ikke, at universitet lever op til.
-Dels har der imellem uddannelsesevalueringerne hvert sjette år ikke været et systematisk, løbende informationsflow og dermed et ledelsesmæssigt overblik, og dels har udvælgelsen af eksperter og deres opdrag i forbindelse med uddannelsesevalueringerne ikke sikret en ekstern vurdering af forskningsbaseringen. Endelig er nogle kvalitetsstandarder i praksis ikke tilstrækkeligt ambitiøse, lyder det i rapporten.
Ikke helt overraskende er rapporten dårligt nyt for Københavns Universitet. En positiv akkreditering ville have betydet, at universitetet kunne oprette nye uddannelser uden at skulle igennem omfattende godkendelseprocesser, og at eksisterende uddannelser ikke kunne lukkes af akkrediteringsinstitutionen, ifølge Uniavisen.
Den endelige rapport giver i stedet universitetet en såkaldt betinget positiv akkreditering, som blandt andet betyder, at alle nye uddannelser skal godkendes, der skal foretages evalueringer, foregå løbende monitorering af undervisningens forskningsbasering, og så skal der udformes en plan for, hvordan problemerne løses.
Rapporten er dog, ifølge prorektor for uddannelse Lykke Friis langt fra en katestrofe for Københavns Universitet, .
-KU behøver ikke at gennemføre store ændringer, men skal i den kommende tid dokumentere praksis. Det giver os arbejdsro til at fokusere på uddannelseskvaliteten, siger hun ifølge Uniavisen.
Forsiden lige nu:

Forskningsmagten er blevet placeret i skødet på fondene
I SPORENE PÅ MAGTEN. Staten har svigtet som forskningspolitisk anker og finansierende myndighed. Særligt de erhvervsdrivende fonde udfylder tomrummet med mere produkt- og patentorienterer forskning, vurderer magtforskere.

I vesten forsker vi mest i egen navle – det former vores forståelse for verden
Et nyt studie fra SDU viser, at vi har et skævvredet billede af verdens plantedata, fordi den fortrinsvis er indsamlet i og af rige lande, hvilket gør os mindre modstandsdygtige over for klimaforandringernes effekter. Det er et eksempel på et større problem med en strukturel, global ulighed akademia, mener forskere fra DIIS.

Ny evaluering viser stor tilfredshed med GTS-institutterne
GTS-institutternes tilbud til dansk erhvervsliv skaber værdi for alle typer af virksomheder, viser en ny evaluering, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen står bag. Særligt yder institutterne et vigtigt bidrag til en grøn omstilling.
Seneste artikler:

Robothænder med følelser
Jakob Dideriksen fra Aalborg Universitet har med en støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøgt, om man kan skabe robotarme, som kan imitere nervesystemet i vores hænder og arme. Det kan vi godt. Men der er stadig lang vej endnu.

Jens Lundgren: – Jeg var lægestuderende, havde kludder i mit privatliv og ønskede at tage orlov. Så fik jeg en øjenåbner
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Midt i en periode med kludder i privatlivet blev Jens Lundgren inviteret til det føderale forskningsinstitut NIH i USA. Det blev en øjenåbner for ham.

Mathias Poulsen: – Mine spørgsmål trængte sig på: Bidrager legen til samfundets demokratiske samtaler?
DERFOR BLEV JEG FORSKER: Mathias Poulsen startede en international legefestival, som udviklede sig til et levende, legende fællesskab. Derfra mærkede han en længsel efter at stille store spørgsmål.
Loading...
Something went wrong. Please refresh the page and/or try again.